Reklamer på TV er ofte tåbelige og taler ned til seeren. Det kan være en slags tegnefilm eller pjattede, som ikke engang børn kan tage alvorligt. Der kan være undtagelser. Hvem husker ikke Nørbygaard og Haugaard og deres Squash-serie? eller Olsens ansigt, da han skal have fisk – og opløser totalt det der gummiansigt til noget venligt og rart: “Ja, men Minna, det er ikke så ringe endda!”
Den tåbeligste reklame, jeg mindes at have set, er en reklame for et autoværksted, hvor hele familien bryder ud i jubelskrig, fordi deres bil skal på værksted. Måske har det lydt sjovt inde i reklamemandens hjerne, men et eller andet skete, da det fandt vej hen til kameralinsen. Tåkrummende er for svagt et udtryk.
I øjeblikket kører en reklame for noget internet, hvor de to medvirkende skuespillere, må man formode, skiftes til at hælde kugler eller pulver ud over hinanden. Det skal nok få den interesserede seer til at skifte selskab. De fleste reklamer er i øvrigt fyldt med smilende mennesker. De har endda fået børn med.
Og så sker der pludselig noget! Nogle af disse mærkværdige reklamefolk er vågnet op og har – dybt i deres eget reklameDNA – fundet noget, der har humoristisk kant! Det er selvfølgelig TV2s reklame for håndbold-EM, der uhøjtideligt og særdeles selvironisk sætter nye tekster på andre landes håndboldspillere. Mageløst!
Et øjeblik …
