Hvorfor gør vi ikke mere for tysk som sprog?

Hvorfor gør vi ikke mere for tysk som sprog?

Overalt i det danske (og hermed også thyske) samfund er der engelske ord til overflod. I dag kan et uddannelsessted eller en forretning ikke hedde noget på dansk. Angiveligt af hensyn til udlændinge og udenlandske turister. Men der er i Thy flest tyske turister, så hvorfor er det ikke ordet "Schlussverkauf", der ses alle vegne i stedet for det flade "Sale"?

I Thy har vi masser af tyske turister. Et slag på tasken: Thy har nok flere tyske turister end alle andre nationers turister tilsammen. Vores tyske turister taler en del engelsk, måske mere end tysk. Når de stiller en høflig forespørgsel, foregår det oftest på engelsk. Det kan der være flere grunde til; en af dem kan være, at vi danskere er blevet dårligere til tysk. Det kan muligvis også have noget at gøre med, at der er en rest af tyskerhad hos nok kun ældre danskere. Men  mon ikke det er på retur?

Danmark har Tyskland som det land i verden, vi handler mest med. Kulturelt og værdimæssigt har vi formentlig lige så meget fælles træk med tyskerne i dag som med de nordiske lande. YouSee og andre udbydere tilbyder de store tyske TV-kanaler som ARD, ZDF og RTL på lige fod med flere nordiske kanaler.

Tyskstudier har trange kår og efterhånden meget lille søgning. Tysk som bifag til lærereksamen er forsvindende. Man siger, at tysk er svært at lære - og kedeligt! En tysklærer er pr. definition i denne verden det mest kedelige ved siden af bedemænd og visse medlemmer af Folketinget. Dem kan du sikkert nok selv sætte navn på.

Vi har brug for at kunne tale det tyske sprog. Hvorfor viser DR så kun amerikanske, engelske og til nød en sjælden gang franske film og TV-serier? Jeg kan ikke mindes i min lange TV-anmelderkarriere at have set en tysk film på DR, men jeg kan selvfølgelig tage fejl. Eller? Var "Der Untergang" på programmet på et tidspunkt? Og nogle enkelte tyske serier af pæn høj kvalitet. Især den fra det historiske Berlin. 

Hvis dansk TV viste flere af de meget populære TV-serier, de viser i tysk TV, ville vores tyskkundskaber have gavn af det. Et ophold i Tyskland er naturligvis det, der giver mest, men man kan lære mange udtryk af at se en tysk fodboldkamp eller især "Wer wird Millionär?", hvor den populære vært, Günther Jauch, sprudler og forklarer, så man ikke undgår at blive klogere. Bortset fra enkelte hæderlige undtagelser taler ret få danske journalister tysk, og derfor er det ikke så sært, når et interview med en tysk politiker skal foregå på engelsk.

FOR

Hvorfor tysk? – Derfor!

Nu og da får vi som tysklærere spørgsmålet: Hvorfor skal vi lære tysk? For os, der holder af sproget, og som arbejder med det i dagligdagen, og som måske har relationer af forskellig art i Tyskland, er det indlysende. Vi har på egen krop oplevet, hvad det vil sige og indebærer. For at belyse at der er et reelt behov, er der mange enkeltpersoner, der har forskellige grunde til at finde nytte i tysk. I en analyse peger Dansk Industri på behovet for dobbeltkompetencer i fremmedsprog.

Parkering gl. Rema 1000

Parkering gl. Rema 1000

Vi mangler p-pladser i byen. Det viser de mange biler, der holder rundt omkring, fordi der ikke er p-pladser nok.

 

P-pladsen ved den gamle Rema 1000

Her er der nemlig masser af ledig kapacitet!

Bliver pladsen udnyttet? Det ser ikke sådan ud. Og holder man for længe uden at betale, falder p-fars p-hammer!

Her er reglerne. Har du EUROparks app, kan du betale for den tid, du holder ud over 1 time. Gør du ikke det, risikerer du en bøde, nå, nej, det må det ikke hedde: Et kontrolgebyr - på - lad os bare sige det ligeud: 1.000 kroner! Pr. døgn!

Hvis den gamle butik ikke kan sælges og dermed udnytte p-pladsen til formålet, kunne kommunen købe p-grunden og give os borgere den samme mulighed som på Frederiks Torv med parkering i 3 timer. Det kunne være en god erstatning for de trods alt mange p-pladser, hvor der i dag står affaldscontainere. 

Parkering her og der

Parkering her og der

Hvis der var p-vagter til de kommunale p-pladser, ville de sætte et betalingskort i vinduet på de biler, der holder forkert. Som for eksempel disse. Eller ville de? Der er jo ikke et p-forbudsskilt, vel?

Jo, faktisk. I Vestergade står dette p-forbudsskilt, der også gælder på Vester Torv …

… og selvfølgelig også ned mod gågaden. Men i centrum er der sløjfet flere p-pladser af hensyn til affaldscontainerne. Så der mangle p-pladser.

