Danmark tabte 2-1

en ulige kamp

San Marino var for stor en mundfuld for de danske drenge. På trods af at de prøvede efter træner Kasper Julemands anvisninger at spille henholdende og hele tiden lagde bolden bagud i stedet for fremad for at forvirre sanmarinosiskerne, blev de desværre selv forvirret over al det tilbagespil. De unge spillere fra San Marino morede sig højlundt over deres modstandere.

hjørnespark

På et tidspunkt var bolden væk, og ingen kunne finde den. “Der er den sgu”, råbte Søren og pegede, og ganske rigtigt lå den ved hjørneflaget oppe ved San Marinos mål. Det var meget overraskende for de danske spillere, at bolden var nået helt derop, når de nu spillede tilbageholdende og afleverede bagud hele tiden.

Kampen endte 2-1 til Danmark, men da San Marino kun kunne stille et miniputhold, blev det aldersudlignet til et nederlag. Der er nu overvejelser helt oppe i toppen af DBU, om man skal se på mulighederne for at spille bolden fremad i stedet for tilbage.

“Det er en oplagt tanke værd”, mener Kasper Julemand. “Jeg har set andre landshold gøre det, men har ærlig talt aldrig helt forstået hvorfor. Jeg vidste da også godt, at det er en miniputstat, men ikke at spillerne også var miniputter”.

Landsholdets spillerbus klar til afgang mod Danmark

Spillerne har  alle gemt sig og lagt sig helt ned på gulvet.