Sigurd Zweistein ► THY.pt

Om at blive gammel …

af Sigurd Zweistein | 9. aug 2026 | Fællesskab, Gamle Dage, jamenaltsaa, Sundhed, THY

For nogle år siden hørte jeg af et noget yngre menneske denne historie, som rinder mig i hu, hver gang vi taler om alderdom!

På et tidspunkt havde vi på min arbejdsplads en personalefest. God mad og lidt at drikke til, nå, ja, måske lidt mere end lidt, gjorde, at humøret var højt, og snakken gik om forgangne tiders heltestatus på sportsbanen. Pludselig var der en medarbejder, der fik den gode idé, at vi alle skulle en tur ud i frisk sommerluft og gå ned til den nærliggende å. Her kunne vi gå armgang over, grinede han og tilføjede: Hvis ellers nogen tør? En øvelse, der ikke skulle være svær, idet åen var knap fire meter bred.

Vi drog derned, syngende, pjattende, grinende. Sanne, der var sidst i fyrrerne, var engang en strålende håndboldspiller, der blev udtaget til førsteholdet, var dengang slank og adræt og havde en god fysik, og hun greb straks ud efter rebet. De første to tag gik let, de næste to gik tungt, men her var det allerede for sent at vende om. Hun var nemlig nået til åens midte, så der var ingen vej tilbage. Da hun slap tovet med højre hånd for at svinge sig yderligere frem, mistede hun energien, og hendes godt 85 kilo faldt i åens pludrede vand med et kanonplask. Snakken og latteren forstummede.

Heldigvis var åen meget lav lige der, så der var ingen fare. Til gengæld var den fuld af andemad, mudder og klamme ting og sager. Ingen af os andre, der stod og oplevede det, turde grine over synet af Sanne iført mudder, plantedele og vådt, klæbende, å-snavset, smattet tøj stage sig ind til bredden. For hende var ydmygelsen så stor, at hun skyndte sig tilbage før os andre og forsvandt … og kørte hjem. Næste arbejdsdag meddelte hun som det første, at hun aldrig ville høre noget om det, der skete hin aften! Aldrig!
Så det snakker vi heller ikke om mere.
Når hun er der.

Følelsen af at livet går hurtigere og hurtigere, jo ældre vi bliver, deles af mange i min omgangskreds, og, tror jeg, af mange yngre også. Når vi tænker 10 år tilbage, er det nærmest i forgårs; da jeg kom i skole i 1884, lå afslutningen på 1864-krigen ikke langt tilbage.

Tidsfornemmelsen skrider, det kan vi måske blive enige om.

Noget andet, der skrider nærmest ubevidst og stedse mere og mere klart, er kroppens forfald. Det, vi kunne som 20-årige, kan vi kun med den største træning og vedligeholdelse fortsætte med som 40-årige. Men som 60-årige går den ikke længere.

Knoglerne bliver stivere, musklerne mindre, men hjernen følger desværre ikke altid med i den proces og kan ofte være noget bagefter i den erkendelse.

Min søster og jeg sad på hestevognens bagsæde, da vi kørte hjem efter et længere besøg hos vores bedsteforældre. Jeg husker min far pludselig sige: I dag er der kun tre måneder til jul. Min søster og jeg så på hinanden og sukkede. Vi var helt enige om, at det var så længe at vente, at det nok aldrig blev til noget.

Når vi ser fremad, forekommer livet uendeligt.

Konklusion

"Hjernen er uovervindelig. Næsten."

Hanne Havgasse

"Hvorfor kan mennesker ikke blive 200 år?"

Dennis Defekt

"Forfaldet starter allerede, inden man bliver 27"

Sigurd Zweistein

Fordele og ulemper med alderdommen

Om at arve et gammelt hus

Hvorfor er himlen blå, sneen hvid og tis gult?

af Sigurd Zweistein | 19. jul 2026 | Debat, Humør, jamenaltsaa, Sprogligt

Har du nogensinde spekuleret over, hvorfor ting, natur, fænomener har den farve, de har?

ChatGPT har nogle svar på spørgsmålene.

Himlen er blå på grund af et fænomen i fysikken, der kaldes Rayleigh-spredning.

🔬 Hvad sker der?

Sollyset ser hvidt ud, men det består af mange farver – som du kan se i en regnbue.
Når sollyset rammer Jordens atmosfære, støder det ind i luftmolekyler (fx ilt og kvælstof).
De forskellige farver i lyset spredes forskelligt – afhængigt af deres bølgelængde.
- Blåt lys har en kort bølgelængde og bliver derfor spredt meget mere end de andre farver.
- Rødt lys har en længere bølgelængde og går mere lige igennem.
Når vi kigger op, ser vi derfor blåt lys spredt i alle retninger – det giver indtrykket af en blå himmel.

