Klitmøller Spejderne fylder 60 år. Den 8. december er det 60 år siden, at Børge og Sonja Thorup startede en afdeling af Det danske Spejderkorps i Klitmøller. Fødselsdagsfesten bliver holdt i spejderhuset i Klitmøller, hvortil også spejdere fra Thisted dukker op. Ole, Susanne og Lind er med til at kaste glans over aftenen.

Men det er de tre tilrettelæggere sandelig også. Pernille, Jonathan, Marcus har arrangeret.
– Helt alene?
– Næsten. Sammen med min far og mor. Vi har også lavet en skattejagt. Vi har gemt to sølvøkser her i dette lokale!
– Kun i dette?
– Ja. Prøv bare at lede …
– Dem kan jeg da nemt finde.
Redaktøren ser sig lidt om og begynder at lede. Han kigger her. Han kigger der. Han sukker lidt. Han ser på sit ur. Han vender tilbage.
– Nå. Men jeg skal jo også nå de andre spørgsmål …

Pernille forklarer, hvordan en rigtig spejder hilser:'
– Ind til knoglen. Kun med tre fingre.
Jonathan er klar til at vise stenalderredaktøren, hvordan det ser ud.
– Hvorfor de tre fingre?
– Åhaaaaaa, det må du spørge min mor … njaaaa det er vist noget med tro, håb og kærlighed?
De får travlt, for der er meget, der skal ordnes. Alligevel giver de sig tid til at vise totempæle frem.

 

– I er blå spejdere fra Det danske Spejderkorps, ikke? Og er der ikke noget, der hedder grønne spejdere?
– Jo, forklarer Pernille, – hvis man er grøn spejder, bærer man grøn uniform. Og de grønne spejdere …
– … er mere religiøse! Det er de blå ikke. For eksempel er Nors-spejderne grønne. I Thisted er de også blå, supplerer Jonathan.

Imens er gæsterne begyndt at indfinde sig. Ole og Susanne og Lind fra Thistedspejderne hilser hjerteligt og ønsker til lykke.

– Har I ikke sådan en flot hat? Sådan en med stor skygge. Rigtig flot! Men det har I vel ikke mere?
– Jo, jo. Men jeg mistede min. I S-toget. Glemte den.
– Det var da synd for dig.
– Ja, meget ærgerligt.
– Var den blå?
– Nej, grøn. Ligesom tørklædet.
– Nej, mere grøn.
– Mere brunt. Lidt grønnere end denne farve.
Han peger på en grå trøje.
– Næsten som denne.

Pernille skærer igennem:
– Som denne her.
– Nå. Armygrøn!

Selvfølgelig er der snobrød med indbagt pølse til en ordentlig spejderfest. Og selvfølgelig ved spejderne, at bagning tager tid. Det behøver man ikke at se Den store Bagedyst på TV for at vide.

– Nå, Jane, nu er det slut. Hvordan gik det så?

– Det var stille og roligt. Min rolle var mest at være ved bålet. Vi hyggede os. Mange lavede snobrød. Nogle mørkere end andre. Det er ikke helt let at se i mørke!

– Jeg har været spejder, siden jeg var 6 år. Det betyder, at jeg har været spejder i 44 år i alt, og spejder i Klitmøller siden mit 17. år. Derfor kunne jeg godt tænke mig et generationsskifte, at få lidt yngre mennesker i stedet til det organisatoriske. Vi har fået dejligt med nye ledere til børnene, og det er så glædeligt. Men altså de andre ledere mangler. De ikke særlig nemt at finde. Man føler jo mest for det, hvis man selv er startet som spejder i en tidlig alder.

– Nå. Det var en fin fødselsdag! Vi slap for regn. Så kan man da holde til meget.

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg