Et øjeblik …
Integrationsrådet organiserede den 4. november kl. 14-17 i samarbejde med Bhutanesisk-Nepalesisk Forening en hyggelig eftermiddag, hvor man kunne opleve forskelige kulturer. Mange kulturer var repræsenteret; fra Bhutan og Nepal er der en del kvoteflygtninge; et ægtepar fra Tyskland var også til stede, men kan ikke siges at være flygtninge. Somalia, Kurdistan, Syrien og flere andre var der.
Der var lavet en fin plakat i den anledning, men desværre blev den ikke rigtig fulgt op af andre gode fotos, så der har været begrænset medieomtale.
Tina Bah (oprindelse Bosnien), formand for Integrationsrådet i Thisted Kommune (senere Thy Kommune😁), og Dio, formand for Bhutanesisk-Nepalesisk Forening, bød velkommen.
Mange festlige tøjfarver blandede sig med for din udsendte redaktør uforståelige sprog.
Borgmester Niels Jørgen Pedersen bød velkommen på kommunens vegne.
Niels Jørgen sagde blandt andet:
“… Jeg har set frem til denne dag. Nu skal vi jo smage på kulturen. En manifestation af Thisted Kommunes ønske om at arbejde i forskellige partnerskaber med frivillige for at skabe et nærmiljø, så vi kan blive klogere på hinanden og på hinandens kulturer. Det er også en vision, vi har, om det gode hverdagsliv, integration, samarbejde og forståelse.
Tidligere var der i Danmark en relativ hård retorik over for fremmede, men i dag går det bedre. Retorikken er dæmpet, vi kan bedre forstå hinanden end for bare få år siden.
I Danmark bliver vi flere og flere ældre og færre og færre børn, så derfor har vi brug for nogen til at hjælpe os. Det er den ene ting. Det andet er, at ude i verden er der krig og ufred, ballade og kiv og kævl, og da skal vi være parat til at stå med åbne arme og tage imod …”.
Der var forholdsvis stille i salen, og det er mit indtryk, at folk tog godt imod det politiske budskab fra borgmesteren. Der var andre taler. En pensionist fra Vesløs, der desværre ikke sagde sit navn, anbefalede Niels Jørgen at gøre sin indflydelse gældende, hvad angik de tilbageværende anmodninger om opholdstilladelser. Hvorfor ikke samle flygtningene i en bus og køre dem til Ålborg i stedet for, at de selv skal tage sig af en noget besværlig offentlig transport. Han omtalte også de stive regler, der gælder for dem under uddannelse og dem, der slet ikke har lønindtægt.
Mange borde var fyldt med forskelligt mad, både frokostretter, middagsdo. og kager i lange baner.
Ud på eftermiddagen var en del fade tomme, og vist ingen gik sultne hjem.
Malene og Volker kommer fra Tyskland og har boet her i et halvt års tid.
Volker er faktisk ret skrap til at tale dansk, og da jeg trænger til at holde mit tysk vedlige, taler jeg tysk og tyskeren dansk.
– Vi er pensionister, vi elsker naturen her i Thy, og vi har venner i Ræhr. Jeg går på sprogskole.
Malene ryster på hovedet:
– Ich nicht. Dänish ist schwierig! Aber ich versuche das Dänische zu lernen online!
– Tyskland har mange indbyggere (85 millioner), og der bliver flere og flere. Derfor savner vi den ro og fred, der er her i Thy. Vi ser dansk TV med tyske undertekster og lærer på den måde en del dansk. På dansk udtaler man ordene anderledes, end man skriver dem. Sådan er det ikke på tysk.
– Vi har seks timers kørsel ned til vores familie, der bor mellem Hannover og Hamburg, men det er OK for os.
Der var taler og sange og underholdning. Her kommer en lille kritisk bemærkning fra redaktøren, der undrer sig over, at voksne tilhørere står og snakker højlydt, mens en person står på scenen og holder tale. Alle, jeg talte med, beklagede det, men ingen gjorde noget mod det. “Hvad skal vi gøre?”, spurgte flere.
Tja. I min skoletid stod man stille og ventede, hvis man skulle have ordet. Lidt efter lidt forstummede stemmerne, og så var der ro – til talen. Var det måske noget, der kunne indføres i dag?
Faktisk var der så stor en respekt og angst for skoleinspektøren, at bare han viste sig, holdt man sin kæft. Her skulle ikke klinkes meget, før en flad, kødfuld hånd kom susende fra højre med 150 kilometer i timen og med usvigelig sikkerhed ramte ens kind.