🌅 Hvorfor er himlen ikke blå ved solopgang og solnedgang?

Ved solopgang og solnedgang går lyset gennem en større del af atmosfæren.
Det blå lys bliver spredt væk, før det når vores øjne, og kun de længere bølger (rød, orange) når frem.
Derfor ser himlen rødlig eller orange ud, når solen står lavt.

📌 Kort sagt:

Farve	Bølgelængde	Spredning
Blå	Kort	Meget
Rød	Lang	Lidt

Sne er hvid, fordi lyset bliver spredt i alle retninger, når det rammer de mange små is-krystaller, sne består af – og det samlede lys, vi ser, er hvidt.

🌨️ Her er den enkle forklaring:

Sne består af iskrystaller – og is er gennemsigtig (ligesom glas).
Men sne er ikke ét stykke is – den består af millioner af små krystaller med ujævne flader.
Når sollys (hvidt lys) rammer sneen, bliver det:
- reflekteret
- brudt (refrakteret)
- og spredt i mange retninger på grund af overfladerne.
Sollyset består af alle farver, og når de blandes sammen, ser vi hvidt.

🎨 Hvorfor ikke gennemsigtig?

Individuelle iskrystaller er gennemsigtige, men når mange af dem ligger tæt sammen som i sne:

Spredes lyset så mange gange, at det ikke slipper "rent" igennem.
Derfor reflekteres det samlede lys tilbage som hvidt.

📌 Kort fortalt:

Sne er hvid, fordi lyset bliver spredt og reflekteret af millioner af små iskrystaller, og summen af alle farver = hvidt lys.

Urin er gul på grund af et farvestof kaldet urokrom (også kaldet urobilin), som dannes, når kroppen nedbryder hæmoglobin – det røde stof i de røde blodlegemer.

🔬 Forklaring i korte træk:

De røde blodlegemer nedbrydes naturligt, når de bliver gamle (ca. hver 120. dag).
Hæmoglobin omdannes til bilirubin i leveren.
Bilirubin udskilles via galden og omdannes i tarmen og blodet til urobilinogen.
En del af urobilinogenet optages i blodet og bliver til urobilin, som udskilles med urinen.
Urobilin giver urinen dens gule farve.

🎨 Hvorfor varierer farven?

Farve	Hvad det kan betyde
Lys gul eller klar	Du er godt hydreret (meget væske)
Mørkegul	Du er lidt dehydreret (mindre væske)
Meget mørk	Du er muligvis dehydreret eller syg
Rødlig/rosa	Kan skyldes blod, rødbeder eller medicin
Grøn/blå	Sjældent, men muligt ved visse stoffer

Jeg har fået en gråstæroperation

Hvad er grå stær?

Om at lave uartig aftensmad

af Sigurd Zweistein | 14. jul 2026 | Gamle Dage, jamenaltsaa, Mad, Samfund

Jeg er jo ret gammel. Måske netop derfor ligger jeg ikke under for de der moderne strømninger, der ligger i de småreligiøse vegetar- og veganerretninger, der med forskellige nuancer fører især unge mennesker rundt i manegen. Mennesket er et rovdyr; vi skal behandle dyr ordentligt; som jeg ser det, har vi også brug for proteiner og andre stoffer, vi får i kødspiseriet. Jeg spiser også grønsager en masse, bare så det også er på plads. Jeg mener, der er belæg for, at grønsager er godt for mennesker; kød er også godt for mennesker; en masse sukker og en masse fedt er nok knap så godt.

Jeg laver min yndlingsret efter devisen selvgjort er velgjort. Hvordan bliver resultatet?

Menuen denne aften består af to retter, der ikke er specielt slankende eller moderne, men endnu er det tilladt at spise dansk ko. Hovedretten er Tournedos, der kan laves i forskellige versioner, men som regel af afpudset oksemørbrad i 3-4 cm tykke skiver, der er lige tykke i begge ender, hvis du forstår. Omvikles med bacon eller skinke.

Nogle foretrækker bearnaisesauce til, og den kan laves sådan:
Pil og hak skalotteløg fint. Hak estragon meget fint.
Kom skalotteløg, estragon, hvidvinseddike og hvidvin i en gryde, og kog ind til bearnaiseessensen. Hæld det herefter i en skål.
Imens piskes æggeblommerne. Put skålen med bearnaiseessensen i kasserolle med varmt vand (vandbad) på lav varme. Tilføj omkring halvdelen af smørret, stykvis af gangen, til væsken. Imens er det vigtigt, at der piskes konstant.

