Flat Preloader Icon Et øjeblik …

Når forfattere snakker om alkohol

13. dec 2023 | 0 kommentarer

Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken

Inden længe vil jul og nytår sætte deres præg på vores alkoholindtag. Det er helt naturligt for de fleste. Men for nogle mennesker er alkohol en gift, der ødelægger deres liv.

Samtale-aften på Thisted Bibliotek

om alkohol

Tro ikke, at der var linet op til litterært øl ad libitum, for det litterære kom til at stå lidt i baggrunden, da Jesper Stein og Kristian Ditlev Jensen kom forbi Thisted Bibliotek, musikafdelingen, tirsdag aften den 31. januar i det herrens år 2023.

Derimod var der nok så meget fokus på alkohol, især på overforbrug af alkohol, der flere gange blev fremhævet som noget giftigt stads ikke værd at indtage.

De to forfattere læste op af deres respektive værker, der i dette tilfælde sagde noget væsentligt om deres eget engagement i alkoholens verden.

– Det er tankevækkende, at på samme tidspunkt, som vores to bøger om alkohol udkommer, er der premiere på filmen "Druk", sagde Kristian Ditlev Jensen med et skævt smil.

flere end 150 tilhørere

Kultur

En fest, licitation eller fejring foregår herhjemme altid med alkoholiske drikke. Champagne, vine, øl og, hvis man er heldig, friskpresset juice og limonade.

Indslag

Hver for sig kunne de to forfattere nemt have fyldt en aften. Man kan derfor godt spørge, hvad grunden er til, at de begge var her?

Forskellige

er de selvfølgelig. Fremragende fortællere på hver deres måde. Alvor og seriøsitet kendetegnede dem begge; også humor var der plads til.

Akavet var et af de ord, der blev nævnt. I de kredse, hvor de to kommer og skal fejre et eller andet, er der som regel taget stort hensyn til dem, så der altid er ikke-alkoholiske drikkevarer. Også den måde, alle henvender sig til dem på, afspejler, at man tænker meget over, hvad man dog kan sige til et menneske, der er tidligere alkoholiker. Spørgsmål om den periode af deres liv er næsten tabubelagt.

Hvad med at drikke alkoholfri vin, blev de spurgt. Nej, tak, svarede de begge. Som at få en lakridscigaret. Vi har ikke længere et behov for at drikke vin, øl, champagne eller lignende.

Forfatternes slutmelding:

Konklusionen på aftenen var klar og enkel: I Danmark har vi en alkoholkultur, hvor man næsten ikke kan mødes uden alkohol. Det gør det svært for folk, der er i afvænning; hvorimod det er let for mennesker, der betragter alkoholdrikke som ligegyldigheder.

Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken

0 Kommentarer

Indsend en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjansorker
Tjansorker

Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive, hvilket har resulteret i lidt flere end 13 bøger samt dette pensionist-magasin med omkring 1.000 artikler, hvoraf en hel del er havnet i papirkurven. Bøgerne kan lånes på biblioteket eller købes her på THY.pt under menuen ORDFATTER. TJANSORKER? Det er blot substantivet for at orke tjansen at skrive. Og det gør jeg! Altså orker!