Et øjeblik …
Thingstrupvej med det nye bibliotek 1938
Fra Thisted Lokalarkiv
Egon, som var over 15 år gammel var den stærkeste på Winthersmøllevej. Så kom Preben. Så kom Parly, Peter, Polle, Palle og Pisser på 16 og til allersidst kom jeg på kun 12.
Engang erklærede Winthersmøllevej og Thingstrupvej hinanden krig. Vi mødte op nede ved åen. Her voksede nogle små træer, som vi knækkede store og små grene af. Jeg fik en lang, tynd gren og de store tog en kort og meget tyk gren. Jeg rystede over det hele, da jeg så at dem fra Thingstrupvej kom gående ned mod os. De begyndte at råbe ”vi er de lange/I er de bange. Vi er de lange/I er de bange” Nu blev jeg endnu mere bange og løb hen bag de store, men de sagde jeg skulle gå om foran, fordi dem fra Thingstrupvej ikke turde slå sådan en lille en som mig. Jeg gik meget langsomt om foran. De andre fra Winthersmøllevej havde ret. Dem fra Thingstrupvej løb forbi mig. Da jeg vendte mig om, var de alle sammen begyndt at slås. Huu, det var uhyggeligt. Jeg begyndte igen at ryste over det hele. Men så så jeg, at de ikke slog hinanden med grenene, men grinede over hele femøren og begyndte at lave et bål. Pyyha, hvor blev jeg glad.
Den mindste fra Thingstrupvej hed Abdulla ligesom verdens stærkeste mand. Han var kun 10, da deres hus en dag begyndte at brændte. Han var så stærk, at han kravlede ud ad vinduet på første sal, og så hængte han sig i tagrenden og begyndte at svinge sig derhen, hvor der ingen flammer var.
I lang tid snakkede hele byen om Abdulla. Jeg ville ønske det var mig, der var så berømt. Egon, der jo var den stærkeste i byen, var ikke mere den mest berømte i Thisted, men en søndag skete der noget.
Mens min mor og far var i kirke, gik jeg tit over i Søndagsskolen, hvor stærke Egon også gik. Vi sad en dag på første række lige foran vores lærer, der hed sadelmager Pedersen. Han stod og fortalte historier fra Biblen. Så så jeg pludselig noget meget mærkeligt. Egon gabte så meget, at der kom en lang stråle vand ud af hans mund. Den ramte sadelmager Pedersen lige i hovedet. Han kiggede op i loftet, fordi han selvfølgelig troede, at taget var utæt.
Nu blev Egon igen den mest berømte i Thisted, men der blev også talt om Abdulla i mange år, sagde min far.
Engang erklærede Winthersmøllevej og Thingstrupvej hinanden krig. Vi mødte op nede ved åen. Her voksede nogle små træer, som vi knækkede store og små grene af. Jeg fik en lang, tynd gren og de store tog en kort og meget tyk gren. Jeg rystede over det hele, da jeg så at dem fra Thingstrupvej kom gående ned mod os. De begyndte at råbe ”vi er de lange/I er de bange. Vi er de lange/I er de bange” Nu blev jeg endnu mere bange og løb hen bag de store, men de sagde jeg skulle gå om foran, fordi dem fra Thingstrupvej ikke turde slå sådan en lille en som mig. Jeg gik meget langsomt om foran. De andre fra Winthersmøllevej havde ret. Dem fra Thingstrupvej løb forbi mig. Da jeg vendte mig om, var de alle sammen begyndt at slås. Huu, det var uhyggeligt. Jeg begyndte igen at ryste over det hele. Men så så jeg, at de ikke slog hinanden med grenene, men grinede over hele femøren og begyndte at lave et bål. Pyyha, hvor blev jeg glad.
Den mindste fra Thingstrupvej hed Abdulla ligesom verdens stærkeste mand. Han var kun 10, da deres hus en dag begyndte at brændte. Han var så stærk, at han kravlede ud ad vinduet på første sal, og så hængte han sig i tagrenden og begyndte at svinge sig derhen, hvor der ingen flammer var.
I lang tid snakkede hele byen om Abdulla. Jeg ville ønske det var mig, der var så berømt. Egon, der jo var den stærkeste i byen, var ikke mere den mest berømte i Thisted, men en søndag skete der noget.
Mens min mor og far var i kirke, gik jeg tit over i Søndagsskolen, hvor stærke Egon også gik. Vi sad en dag på første række lige foran vores lærer, der hed sadelmager Pedersen. Han stod og fortalte historier fra Biblen. Så så jeg pludselig noget meget mærkeligt. Egon gabte så meget, at der kom en lang stråle vand ud af hans mund. Den ramte sadelmager Pedersen lige i hovedet. Han kiggede op i loftet, fordi han selvfølgelig troede, at taget var utæt.
Nu blev Egon igen den mest berømte i Thisted, men der blev også talt om Abdulla i mange år, sagde min far.
Tingstrup Skole 1953
Thingstrupvej 1955
Tingstrupvej drengene var også i krig med Nørregade, og deraf også hulebyen, eller hvad den nu blev kaldt, Der var stor opfindsomhed, m.h.t. forsvarsvåben, bl.a. slangebøsser i mange afskygninger, Nogle lavet af kviste fra skoven, andre laver af brædder og cykelslanger, der kunne sende en håndfuld sten afsted. Lidt mere sofistikeret var dem, der brugte kramper og metalkugler, der var fra gamle kuglelejer. Jeg behøver vist ikke at beskrive, hvor få der slap over åen 😉