Erindring 3.
Husker tydeligt, jeg er meget sammen med min far, i stalden og marken, hvad enten der hakkes roer, eller laves andet markarbejde, mor har jo nok at lave inde og har jo også fået Thomas, hun hjælper med malkning og i marken bl.a.med roehakning.
Jeg kunne finde på at gemme mig i kornet, når jeg blev søvnig og træt, så blev der ledt og råbt, indtil jeg var fundet igen, efter en dyb søvn. Når far kørte med hestene, sad jeg mange gange på ryggen af en af dem. Det kunne være gået grueligt galt på et tidspunkt, da han glemte at få mig ned, inden hesten blev lukket ind i hestestalden, der var ikke plads over døren til mig på ryggen af hesten, da den gik ind og blev derfor skubbet af, hesten mærkede, at jeg faldt af, og trådte forsigtigt tilbage, henover mig, uden at træde på mig.
Erindring 4.
Til gården, var der et stort stykke eng, hvor der var meget græs, som køerne blev trukket ned på hver dag i sommersæsonnen. Der var så meget græs, at noget kunne blive til hø og bruges til vinterfodring, – det var kreaturerne helt vilde med, når de fik det om vinteren, hvor de ikke kunne komme ud.
Cirka 4-5 år gammel er jeg med min far nede i engen, hvor han slår det meget saftige græs med leen, som skal tørre og stakkes for at blive til hø, inden det bliver kørt hjem på høloftet, til vinterfodring.
Rundt om engarealet var der en meget smal “usynlig” dyb grøft, som græsset groede ind over, – grøften stod næsten altid fyldt med vand. Pludselig er jeg blevet væk, far har ikke set, hvor jeg er forsvundet hen, han slår jo græs med leen, men “gættede rigtigt og finder mig, halvt druknet”, stående på hovedet i den vandfyldte grøft! Han hiver mig op i benene og bliver ved med at ruske mig, indtil mine lunger er tømt for vand. Jeg kan huske, han ruskede mig meget længe, og det er jeg meget taknemmelig for i dag!
Dejlig stemningsfuld fortælling. Tak for den
Iøvrigt inspirerer den mig til at blive ved med at skrive til THY.pt
De bedste hilsener
Jan Morell