Fra 67 til 17 på 7 sekunder uden mellemlanding (3. af 23)

Jeg går ud i køkkenet og tager en kop formiddagskaffe. Husker på, at jeg jo nu skal til at leve sundt og hellere må begynde i dag. I morgen kan være for sent, og så vil det ærgre mig at ligge der med snuden i vejret og fortryde, at jeg ikke tog mig sammen i tide.
Jeg kan se mig selv bande og svovle over, at jeg ikke dyrkede noget mere motion, når det nu er det, der skal til. Forhåbentlig er jeg sammen med en masse andre døde. Der vil nok være lidelsesfæller, tror jeg.
Jeg rejser mig fra stolen og tager dybe knæbøjninger. Jeg bliver ved og ved og kommer i tanker om min slidgigt i knæet. Lidt svimmel og forpustet sætter jeg mig øjeblikkeligt igen. Puh, ha, jeg skal nok ikke overdrive motionen. Jeg tager på mit knæ, men der er nu ikke noget at mærke. Knæskallen glider lige så fint under huden. Men jeg er ikke blevet træt. Mærkeligt!

Til kaffen tager jeg en Megajol. Dejligt. Det er måske ikke så tosset. Jeg tænker, at den rigeligt opvejer den chokoladebar, jeg lige har fundet i køleskabet. Um, den smager godt. Men hov, var det sådan noget, jeg skulle undgå?
For en sikkerheds skyld tager jeg en Megajol mere. Må hellere sørge for at købe en pakke til. Skulle nødig gå kold. Hvis én Megajol er god, er to vel bedre?
Mit højre ben sitrer. Altså hvis jeg skal forklare det nærmere, så har det nogle små bevægelser, næsten en slags sanktvejtsdans. Det ryster og bævrer ufrivilligt, og jeg kan ikke standse disse spjæt. Nu går det over i det andet ben.
Måske skal jeg passe på med alt for megen motion. I går aftes fik jeg ikke et eneste glas vin. Det bliver altså hårdt, det her.
Nå, ja, det er selvfølgelig efterveer af det. Min krop skriger efter vin, og når den ikke får noget, reagerer den sådan. Klart nok!

(Fortsættes)