Et øjeblik …
Jeg vidste godt, at herrecykler har en stang fra sadlen og hen til styret. En stang, som en damecykel ikke har. Det blev sørgeligt gentaget den dag, hvor jeg opdagede, at jeg havde nået en alder, hvor det at svinge højre ben op over sadlen, efterhånden var blevet et problem.
Hvorfor skal der være den stang? Jeg husker endnu med rædsel, hvordan vi drenge cyklede ned ad nogle stejle skråninger i en skov, og hvordan jeg blev kastet af sadlen og havnede – ja, rigtigt! På stangen! Av for den. Enhver kender af mandens fysiologi og biologi vil vide, at placeringen af de ædlere dele ikke er tilfældig, – netop for at beskytte! Åbenbart ikke i dette tilfælde.
Så hvorfor den tværstang?
Der har altid været tradition for en tværstang på herrecykler. Stangen på en damecykel er der sådan set også, men den er lav, så kvinder, der har kjole på, nemt kan komme op på cyklen. Det må være den historiske forklaring, for meget få kvinder cykler i dag i lange kjoler. I hvert fald ikke her i Thisted.
Hvorfor laver man så fortfarende herrecykler med vandret stang? På cykelfronten er der i hvert fald i dag ingen teknisk begrundelse på herrecyklens tværstang.
Vi har bare efter så mange år fået ind i vores hoveder, at en herrecykel er med lige, høj tværstang og en damecykel er uden. Lidt ligesom at biler altid skal være sorte indenfor. Sorte som en rustvogn. Vil man have en lysere farve, skal man betale ekstra. Vaner. Det er ikke andet end vaner. Eller uvaner.
I København er der mange cykler
Her må der kun cykles med herrecykler
