Om at lave uartig aftensmad

Om at lave uartig aftensmad

Jeg er  jo ret gammel. Måske netop derfor ligger jeg ikke under for de der moderne strømninger, der ligger i de småreligiøse vegetar- og veganerretninger, der med forskellige nuancer fører især unge mennesker rundt i manegen. Mennesket er et rovdyr; vi skal behandle dyr ordentligt; som jeg ser det, har vi også brug for proteiner og andre stoffer, vi får i kødspiseriet. Jeg spiser også grønsager en masse, bare så det også er på plads. Jeg mener, der er belæg for, at grønsager er godt for mennesker; kød er også godt for mennesker; en masse sukker og en masse fedt er nok knap så godt.

Jeg laver min yndlingsret efter devisen selvgjort er velgjort. Hvordan bliver resultatet?

Tournedos og blød is

Menuen denne aften består af to retter, der ikke er specielt slankende eller moderne, men endnu er det tilladt at spise dansk ko. Hovedretten er Tournedos, der kan laves i forskellige versioner, men som regel af afpudset oksemørbrad i 3-4 cm tykke skiver, der er lige tykke i begge ender, hvis du forstår. Omvikles med bacon eller skinke.

Nogle foretrækker bearnaisesauce til, og den kan laves sådan:
Pil og hak skalotteløg fint. Hak estragon meget fint.
Kom skalotteløg, estragon, hvidvinseddike og hvidvin i en gryde, og kog ind til bearnaiseessensen. Hæld det herefter i en skål.
Imens piskes æggeblommerne. Put skålen med bearnaiseessensen i kasserolle med varmt vand (vandbad) på lav varme. Tilføj omkring halvdelen af smørret, stykvis af gangen, til væsken. Imens er det vigtigt, at der piskes konstant.

Tilføj æggeblommerne langsomt, mens der stadig piskes. Tilføj det resterende smør, og pisk indtil det er godt smeltet sammen. Saucen burde nu være varm og jævn. Fjern den fra varmen og smag til med citronsaft, salt og peber.

Man kan selvfølgelig også bare købe noget pulver og blande mælk i. Men - kan du huske, da du lærte at cykle? Jeg tror, man kan lære at lave bearnaisesauce efter samme principper. Har du først fået det lært, hænger det ved.

Men det vil jeg ikke i aften. Bearnaise kan smage godt, men den tager for meget af kødsmagen efter min mening. Da jeg var yngre, kunne jeg godt lide at tage på min Velo ind til Borgerkroen i Maribo og få tournedos med bearnaise, når jeg havde fri fra mit sommerjob på Motel Rødbyhavn som tjener. Denne (u)vane havde så absolut intet at gøre med den meget søde unge servitrice, der betjente mig hver gang!

… og som jeg nu er gift med.
Nogle gange synes jeg, at der bare skal være bøffer og kartofler og løg - og færdig. Andre gange skal der flere forskellige grønsager til for at udvide smagen. Som i aften, hvor der også er friskplukkede kantareller fra Nationalpark Thy. Ja, altså de er ikke mere friske, end at de kommer fra fryseren. Det er nemlig så som så med kantareller ude i skoven på denne årstid. Fine friske råvarer - eller fra fryseren som her - smager godt og er et aldeles glimrende supplement til kødet. Nye kartofler og ingen sauce.

 

Det svære ved madlavning er for mit vedkommende, at man skal have øjnene alle steder, mens man kokkererer, holde øje med uret, med salt og peber, og samtidig huske at vaske hænder og skylle brugt porcelæn og service af og vaske det op!

Det er måske i virkeligheden derfor, at jeg viger tilbage fra at lave bearnaisesauce også.
Heldigvis var konen glad og tilfreds med hovedretten, skulle jeg hilse at sige.

Gamle sprognar!

Gamle sprognar!

- og navnet Royal Run er smart og vidner om, at man er med på bølgen - den engelske vel at mærke. Det skuffer mig, at vores ellers så udmærkede konge som kronprins satte et imponerende motionsarbejde i gang - og så døbte det noget engelsk. Doorstep bruges af politikerne i stedet for minipressemøde. News i stedet for Nyheder. Sixchairchallenge i stedet for 6stoleudfordring. 

Hvorfor?

Selv i det danskeste Thy er intet fint nok, hvis det ikke hedder noget på engelsk. Sale kender vi til bevidstløshed. Nybolig hedder det dog stadig, ligeså Klinisk Tandtekniker, ligesom Tømmergården, Folkekirken og Limfjordsteatret holder fast i det danske.

Det er jo håbløst at tro, at man kan styre sproget får jeg at vide af mine kloge børnebørn. Når tilstrækkeligt mange synes, det er smart at være comitted til noget, så bruges det selvfølgelig i stedet for det helt uavancerede engageret, der i øvrigt er fransk. Weekend har slet ikke noget dansk ord, hvorimod et døgn er et ord, der ikke rigtigt findes på engelsk. En gamechanger er et vendepunkt, men det er alt for kedeligt.

Jeg kan heller ikke lide at høre på, at sådan har det altid været. I min barndom fandt man også  på nye begreber. I min tilværelse har jeg først skullet vænne mig til begrebet datamater, indtil det blev erstattet af ordet computer. Det hedder ikke engang en bærbar længere; en computer er en smal. let sag, som man kan bære i én hånd.

 

Når damer går tur i Danmark, kan det naturligvis kun hedde noget på engelsk. Ellers er det simpethen for amatøragtigt.

Engang fik vi telefon, da den var godt og vel opfundet. Stort, sort apparat. Når den ringede, skulle hele stuen være stille, mens husets herre talte med en kollega, en chef eller måske et familiemedlem, der også havde telefon. Vi fik det først, da jeg var omkring 115 år. Altså i 1962. Nu har vi næsten ikke telefoner længere. Stadig er der dog ældre, stædige halvskøre mennesker, der har en fastnettelefon. Uvist af hvilken grund. For alle har en mobil. Man har ikke længere et telefonnummer, det hedder sgu da mobilnummer.

Og nu har vi Facebook og Instagram og X og Snapchat, og så har vi muligheden for at skrive alle de frække ord, vi kan overkomme. Frække, nedsættende og hadefulde ytringer, som ingen bremser eller gør noget ved. Kun hvis det handler om sex, så går FB-censoren ind. Gerne vise døde mennesker. Eller snydereklamevideoer med kendte mennesker, der ser forslåede og mishandlede ud. Det gør ikke så meget. Men ikke vise brystvorter! Jo, mænds, men ikke kvinders. Uha, uha. De er nemlig beregnet til sex, mens mændenes? De er til pynt. 

Italieneren da Empoli har lige udgivet et essay på 170 sider, hvori han påviser, at det slet ikke er politikerne, der styrer denne verden, men derimod de sociale mediers ejere. Musk alene ejer flere penge end - var det 17 lande tilsammen?
Nå, det var noget af et sidespring.

Sproget ændrer sig af flere forskellige årsager, der alle bidrager til dets dynamiske natur. Her er nogle af de vigtigste faktorer, der driver sproglig forandring:

  1. Sociale Faktorer:
    • Kulturel Interaktion: Når mennesker fra forskellige kulturer og sprogområder interagerer, låner de ofte ord og udtryk fra hinandens sprog, hvilket fører til sproglig udvikling.
    • Migration og Mobilitet: Bevægelse af mennesker fra et område til et andet bringer nye dialekter og sprog i kontakt, hvilket kan resultere i sproglig ændring og blanding.
    • Generationsforskelle: Unge mennesker har tendens til at udvikle nye måder at tale på, som kan blive standard over tid, mens ældre former for sprogbrug falmer.
  2. Teknologiske og Mediemæssige Faktorer:
    • Digital Kommunikation: Teknologi og sociale medier introducerer nye former for kommunikation og ordforråd. Forkortelser, emojis og nye udtryk opstår som reaktion på behovet for hurtig og effektiv kommunikation.
    • Massemedier: Film, tv, musik og internettet spreder nye ord og udtryk hurtigt og bredt, hvilket påvirker sproget globalt.
  3. Lingvistiske Faktorer:
    • Sproginterne Ændringer: Sprog gennemgår naturlige interne ændringer over tid, som lydændringer, grammatiske justeringer og udvidelser af ordforråd.
    • Økonomi i Sproget: Talere søger ofte at forenkle sprogbrug for at gøre kommunikationen mere effektiv, hvilket kan føre til grammatiske og fonetiske ændringer.
  4. Psykologiske Faktorer:
    • Kreativitet og Innovation: Individers ønske om at være kreative eller udtrykke sig unikt kan føre til nye ord og udtryk.
    • Identitetsdannelse: Sprogbrug kan være en måde at signalere tilhørsforhold til en bestemt social gruppe eller kultur, hvilket kan drive sproglig innovation.
  5. Historiske og Politiske Faktorer:
    • Kolonisering og Erhvervelse: Historiske begivenheder som kolonisering og imperieudvidelse har ført til betydelig sproglig påvirkning og ændring.
    • Politik og Lovgivning: Politiske beslutninger og lovgivning kan også påvirke sprogbrug, som fx officielle sprog, uddannelsespolitik og sprogplanlægning.

Disse faktorer interagerer komplekst og dynamisk, hvilket sikrer, at sproget fortsat udvikler sig og tilpasser sig de skiftende behov og forhold i samfundet.

Hvem er vedkommende?

Hvem er vedkommende?

Adgang forbudt for uvedkommende. Det skilt står der mange steder. Det får mig til at fundere over, hvem der er vedkommende. Hvem er vedkommende i vores by, i vores kommune, i vores landsdel, i vores land?

Man kan naturligvis gætte på, at her vil dem, der bor her, ikke have besøg af nogen, de ikke kender.  Mon så ikke familie, venner, posten, leverandører må være vedkommende?
Kan man risikere at blive standset af en vedkommende, og spurgt, om man selv er det?

Jeg standser foran en meget ældre herre med hvidt hår og krum ryg og en stok, han slår flere slag i luften med:
– Er du vedkommende, siger han med en smule hævet stemme.
– Ja, svarer jeg, jeg er forholdsvis vedkommende. Jeg kommer i hvert fald alle dem ved, der kender mig.
– Men jeg kender dig ikke, så derfor er du uvedkommende. Kan du humme dig?
Men jeg kunne blive vedkommende:
– Du har da en datter, ikke? Jo?? Hende har jeg tænkt mig at invitere på middag i byen?
TIlfældigvis ved jeg, at han har en datter, der er enke. Hun er lige fyldt 68.
– Nå, nå, ja, så bliver du naturligvis straks lidt mere vedkommende. Kør endelig videre!

Lad dit vand et andet sted

Hik: Alkohol er værst for os ældre

Hik: Alkohol er værst for os ældre

Man skulle tro, at gammel er det tillægsord, der gradbøjes: Gammel, ældre, ældst. Men det gør det kun inde i klasseværelset.

Ikke ude i virkeligheden. Her bøjes det: Ældre, ældst, gammel. Bliver du kaldt gammel, er du virkelig gammel. Bliver du  kaldt ældre, kan du være alt mellem 50 og 80. Ældst er man kun i sammenligning med andre. Denne artikel handler nu ikke om noget sprogligt. Den handler om, at du drikker alt for meget!

Mange ældre er ikke klar over, at alkohol er et problem for deres sundhed. Når kroppen ældes, kan den ikke tåle samme mængde alkohol som tidligere. Medicinforbruget stiger også med alderen, og her kan alkohol give uheldige bivirkninger. Vi kigger på det.

Drikker ældre mere end andre befolkningsgrupper?

Mere end hver tredje over 60 år drikker flere gange om ugen, fremgår det af flere undersøgelser, der også viser, at der er et flittigt dagligt forbrug af alkohol blandt de ældre: Hver sjette tager sig et glas eller mere hver eneste dag, hvilket kun gælder for mindre end 2 procent af den øvrige befolkning.

Maria Koch Aabel er specialkonsulent i enhed for forebyggelse i Sundhedsstyrelsen. Og hun bekræfter, at de ældre har et forbrug af alkohol, der er på niveau med de unge.

Sigurd: Alkohol er slemt for os ældre, om vi drikker eller ej”Det er vigtigt at få afdækket, hvilke årsager der kan ligge til grund for, at en del ældre har et højt forbrug af alkohol. Samtidig har Sundhedsstyrelsen fokus på at få gjort opmærksom på de ældres alkoholforbrug, og hvilke konsekvenser det kan have. Blandt andet målrettet kommunerne og pleje- og omsorgssektoren,” fortæller hun.

Bedst uddannede drikker mest

Ifølge Maria Koch Aabel er det især de veluddannede, der er storforbrugere af alkohol, når de kommer op i årene (Jeg vidste det! Skulle aldrig have taget den universitetsgrad).

”Hvor de unge drikker meget en dag eller to om ugen, indtager de ældre mindre på én gang – men oftere. For en del over 60 år er der tale om et dagligt forbrug af alkohol, og det er bekymrende set ud fra et helbreds- og sundhedsmæssigt synspunkt,” siger hun til Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Fokus på de ældre

Maria Koch Aabel oplyser, at Sundhedsstyrelsen er meget opmærksom på forbruget af alkohol blandt ældre, men siger samtidig, at der er brug for mere viden  om, hvorfor de ældre drikker, og hvorfor de drikker oftere end andre.

Det kan være som en del af en interesse for gode vine, spændende øl eller eksklusiv og dyr spiritus for feinsmeckere, som for eksempel whisky og gin.

”Samtidig har vi en alkoholkultur i Danmark, hvor alkohol indgår i mange sociale sammenhænge. Det gælder også blandt ældre. På den måde summer alkoholforbruget op i løbet af ugen,” siger hun.

  1. Stop før 5 genstande ved samme lejlighed
  2. Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld. Er du ældre, skyldes det nok mere lidt oppustethed end graviditet 😉
  3. Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol
  4. Ældre har mindre væske i kroppen, derfor bliver promillen højere.
  5. Med alderen har kroppen sværere ved at klare alkohol.Alkohol kan forringe medicinens effekt og øge bivirkningerne.

    Alkohol og ældre er en dårlig cocktail

    Når du bliver ældre, nedsættes din krops evne til at omsætte alkoholen. Det er fordi, organernes kapacitet er blevet mindre. Alkoholen i din krop er dermed langsommere om at blive omdannet.

    Derudover bliver dine organer mere følsomme over for alkoholens skadelige virkninger.

    Koordinationsevnen påvirkes

    Alkohol påvirker balanceevnen, motorikken og reflekserne. Og da kroppen med alderen får sværere ved at tilpasse sig alkohol, kan du risikere lettere at få problemer med koordinationsevnen. Alkohol kan også give svimmelhed. Det øger risikoen for at falde, når du har indtaget alkohol.

    Bortset fra de helt unge udgør den ældre del af befolkningen den markant højeste andel, der drikker over risikogrænsen. Det er især mænd og kvinder med en lang, videregående uddannelse, der drikker særlig meget.

    Har du et problem med alkohol, eller er du i tvivl omkring dit indtag, kan du få både vejledning og afvænning gennem kommunen.

    … Men hvad er så en god cocktail?

    At sidde en stille, lun sommeraften på terrassen og nyde et køligt glas rhinskvin sammen med ens elskede gennem 40 år! - Rhinskvin er dog en gammeldags og upræcis betegnelse for alle vine fra Rhinen, der er aftappet på brune flasker i modsætning til vine fra Mosel, der er aftappet på grønne flasker. Tilgiv gamle Sigurd!

    At smånippe til en kraftig 17,5% Lu`li Primitivo italiensk rødvin, mens ens yndlingsfodboldhold banker modstanderen!

    At sidde med sine bedste venner og småbælle en hundedyr whisky!

    At vide, at man er så gammel, så et par år fra eller til næppe gør så meget!

    Føj for en smag!

    Føj for en smag!

    Alkoholfrie vine er ikke længere noget, man gemmer bagerst i supermarkedet. Stadig flere vælger vin uden procenter – både for smagens og sundhedens skyld. Moderne alkoholfrie vine fremstilles ofte som almindelig vin, hvor alkoholen bagefter fjernes skånsomt.
    Fordelen er åbenlys: færre kalorier, ingen promille og mindre belastning af lever, søvn og blodtryk. Mange oplever også, at de vågner friskere dagen efter. Samtidig kan man stadig nyde følelsen af et glas vin til maden eller på terrassen.
    Smagen er endnu ikke helt på højde med klassiske vine, men udviklingen går hurtigt. Især alkoholfrie mousserende vine har taget et stort spring fremad de senere år.

    ————-

    Hvordan laves alkoholfri vin?

    Alkoholfri vin starter faktisk som helt almindelig vin. Druerne presses, gæres og lagres præcis som traditionelle vine. Først bagefter fjernes alkoholen – typisk ved en skånsom opvarmning eller vakuumdestillation, hvor alkoholen fordamper ved lav temperatur.
    Nogle producenter bruger også avancerede filtre, der adskiller alkoholen fra resten af væsken. Målet er at bevare så meget som muligt af vinens aroma, syre og frugtsmag.

    —————-

    Hvad indeholder alkoholfri vin?

    Alkoholfri vin indeholder typisk:
    vand
    druesaft og gæret vin
    naturlige frugtsyrer
    tanniner og aromaer fra druerne
    meget lidt alkohol (ofte under 0,5 %)
    Der kan også være:
    sukker eller druemostkoncentrat
    sulfitter (konservering)
    Mange alkoholfrie vine har færre kalorier end almindelig vin, men nogle kan til gengæld indeholde mere sukker for at give fylde og smag. Derfor kan det betale sig at læse etiketten.

    ——————

    Er alkoholfri vin sund?

    Alkoholfri vin belaster ikke kroppen på samme måde som almindelig alkohol. Risikoen for påvirket søvn, forhøjet blodtryk og leverskader er langt mindre. Derfor vælger mange den alkoholfrie udgave til hverdag – og gemmer den klassiske vin til særlige lejligheder.