Tilføj æggeblommerne langsomt, mens der stadig piskes. Tilføj det resterende smør, og pisk indtil det er godt smeltet sammen. Saucen burde nu være varm og jævn. Fjern den fra varmen og smag til med citronsaft, salt og peber.

Man kan selvfølgelig også bare købe noget pulver og blande mælk i. Men - kan du huske, da du lærte at cykle? Jeg tror, man kan lære at lave bearnaisesauce efter samme principper. Har du først fået det lært, hænger det ved.

Men det vil jeg ikke i aften. Bearnaise kan smage godt, men den tager for meget af kødsmagen efter min mening. Da jeg var yngre, kunne jeg godt lide at tage på min Velo ind til Borgerkroen i Maribo og få tournedos med bearnaise, når jeg havde fri fra mit sommerjob på Motel Rødbyhavn som tjener. Denne (u)vane havde så absolut intet at gøre med den meget søde unge servitrice, der betjente mig hver gang!

Hvad med en kantareltærte?

… og som jeg nu er gift med.
Nogle gange synes jeg, at der bare skal være bøffer og kartofler og løg - og færdig. Andre gange skal der flere forskellige grønsager til for at udvide smagen. Som i aften, hvor der også er friskplukkede kantareller fra Nationalpark Thy. Ja, altså de er ikke mere friske, end at de kommer fra fryseren. Det er nemlig så som så med kantareller ude i skoven på denne årstid. Fine friske råvarer - eller fra fryseren som her - smager godt og er et aldeles glimrende supplement til kødet. Nye kartofler og ingen sauce.

Det svære ved madlavning er for mit vedkommende, at man skal have øjnene alle steder, mens man kokkererer, holde øje med uret, med salt og peber, og samtidig huske at vaske hænder og skylle brugt porcelæn og service af og vaske det op!

Det er måske i virkeligheden derfor, at jeg viger tilbage fra at lave bearnaisesauce også.
Heldigvis var konen glad og tilfreds med hovedretten, skulle jeg hilse at sige.

Opskrift på ovnbagt tournedos

Er du begynder-svampeplukker?

Gamle sprognar!

af Sigurd Zweistein | 10. jul 2026 | jamenaltsaa, Samfund, Sprogligt

- og navnet Royal Run er smart og vidner om, at man er med på bølgen - den engelske vel at mærke. Det skuffer mig, at vores ellers så udmærkede konge som kronprins satte et imponerende motionsarbejde i gang - og så døbte det noget engelsk. Doorstep bruges af politikerne i stedet for minipressemøde. News i stedet for Nyheder. Sixchairchallenge i stedet for 6stoleudfordring.

Hvorfor?

Selv i det danskeste Thy er intet fint nok, hvis det ikke hedder noget på engelsk. Sale kender vi til bevidstløshed. Nybolig hedder det dog stadig, ligeså Klinisk Tandtekniker, ligesom Tømmergården, Folkekirken og Limfjordsteatret holder fast i det danske.

Det er jo håbløst at tro, at man kan styre sproget får jeg at vide af mine kloge børnebørn. Når tilstrækkeligt mange synes, det er smart at være comitted til noget, så bruges det selvfølgelig i stedet for det helt uavancerede engageret, der i øvrigt er fransk. Weekend har slet ikke noget dansk ord, hvorimod et døgn er et ord, der ikke rigtigt findes på engelsk. En gamechanger er et vendepunkt, men det er alt for kedeligt.

Jeg kan heller ikke lide at høre på, at sådan har det altid været. I min barndom fandt man også på nye begreber. I min tilværelse har jeg først skullet vænne mig til begrebet datamater, indtil det blev erstattet af ordet computer. Det hedder ikke engang en bærbar længere; en computer er en smal. let sag, som man kan bære i én hånd.

Når damer går tur i Danmark, kan det naturligvis kun hedde noget på engelsk. Ellers er det simpethen for amatøragtigt.

Engang fik vi telefon, da den var godt og vel opfundet. Stort, sort apparat. Når den ringede, skulle hele stuen være stille, mens husets herre talte med en kollega, en chef eller måske et familiemedlem, der også havde telefon. Vi fik det først, da jeg var omkring 115 år. Altså i 1962. Nu har vi næsten ikke telefoner længere. Stadig er der dog ældre, stædige halvskøre mennesker, der har en fastnettelefon. Uvist af hvilken grund. For alle har en mobil. Man har ikke længere et telefonnummer, det hedder sgu da mobilnummer.

Og nu har vi Facebook og Instagram og X og Snapchat, og så har vi muligheden for at skrive alle de frække ord, vi kan overkomme. Frække, nedsættende og hadefulde ytringer, som ingen bremser eller gør noget ved. Kun hvis det handler om sex, så går FB-censoren ind. Gerne vise døde mennesker. Eller snydereklamevideoer med kendte mennesker, der ser forslåede og mishandlede ud. Det gør ikke så meget. Men ikke vise brystvorter! Jo, mænds, men ikke kvinders. Uha, uha. De er nemlig beregnet til sex, mens mændenes? De er til pynt.