Et SORT p-skilt betyder, at her ligger en privat p-plads. Her kommer derfor de private p-vagter. Eksempelvis her ved den gamle Rema 1000, hvor de stadig kommer og giver p-bøder, som det jo ikke hedder.

En overtrædelse medfører kontrolgebyr (lyder bedre end p-bøde) på hele 875 kroner. Det var i 2025. Her i 2026 er beløbet steget til 995 kroner. Hvorfor ikke til 10.000 kroner, når de nu er i gang alligevel. Der er jo penge i lor...!

Et blåt p-skilt som her ved Frederiks Torv henviser til en kommunal p-plads, hvor der var forslag om at indsætte kommunale p-vagter.

Pas på! Selv om det er blåt, KAN politiet finde på at dukke op med bødeblokken, som her i Klitmøller …

Disse to holder på tværstriberne, hvilket naturligvis er forbudt. Den ene er oven i købet en kommunal bil. Hvorfor mon der er tværstriber malet på denne del af vejen?

Fordi det sikrer, at de bilister, der skal ud på den bredere gade, har fuldt overblik over dem, der kommer fra venstre.

Så er der også dem, der ikke just holder ulovligt, men dog en smule ubetænksomt. Denne bil kunne have holdt noget tættere på hækken for således at give plads til en mere …

… som denne for eksempel gør.

På Hundborgvej er det helt forbudt at standse og parkere i den ene side på det første stykke af gaden …

… men af og til er der nogen, der overser skiltningen.

Sjusket parkering!

Thisted Kommune valgte i 2024 ikke at genindsætte en kommunal parkeringskontrol trods flertal i kommunalbestyrelsen, og derfor findes der heller ikke information herom på kommunens hjemmeside.

I stedet er det politiet, der skal klare p-synderne.

Det blev nemlig besluttet, at man ville tage forslaget med i budgetforhandlingerne, da ordningen vil kræve, at Thisted Kommune ”skyder lidt i kassen”. Faktisk 100.000 kroner.
Til budgetforhandlingerne valgte man ikke at finde pengene, og dermed blev ordningen ikke til noget.

Det er derfor forståeligt, at økonomisk bevidste politikere undlader at ansætte p-vagter. Også formentlig i tillid til, at vi borgere kan overholde parkeringsbestemmelserne.
Så derfor: Overhold så vidt muligt disse bestemmelser!
Moralen er den enkle, at holder du på en sort p-plads, kan det koste kassen. Holder du på en blå p-plads, undlader kommunen at have p-vagter, så det er forholdsvis fredeligt, hvis du for eksempel holder fire timer på Frederiks Torv. Medmindre - en emsig politimand kommer forbi med bødeblokken.

Skal kunder betale for parkering?

Skal kunder betale for parkering?

I Thisted parkerer vi normalt et par timer gratis

Det gælder ikke under J.P.Jacobsen-Centret. Her er der kun 45 minutter gratis til rådighed!

Kan man i Thisted invitere kunder til at komme og lægge penge i forretningerne og samtidig fortælle dem, at de skal betale for at parkere efter tre kvarter? Og hvis J. P. Jacobsen-Centret skranter, kunne det så eventuelt have noget at gøre med, at i kælderen nedenunder skal man betale 12 kr. i timer efter de første 45 minutter?

Noget tyder på, at strategien ikke er helt rigtig. Flere interessante forretninger på 1. sal er lukket. Herunder en blomstrende café og en velassorteret vinforretning. Kunne der være en sammenhæng?
Hvordan skal man behandle de kunder, man ønsker sig? Skal man afkræve dem betaling for at komme og lægge penge i ens forretninger?

Hjemmesiden

Der er på hjemmesiden et menupunkt om parkering

Parkering

Desværre uden info om prisen for at parkere i én time efter de første 45 minutter, der er gratis

 

Men er det ikke det samme som at sige til gæster: I må gerne besøge os og lægge en masse penge i vores forretninger, dog er der en entrébillet at betale først!
Hvorfor er der ikke 3-timers gratis parkering i kælderen under centret? Hvad er fidusen i at tage penge for at holde dernede, når der er 3 timer gratis ved havnen og Frederiks Torv og andre steder? Bortset fra Nytorv med 1 og 1/2 times gratis parkering er der altid minimum 2 timers gratis parkering andre steder; de fleste steder er der 3 timer gratis. Hvis jeg er interesseret i at købe ting og sager i en by, bliver jeg sur over at skulle betale entré først. Hvad tænker I på?

Brug nu det blinklys!

Brug nu det blinklys!

Coronakrisen lærte os danskere, at vi faktisk er bedre, end vi selv gik og troede. Vi viste nemlig det hensyn, at vi holdt afstand til hinanden, kun hostede i ærmet og ikke stimlede sammen for dermed at give de mest sårbare af os en chance for at overleve virus.
Kunne dette hensyn til hinanden eventuelt overføres til andre områder i dag?

 

I Rundkørsler, for eksempel

 

 

 

 

 

Rundkørsler er formentlig den mest nyttige trafikopfindelse, siden asfalt erstattede beton og brosten. Når de først er etablerede, koster de intet i daglig drift, når bortses fra almindelig pleje og omsorg. De sikrer en glidende trafikafvikling, der meget sjældent går galt.

