Jeg er jo ret gammel. Måske netop derfor ligger jeg ikke under for de der moderne strømninger, der ligger i de småreligiøse vegetar- og veganerretninger, der med forskellige nuancer fører især unge mennesker rundt i manegen. Mennesket er et rovdyr; vi skal behandle dyr ordentligt; som jeg ser det, har vi også brug for proteiner og andre stoffer, vi får i kødspiseriet. Jeg spiser også grønsager en masse, bare så det også er på plads. Jeg mener, der er belæg for, at grønsager er godt for mennesker især ældre; kød er også godt for mennesker især ældre; en masse sukker og en masse fedt er nok knap så godt. Heller ikke eller slet ikke for ældre mennesker.
Jeg laver min yndlingsret efter devisen selvgjort er velgjort. Hvordan bliver resultatet?

Tournedos og blødis

Tilføj æggeblommerne langsomt, mens der stadig piskes. Tilføj det resterende smør, og pisk indtil det er godt smeltet sammen. Saucen burde nu være varm og jævn. Fjern den fra varmen og smag til med citronsaft, salt og peber.
Man kan selvfølgelig også bare købe noget pulver og blande mælk i. Men - kan du huske, da du lærte at cykle? Jeg tror, man kan lære at lave bearnaisesauce efter samme principper. Har du først fået det lært, hænger det ved.
Men det vil jeg ikke i aften. Bearnaise kan smage godt, men den tager for meget af kødsmagen efter min mening. Da jeg var yngre, kunne jeg godt lide at tage på min Velo ind til Borgerkroen i Maribo og få tournedos med bearnaise, når jeg havde fri fra mit sommerjob på Motel Rødbyhavn som tjener. Denne (u)vane havde så absolut intet at gøre med den meget søde unge servitrice, der betjente mig hver gang …


Det svære ved madlavning er for mit vedkommende, at man skal have øjnene alle steder, mens man kokkererer, holde øje med uret, med salt og peber, og samtidig huske at vaske hænder og skylle brugt porcelæn og service af og vaske det op!
Det er måske i virkeligheden derfor, at jeg viger tilbage fra at lave bearnaisesauce også.
Heldigvis var konen glad og tilfreds med hovedretten, skulle jeg hilse at sige.
Sigurd Zweistein stiftede THY.pt (dengang skulle det hedde Thyposten.dk) allerede i 1905.
Men da man ikke havde internet dengang, blev det ikke til mere.
Zweistein var langt forud for sin tid, idet landeendelsen dk heller ikke fandtes. Og slet ikke pt-endelsen.
Billedet er taget under coronanedlukningen. Frisørerne måtte ikke ordne folks hår.
Det ville skade folkesundheden, hævdedes det.
Sigurd demonstrerer, hvorfor THY.pt er en relativ god netavis: Det arbejde tog sin begyndelse i starten af 1900-tallet og kulminerede i 1905, da han publicerede en række artikler i et tidsskrift for fysik. Blandt andet udgav han en artikel, der introducerede hans berømte formel: E=mc2. I kort form betyder formlen, at energi (E) og masse (m) kan bytte plads. Energi kan fastholdes i stof med en masse, og den energi kan senere udløses, nemlig i 2021 med fusionen mellem THYposten.dk og KlitPosten.dk, nu THY.pt.
Sigurd er meget gammel, men kan stadig bruges på redaktionen! Han siger også, at E-et i ovenstående formel egentlig hører hjemme som sidste bogstav i hans efternavn. Han gider bare ikke lave det om.
Et øjeblik …

0 Kommentarer