“I hus til Halsen” er et af DRs populære programmer. Nr. 12 af alle tilgængelige TV-stationer i en bestemt uge i 2022 med 452.000 seere, men nr. 6, hvis vi nøjes med DRs programmer. Altså ret populært. Det giver da anledning til at vise lidt ansvarsfølelse?

Her i sæson 12s 7 programmer er der en enkelt knast, der synes betænkelig. Chauffør Line fører bilen, mens hun taler med sin medpassager, Kalle. Her er sakset fra to forskellige af disse 7 programmer i denne serie nogle af de øjeblikke, hvor Line ikke kigger på vejbanen. Find selv flere, når og hvis du ser dem onsdag aften på DR. Det skal naturligvis med, at hun også kigger ud ad forruden indimellem. Men behøver hun at se på Kalle, mens hun snakker med ham?

Forfatter

  • Mona Lisa Olsen er 514 år og dermed den ældste i redaktionen, dog ikke den med flest rynker, og anmelder radio- og TV-udsendelser. Hun ligger naturligvis under for projektet med at benytte danske ord og ikke engelske eller amerikanske. Hun mødte en italiener, der hed Leonardo, i Klitmøller. Han kunne ikke greje hendes smil. Hendes surferkæreste var med; han kiggede lidt på den flotte italiener og sagde så, at hun skulle vælge mellem ham og Leonardo - og slog sit surfboard ned i jorden. Hun trak på skulderen.

    Vis alle indlæg