Næh, slet ikke. Min til dato største dumhed består i, at jeg tager min elskerinde, den storbarmede Elna Mackegaard, med til Brasilien. Fordi jeg er en god og kærlig mand, sender jeg et brev hjem til min håbløse nervesanatoriumstrængende kone med det forsvundne notat, som jeg heldigt havde fundet i min ene kuffert.
Men hvordan kan det være en dumhed at ligge i med en dejlig kvinde som Elna?
Fordi hun gav mig problemer først i 50´erne. Jeg havde faktisk ingen problemer før hende. Åh, ja, måske. Få og små. Men de kunne og burde sagtens kunne klares. Men Elna strammede blusen, satte hænderne i siden og afskedigede mig! Ja!
Elna var nemlig faldet for en ung, charmerende fodboldspiller ved navn Garrincha, og jeg lever en tid i mørke og håbsløshed. Kassen bliver tom, for Elna har stukket en hel del sedler til sig, faktisk dem alle sammen, så til sidst må lille, slukørede jeg rejse hjem igen. Forældelsesfristen gør heldigvis, at jeg ikke bliver retsforfulgt for det med kommunekassen. Ad omveje får jeg tilbudt fleksjob som byrådssekretærassistent i Thisted efter krigen, og på min 100-års fødselsdag tilbydes jeg oven i købet ansættelse sammesteds som byrådssekretær, eller hvad det hedder nu til dags. Bare fordi byen har 500-års fødselsdag.
Til næste år vil jeg gå på pension. Jeg mener, jeg har alderen til det.
Et øjeblik …
