
Gennem tre år plukkede vi kantareller ved Nors Sø. Vi havde fundet et godt sted et stykke fra skovstien med så mange kantareller, at vi til sidst ikke gad plukke flere. Ryggen var stiv og energien væk, mens vi slæbte vort guld hjem. Oppe i hjernen var der den her lille følelse af triumf, af vindermentalitet, som vi kender så godt fra fodboldlandsh …, øh, nej fra Vingegård.

Men en dag kom skovarbejderne og fældede en række træer og massakrerede vores kantarelområde. I de efterfølgende år drog stedet os med magnetisk kraft, men kantarellerne var og blev borte.

Ufortrødent søgte vi andre steder, og til sidst fandt vi et område med kantareller i massevis og undrede os lidt over, at ikke andre havde fundet det.
Men vi plukkede løs og har gentaget det de følgende år. I dag den 1. september var vi der igen, og minsandten om ikke der stadig var kantareller en masse.
Så tro ikke, at kantarelsæsonen er slut! Ud med kurv og kniv!
