Der er var 3 årgange på Kallerup skole i “lille” klassen og 4 årgange i “store” klassen. Titelbilledet er fra 1989, men historien her stammer tilbage til 50´erne.
Undervisnings materialerne:
Undervisnings materialerne- altså bøgerne – var gamle og slidte.
Fagene:
Gymnastik var om sommeren. Plinten og andet blev sat ud på parkeringspladsen. Der var også bøj og stræk.
De store cyklede til Skjoldborg for at få sløjd og husgerning sammen med dem fra Skjoldborg. Det startede først med sprog i Skjoldborg skole.
Eksamen:
Til eksamen havde vi penge med hjemme fra til flødeboller. Der var et hit. Det var 25 –50 øre. Det kunne købes hos købmanden.
Juletræ:
juletræsfesten var årets højdepunkt. Der var ikke meget plads i skolestuen, når forældrene også var med, altså 30 – 35 elever + forældrene. Juletræet blev smidt ud og så blev der leget. Det var forskellige sanglege så som; rundt om en enebær busk mm. Der var ingen dans. Det var eleverne selv der sang til legene.
Sommerudflugter:
Dette er evt. først fra Skjoldborg skole.
Måske blev der ikke organiseret udflugter pga. vikarerne. Vi har været på Himmelbjerget, været i Silkeborg. Der var ingen forældre med.
Fastelavnsmandag:
Vi havde fri fastelavns mandag for at kunne komme ud og rasle. Da vi startede med at gå i skole, gik vi om eftermiddagen. Det var kun enten eftermiddag eller formiddag man gik i skole.
Om sommeren gik ”lille” klassen alle eftermiddage.
Om vinteren gik ”lille” klassen 2 hele dage.
Om vinteren gik ”store” klassen i skole 4 dage om ugen. Der var 24 ugentlige timer fra 13.00 – 16.00
Degnen fyrede op i skolestuen inden eleverne kom.
Vikarerne:
Vikarerne boede også på skolen. Det var studenter, der vikariere. De havde for det meste kun en seng og en stol. Det var kun 3 måneders vikarer, i de sidste to år. Dette var utrolige dårlige forhold, selv efter datidens forhold.
Lærer Røn Nielsen:
Sendte eleverne hjem, når han ikke kunne styre dem. Efterfølgende kørte han rundt og gav undskyldninger til forældrene. Der var ikke nogen særlig god respekt om ham. Røn Nielsen kom senere til Sejerslev på Mors.
Sne:
Kan ikke huske at skolen har været lukket pga. sne.
Tøjet kunne hænges til tørre ved kakkelovnen. Der var en god varme i skolestuen.
Kirkedegn:
Det var også Lærer Røn Nielsen, der sang for i kirken om søndagen.
Skolestart:
” Jeg startede en uge senere end de andre. Det var min storebror der gik med mig. Niels Røter Leegård havde en handicap cykelstol pga. børnelammelse. Sådan en havde jeg aldrig set før. Han kunne nu godt slås alligevel. Han var brøl stærk.”
Røngtenbus:
Der kom en stor hvid røntgenbus hvert anden år, for at fotografere for tuberkulose. Røntgenen brummede noget, så det næsten kildrede i maven.
Mange var utrolige bange for polio vaccinen, der foregik med en lille stik i armen.
Skolelægen Malmstrøm: Kom i sin sportsvogn. Han sagde, man må aldrig hoste i højre hånd pga. smitte.
Skolelægen var nødvendig pga. svag syn, hørened-sættelse osv. Han kom hvert år.
Undervisningen suspenderet:
Undervisningen var suspenderet den dag han kom. Han skulle nemlig bruge klasseværelset. Måske var der en sygeplejerske uden for. Vaccinationen foregik også her.
Når der var valg til folketinget og sognerådet var undervisningen ligeledes suspenderet.
Samlingssted:
Skolen var samlingssted, og derfor var der nogle der var meget imod at lukke skolen. Da skolen lukkede var der 30 – 35 elever.
Nedlæggelse af skolen:
Da skolen blev nedlagt, blev eleverne kørt til Skjoldborg skole i en skolebus. Buschaufføren var Svend Todbøl, som også var pedel på Skjoldborg skole. Han boede i lejligheden over sognegården.
Søndagsskole:
Det var købmanden og Jørgen Knudsen der holdt søndagsskole. Ingeborg Knudsen fortalte bibelhistorie. Der var mange børn en 25- 30 stykker.
Dødsfald i skoleforløbet:
Gik i skole med Bodil Søndergård købmandens datter. Købmanden døde mens vi gik i skole.
Det var søndagsskolebørnene der gik foran rustvognen og strøede grankviste. Dette var
hjemme fra garagen og til kirken.
Det var mit første møde med døden, som gjorde stort indtryk på os alle.
Købmanden:
Det var en lille butik med en skranke. Fredag var der åbent til kl. 20.00. Karlene mødtes lidt foran købmanden. Der kunne ikke købes øl. Det kunne kun købes i Thisted. Dette var bestemt at sognerådet.
Fritidstilbud:
Der var ikke de helt store fritidstilbud. Der var gymnastik, som jeg ikke deltog i.
Kallerup skole 1957 nedlagt 1958
Bagerst fra venstre: Mogens Thomsen, Verner Thomsen(halvt skjult) Johannes Andersen, Sten Yde
2. række Preben Kielsgård, Ove Thomsen, Anders Hornstrup, Børge Hornstrup, Jens Møller Poulsen Ulrich Yde, Jens Peter Kristensen, Dorthea Kristensen, Gerda Sørensen
Forreste række: Jørgen Agerholm, Egon Andersen, Rosa Henriksen, Bodil Søndergaard, Leif Stopperup, Conny Andersen, Ulla Nygaard, Asta Pedersen, Lydia Røn Nielsen, lærer Røn Nielsen Afleveret af Børge Hornstrup.