Min skolegang begyndte i 61, og som sådan lidt senere.
Min skolegang var desværre ikke præget af de store værdier.
Og havde det ikke været for vores nye klasselærer Kirsten, fra 5. klasse til og med 7., så …
Resten af lærerholdet var strenge, forstokkede og selvhøjtidelige voksne, på det nærmeste blottet for pædagogisk forståelse. Det gjaldt på sin vis også visse forældre, hvor det pædagogiske værktøj kunne være en afstraffelse. Hvis en lærer f.eks. havde givet en afstraffelse på skolen, skulle man i hvert fald ikke nævne noget derhjemme, for så kunne man tilmed forvente endnu en afstraffelse. En lærer blev jo nærmest opfattet som en autoritet, som man ikke ustraffet kunne sætte spørgsmålstegn ved.
Kirsten var dengang helt nyuddannet, og kun 11 år ældre end os. Hun "så os" og gav os det, de andre forsømte, og havde tilmed mod til at vise os sine egen skrøbeligheder. Det blev hun virkelig respekteret for.
Kirsten blev på skolen til sin pensionering og var konstant bannerfører for skolens videre gode udvikling. Sidst vi mødtes med Kirsten, var da klassen fejrede guldkonfirmation i 2018.
Et øjeblik …
