Her skinner solen permanent

9. jul 2023 | Fællesskab, Politik, THY | 0 kommentarer

Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken
Tjansorker

Værestedet Solstrålen

er en frivillig forening, der har til formål at drive et stof- og alkoholfrit værested i Thisted. Værestedet har lokaler på Skolegade 9, st. i Thisted.  Er du ikke påvirket i dag, er du velkommen!

Annonce

Tilbagefaldsforebyggende gruppe

Solstrålens tilbagefaldsforebyggende selvhjælpsgruppe er hjælp-til-selvhjælp for mennesker, der har en erkendt afhængighedsproblematik i forhold til alkohol og/eller stoffer.
Med udgangspunkt i forskellige forståelser og erfaringer af begreber som afhængighed, tilbagefald og helbredelse vil gruppen arbejde med at styrke medlemmernes ædruelighed og stoffrihed.
Alle, der ønsker et ædru og stoffrit liv, er velkomne i vores gruppe. Der er tavshedspligt omkring alt, hvad der tales om i gruppen. Der er en klar forventning om, at man ikke møder påvirket op, og hvis der er mistanke om, at et medlem af gruppen er påvirket, vil der blive foretaget test.

Skåret ud af krydsfiner, lakeret og hængt op i dagligstuen over spisebordet, hvor den daglige kaffe indtages.

Her starter dagen som regel med hyggelig snak og spørgen ind til, hvordan den enkelte har det, og hvad man sådan nørkler med af store eller små tanker i tilværelsen.

Festligt øjeblik. Om lidt smider Villy masken. Hvem skulle tro, at han midt i Københavns værste trafik lige lavede en håndbremsevending, fordi han fik øje på en ledig p-plads? Selv nede på Rampen har han præsteret håndbremsevendinger, der fik alle, der så det, til at måbe. Inden de fik startet deres egne biler for at køre hen til mig, drønede jeg op til rundkørslen og tog den på to hjul rundt og rundt!
– Jeg overvejede jo at hente min gamle mor og sætte hende bag rattet, inden de kom hen til bilen, griner Villy.

Sommerferie er der ikke i "Solstrålen". Men de enkelte brugere og frivillige har naturligvis nogle uger "fri", hvor der er chance for familien at se dem.

Der snakkes om løst og fast omkring kaffebordet.

Bjarne (til venstre) fortæller om, at han lige har skiftet arbejde, og Tommy (nr. 2 fra højre) mener, at han næste år overvejer at stille op til Tour de France, da han lige har cyklet ret stærkt for at komme op til Solstrålen.

Kælderen er aktivitets- og hobbylokale og indrettes med sponsorpenge for en stor dels vedkommende. Villy og Ulla søger og får som regel ja.

Oliemalerierne er mange optaget af. Ikke al tid går med hobbyaktiviteter.
– Forleden afholdt vi bankospil, siger Villy stolt. – Vi var rundt for at spørge forretningerne, om de ville sponsere lidt til den begivenhed, og minsandten sagde alle ja. Så vi havde store, flotte præmier.

Nogle af tingene bliver udstillet og viser kælderens muligheder for kreativ udfoldelse.

Peyman Pournakhaei er flygtning fra Iran. Han er blevet god til at håndtere træudskæring. God til er måske lidt typisk thysk underdrivelse. Han er faktisk dygtig!

Han snakker om sit misbrug, som han har været ude af i - syv måneder og 28 dage!

Han skærer små dele ud af træet og sætter det sammen …

… til et formidabelt billede!

– Vi tvinger ham til at tale dansk, driller Villy ham. Peyman taler gerne engelsk og remser nogle af de andre sprog, han taler: Tyrkisk, kinesisk, farsi, men ryster på hovedet over dansk:

– Det er det sværeste!

Avatar photo

Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive, hvilket har resulteret i lidt flere end 13 bøger samt dette pensionist-magasin med omkring 1.000 artikler, hvoraf en hel del er havnet i papirkurven.
Bøgerne kan lånes på biblioteket eller købes her på THY.pt under menuen ORDFATTER.
TJANSORKER? Det er blot substantivet for at orke tjansen at skrive. Og det gør jeg! Altså orker!

Annonce
Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

SPROGSJOV

MENINGER

0 Kommentarer

Indsend en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *