I juli 2021 besøgte red.

første gang Thomas Uhrskov og families sommerhusbyggeri i Klitmøller. Den gamle redaktør blev så begejstret over det epokegørende byggeri, at denne artikel formelig sprang ud på tastaturet. Faktisk er det synd, hvis der findes læsere, der ikke fik lejlighed til at læse med. Derfor gentages artiklen i dag. Og det er ikke den 1. april. Men i går viste DR “Kender du typen” fra netop – dette hus i Klitmøller.

Thomas Uhrskov

Hvor svært kan det være? er Thomas Uhrskov og Helle Schjønnings valgsprog. De bygger selv deres sommerhus i Klitmøller. Thomas er ikke håndværker, men familien arbejder ud fra et bestemt princip: “Når vi møder noget, vi gerne vil, siger vi til hinanden: Hvor svært kan det være?”

Thomas forklarer: – Hvis det er for svært for mig, overlader jeg det bare til mine børn og Helle. Hvad jeg ikke kan, det kan de. Hvor svært kan det være?

Det er ikke et helt almindeligt sommerhus. Det står på 72 skruer, som børnene har købt billigt i Jemogfix. Der er ikke tag over. Ingen døre eller vinduer. Faktisk er det så meget anderledes, at vi har været forbi: Kan det virkelig passe?

Helle Schjønning og Thomas Uhrskov har tre børn: Frida, Anton og Sally. De er ihærdige hjælpere i sommerhusbyggeriet. Det går op for din udsendte amatørsommerhusbygningskonstruktørjournalist, at det er dem, der egentlig laver alt det, de professionelle håndværkere ikke laver.

– Selve huset er Thomas´ idé. Telefonledningerne er nogen aflagte, vi har fået af KTAS, siger Helle, der er fra Humlebæk, stolt. – Det er noget, der virker! Selv om det var relativt dyrt at få dem ført helt her over fra Sjælland, har det været umagen værd. Det var Sallys forslag. Vi har arvet frk. Uhrskovs nummer: Vester 6013X.

– Der er en smal og en bred indgangsdør her bag mig. Den brede er til mennesker med stort selvværd, hvorimod den smalle er til surfere. De går direkte ind i et badeværelse. Da vi ikke har tag på, må de vente på regnvejr. Det vil ikke være noget problem, for det regner meget her. Kommer der ikke regn,  kan man regne med havgus. Vores børn siger, at det er megafedt. Ingen af deres kammerater har så smart en surferindretning.

– Sommerhuset er ellers stort set færdigt! Faktisk mangler vi blot at samle disse plader til spisebordet. Det gør Sally i den nærmeste fremtid. Læg lige mærke til den lille fikse detalje med alle knagerne på væggene! Aldrig problemer med hvor vi skal hænge vort tøj! Nederste række er naturligvis til sko og Thomas´ 826 par skistøvler.

– Thomas købte for 20 år siden vores spisebord, det hvide I kan se på billedet, i Kea. Han var meget stolt, da han kom hjem med alle delene. Se, sagde han, det samler jeg lige i en ruf. Men efter tre dages ruf med sved på panden og banden og skæld-ud, overlod han det til Frida at samle det. Hun gjorde det på 10 minutter. Thomas tog lige efter på skitur uden at sige farvel.

– Vi har fravalgt tag, idet det ligger os meget på sinde at bevare kontakten med naturen. At ligge og kigge op på stjernerne er en kvalitet ved Klitmøller. Thomas siger, at det er han i virkeligheden også bedst til lige efter det at stå på ski. Desuden har vi på den måde altid frisk luft i hele huset, og især i disse varme perioder er det kun dejligt at have frisk luft over det hele. Om vinteren bruger vi vort geotermiske gulvvarmesystem, der giver os 30 grader nede ved fødderne. Naturligvis kølner det opad, men omkring hovedet vil der stadig restere 20 grader, inden det længere oppe bliver til minusgrader. Mere end nok til et behageligt klima.

– Der skal heller ikke almindelige døre og vinduer i huset. Vi nøjes med disse åbninger. Praktisk! Så behøver vi aldrig mere at pudse vinduer. Hvilket tidsspilde! Vi skal heller ikke gå og huske nøgler og låse og låse op i en uendelighed. Folk, der besøger os, kan bare gå lige ind. Ikke noget med at banke på! Man kan selvfølgelig prøve at banke på betonen, men det vil jeg nok fraråde.

I telefonbogen fra 1931 ses en frk. Uhrskov; hun der var en af de første, der nød godt af KTAS. Thomas kendte hende godt:

– Men jeg ved ikke, om hun i dag er gået over til mobiltelefoni.

To selvstændige enheder uden for H´et til surferting og skiudstyr. Det hele skal være så bæredygtigt som muligt. Ingen unødvendige CO2-udledninger fra denne matrikel!

– Hvorfor er grundplanen et stort H, Thomas?
– Det står for H´et i Helle. Det har mange fordele med et H. Fire afdelinger hver for sig; en i midten til det fælles, det samlende.

Thomas Uhrskov er stolt af gæsteværelset, der er udført i blåt bølgemetal.
– Jeg prøver også at leve op til den legendariske thyske gæstfrihed. Ikke alle gæster bryder sig om at sove under åben himmel. Det tager vi naturligvis hensyn til. Derfor har vi fået installeret dette metalværelse med både tag, vægge og helt ugeneret uden vinduer eller senge. I blåt, for så sover man bedre! Det er også det eneste rum med en dør, som vi låser af, når gæsterne er kommet til ro af hensyn til rævene her i Klitmøller. De kan være agressive. Om morgenen låser vi op igen, når morgenmaden står klar.
– Skulle der ske en uventet situation om natten, kan de altid ringe. Anton har ført telefonledninger herind, så det er intet problem. I det hele taget har vi nogle pragtfulde børn. Hvis de tumler med et eller andet, siger jeg altid til dem: Se nu at komme i gang. Hvor svært kan det være?

Thomas fortæller begejstret om det svævende kontor, han netop har fået installeret på grunden.
– Det er overordentligt bæredygtigt. Jeg har ikke helt forstået, hvordan vi får det til at hænge der; min forklaring vil nok svæve lidt i det uvisse. Spørg hellere Frida.

Familien har haft sin gang i Klitmøller i 30 år.
– Hvorfor er Klitmøller sagen?
– Naturen, menneskene, den thyske venlighed og gæstfrihed …