Når den dejlige og særdeles spiselige almindelige kantarel er ved at lukke ned, kommer dens fætter, tragtkantarellen, frem i myldervis. Den kan ses i tætte tæppeformationer i skovbunden, hvor den prøver at camouflere sig med sin armybrun-grønne farve.
Den er karakteristisk ved, at stænglen eller stokken føles som gummi, som en bøjelig karamelstang eller som en gummisut. Trækker man den op med rod, følger der som regel jord og grannåle med. Skær klumpen af eller bedre: Skær stænglen over og lad klumpen sidde i jorden.
Derhjemme gøres de rene, hvilket er lettere end med den almindelige kantarel; derefter på panden i fem minutter, derefter tilsættes olie, efter fem minutter mere smider du hakkede løg og hakkede små stykker bacon på også, og enten kan du nu lave sovs ved at tilsætte fløde, eller du kan lave en lækker selvstændig ret - ved at tilføje fløde og komme resultatet på en skive ristet franskbrød.
PS. Man kan undvære fløde, hvis man er bange for at blive for tyk.
PPS. Dem, der er bange for at blive for tynde, kan smøre smør på brødet.
Et øjeblik …
