En dag gik det op for mig, at herrecykler har en stang fra sadlen og hen til styret. En stang, som en damecykel ikke har. Det var en dag, hvor jeg opdagede, at jeg havde nået en alder, hvor det at svinge højre ben op over sadlen, efterhånden var blevet et problem.

Hvorfor skal der være den stang? Jeg husker endnu med rædsel, hvordan vi drenge cyklede ned ad nogle stejle skråninger i en skov, og hvordan jeg blev kastet af sadlen og havnede – ja, rigtigt! På stangen! Av for den. Enhver kender af mandens fysiologi og biologi vil vide, at placeringen af de ædlere dele ikke er tilfældig, – netop for at beskytte! Åbenbart ikke i dette tilfælde.

Så hvorfor den tværstang?

Der har altid været tradition for en  tværstang på herrecykler. Stangen på en damecykel er der sådan set også, men den er lav, så kvinder, der har kjole på, nemt kan komme op på cyklen. Det må være den historiske forklaring, for meget få kvinder cykler i dag i lange kjoler. I hvert fald ikke her i Thisted.

Hvorfor laver man så fortfarende herrecykler med vandret stang? På cykelfronten er der i hvert fald i dag ingen teknisk begrundelse på herrecyklens tværstang.

Vi har bare efter så mange år fået ind i vores hoveder, at en herrecykel er med lige, høj tværstang og en damecykel er uden. Lidt ligesom at biler altid skal være sorte indenfor. Sorte som en rustvogn. Vil man have en lysere farve, skal man betale ekstra. Vaner. Det er ikke andet end vaner. Eller uvaner.

Heldigvis er jeg på damecykel, og da det kun er forbudt at parkere her, hvis man cykler på en herrecykel, så …
… men hvorfor i alverden må der ikke stå herrecykler her?

I København er der mange cykler

Her må der kun cykles med herrecykler

Forfatter

  • Finn Wilkens

    Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg