Under det meget spændende indslag, hvor vikaren, som i dette tilfælde er mig, søger at påvise det ulogiske i, at det somme tider hedder os uden tryk og kort lyd og somme tider os med tryk, selv om det staves os, og hvis det staves ås, er det en lang lyd og betyder noget helt tredje, bryder et 10 sekunders inferno ud, hvor kosmos ellers har hersket i mere end fem minutter, hvor jeg fejlagtigt er begyndt at tro, at det nok skal gå, og kaos startes med, at Mads kaster sin lille hoppebold op ad væggen, den flyver tilbage og rammer Anne i hovedet, hvorefter hun råber av, mens Jonas tager en tur op i vindueskarmen, hvor han skriger ud over klassen, hvis største dreng lige har fået øje på Gustavs møtrik, som Gustav af uransagelige årsager har taget op af lommen og lagt på bordet og dermed gjort fristelsen uimodståelig, og som derfor som et lyn bliver hugget af Sam til Gustavs monumentale vrede og får ham til at rende efter ham rundt i klassen, hvor de undervejs kommer til at albu-ramme Lene i hovedet, hvilket får hende til at græde og søge dækning hos Erik, der har taget et stykke med leverpostej frem, selv om der slet ikke er spisepause endnu, og rødbede, som uheldigvis smutter fra ham og lander på gulvet, hvor den et øjeblik senere tværes ud af den sok, der sidder på Gustav, der i samme øjeblik tæsker sin knytnæve ned oven i Sams højre hjernehalvdel, hvorved han får sin møtrik tilbage, men taber den ned i Jonas´ taske og tumler ind i Lille-Lars, der skriger op af forskrækkelse, og der lyder et højt rabalder bag rumdeleren, hvorfra en stabel bøger væltes på gulvet af Matti, der har søgt tilflugt der, og så er det, jeg tager min trillefløjte og blæser så højt, jeg kan.
Straks koncentrerer al aktivitet i lokalet sig om at komme uden for døren, stille op på to rækker, stå ret og afvente lærerens altså min ankomst, hvilket sker straks efter, og så får de små pus igen lov at gå ind i klassen, så undervisningen kan genoptages.
- Nå, Matti, hvad har I så lært i dag?
- Når læreren fløjter, skal vi stille op i to rækker.
- ?