Italieneren da Empoli har lige udgivet et essay på 170 sider, hvori han påviser, at det slet ikke er politikerne, der styrer denne verden, men derimod de sociale mediers ejere. Musk alene ejer flere penge end - var det 17 lande tilsammen?
Nå, det var noget af et sidespring.

Læs om at tale fransk med Fruerne, tysk med sin hund og dansk med sin tjener!

Sproget ændrer sig af flere forskellige årsager, der alle bidrager til dets dynamiske natur. Her er nogle af de vigtigste faktorer, der driver sproglig forandring:

Sociale Faktorer:
- Kulturel Interaktion: Når mennesker fra forskellige kulturer og sprogområder interagerer, låner de ofte ord og udtryk fra hinandens sprog, hvilket fører til sproglig udvikling.
- Migration og Mobilitet: Bevægelse af mennesker fra et område til et andet bringer nye dialekter og sprog i kontakt, hvilket kan resultere i sproglig ændring og blanding.
- Generationsforskelle: Unge mennesker har tendens til at udvikle nye måder at tale på, som kan blive standard over tid, mens ældre former for sprogbrug falmer.
Teknologiske og Mediemæssige Faktorer:
- Digital Kommunikation: Teknologi og sociale medier introducerer nye former for kommunikation og ordforråd. Forkortelser, emojis og nye udtryk opstår som reaktion på behovet for hurtig og effektiv kommunikation.
- Massemedier: Film, tv, musik og internettet spreder nye ord og udtryk hurtigt og bredt, hvilket påvirker sproget globalt.
Lingvistiske Faktorer:
- Sproginterne Ændringer: Sprog gennemgår naturlige interne ændringer over tid, som lydændringer, grammatiske justeringer og udvidelser af ordforråd.
- Økonomi i Sproget: Talere søger ofte at forenkle sprogbrug for at gøre kommunikationen mere effektiv, hvilket kan føre til grammatiske og fonetiske ændringer.
Psykologiske Faktorer:
- Kreativitet og Innovation: Individers ønske om at være kreative eller udtrykke sig unikt kan føre til nye ord og udtryk.
- Identitetsdannelse: Sprogbrug kan være en måde at signalere tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller kultur, hvilket kan drive sproglig innovation.
Historiske og Politiske Faktorer:
- Kolonisering og Erhvervelse: Historiske begivenheder som kolonisering og imperieudvidelse har ført til betydelig sproglig påvirkning og ændring.
- Politik og Lovgivning: Politiske beslutninger og lovgivning kan også påvirke sprogbrug, som fx officielle sprog, uddannelsespolitik og sprogplanlægning.

Disse faktorer interagerer komplekst og dynamisk, hvilket sikrer, at sproget fortsat udvikler sig og tilpasser sig de skiftende behov og forhold i samfundet.

Læs mere om grunden til, at sproget ændrer sig

Hvem er vedkommende?

af Sigurd Zweistein | 10. jun 2026 | Debat, Fællesskab, jamenaltsaa, Sprogligt

Adgang forbudt for uvedkommende. Det skilt står der mange steder. Det får mig til at fundere over, hvem der er vedkommende. Hvem er vedkommende i vores by, i vores kommune, i vores landsdel, i vores land?

Man kan naturligvis gætte på, at her vil dem, der bor her, ikke have besøg af nogen, de ikke kender. Mon så ikke familie, venner, posten, leverandører må være vedkommende?
Kan man risikere at blive standset af en vedkommende, og spurgt, om man selv er det?

Jeg standser foran en meget ældre herre med hvidt hår og krum ryg og en stok, han slår flere slag i luften med:
– Er du vedkommende, siger han med en smule hævet stemme.
– Ja, svarer jeg, jeg er forholdsvis vedkommende. Jeg kommer i hvert fald alle dem ved, der kender mig.
– Men jeg kender dig ikke, så derfor er du uvedkommende. Kan du humme dig?
Men jeg kunne blive vedkommende:
– Du har da en datter, ikke? Jo?? Hende har jeg tænkt mig at invitere på middag i byen?
TIlfældigvis ved jeg, at han har en datter, der er enke. Hun er lige fyldt 68.
– Nå, nå, ja, så bliver du naturligvis straks lidt mere vedkommende. Kør endelig videre!

Lad dit vand et andet sted

Hvad siger ordbogen om uvedkommende?

Naturstyrelsens hjemmeside

« Ældre indlæg