I Danmark er det enkelt at køre ind i en rundkørsel, for det kan man kun, hvis der ikke kommer nogen fra venstre. Når du så er derinde, skal du blinke af i god tid, så alle andre kan se, at du nu skal dreje.

Det er netop problemet. Nogle har en uvane med først at slå blinklyset til, når man begynder at dreje på rattet. Og så er det for sent. Det skal naturligvis slås til, før man begynder at dreje, nemlig når man er ude for den næstsidste afkørsel, før man selv skal ud.

Hvorfor er det irriterende, at nogle bilister ikke blinker af i tide? Fordi de andre sidder og venter på at kunne køre ind i rundkørslen og naturligvis ser på, om ham, der kommer der, skal dreje fra eller ej. Nej, det skal han ikke, for han blinker ikke. Før han lige pludselig både blinker og drejer.

!!!!

Fire udråbstegn er erstatning for et par skældsord, der ikke egner sig til en pæn netavis som THY.pt. For man sidder der og raser, banker i rattet, sender langemænd af sted, råber en serie kraftudtryk fra nederste skuffe, men intet hjælper. Han er kørt og ser og hører sandsynligvis intet.

I dag har jeg på en enkelt tur fra rundkørsel til rundkørsel ad Østerbakken set en cyklist, der ikke gad række armen ud, selv om hun skulle til højre. Jeg ventede jo pænt, inden jeg selv skulle svinge, for hun skulle nok helt rundt. Men det skulle hun ikke.
Næste rundkørsel bød på en el-scooter, jeg tålmodigt ventede på, for jeg skulle til højre ad Fårtoftvej. Det viste sig, at det skulle han også. Men han gad heller ikke svinge højre arm ud.
På hjemvejen så jeg to bilister, der sådan helt pr. automatik satte blinklyset i gang, da de VAR begyndt at dreje ud af rundkørslen. Ja, men hvorfor gider I egentlig slå den til på det tidspunkt? Kan I ikke bare lade være? Det er jo åbenbart ikke hensynet til jeres medtrafikanter, der driver jeres højre pegefinger. Men min langemand må I sådan set godt få.

Og så er der dem, der kan finde ud af det.

 

En stor og dybfølt tak til alle jer, der blinker i tide, så afviklingen af trafikken går hurtigt og hensigtsmæssigt.

Så må vi bære over med den - måske noget ældre type -, der holder og venter før rundkørslen af angst for at køre for tidligt ind i den. Som ikke helt har forstået rundkørslens filosofi. Som er lidt nervøs for at køre for hurtigt ind. Som måske ikke helt kan bedømme afstand og fart. Fred med dig!

Og sende et muntert og anerkendende nik til den, der blinker til venstre inde i rundkørslen, fordi han altså skal et par afkørsler længere ind, før han skal dreje. God skik! Men det er så avanceret, at man næppe skal forvente at se det, før vi får en ny regering.

Færdselsregler

Generelt skal du følge disse grundregler ved kørsel i en rundkørsel:

  1. Fremkørsel mod rundkørslen skal ske med en passende lav hastighed – dvs. 20-30 km/t (samme hastighed gælder også inde i rundkørslen)
  2. Husk at orientere dig grundigt inden du kommer ind i rundkørslen
  3. Din placering afhænger af, hvor du skal dreje ud fra rundkørslen
  4. Tegngivning med blinklys i god tid, når du skal ud af rundkørslen. Slå blinkeren til, når du er ud for den sidste udkørsel før din. Orientér dig grundigt i spejle og ved at kigge dig over højre skulder, når du vil forlade rundkørslen.

 

Fremkørsel mod en rundkørsel

Fremkørslen skal ske med så lav hastighed, at du kan nå at overskue trafikken i rundkørslen, så du kan nå at stoppe helt for fra venstre kommende trafikanter.

Du kan fortsætte ind i rundkørslen uden at stoppe op, hvis du vurderer, at du ikke er til gene for den tværgående trafik.

NB! Husk, at du altid har ubetinget vigepligt – dvs. du må først køre ind i rundkørslen, når du ikke er til gene for den tværgående trafik. Her gælder højre almindelig vigepligt ikke i Danmark.

 

Placering

Din placering afhænger af, hvor du skal køre ud fra rundkørslen.

Hvis du skal ud ad 1. vej i rundkørslen…

Placering, orientering og tegngivning svarer helt til procedurerne ved et højresving i et vejkryds, når du skal ud af første vej (frakørsel) i rundkørslen.

Placér dig så langt til højre som overhovedet muligt og giv tegn med blinklyset på vej frem mod rundkørslen. Du skal blinke til højre under hele manøvren – dvs. under fremkørslen, videre inde i rundkørslen samt frakørslen ud ad 1. vej.

Husk at orientere dig, inden du kører ind i rundkørslen. Det samme gælder, når du forlader rundkørslen – også selvom du allerede er i den højre vognbane. Husk, at cykler og knallerter kan komme farende yderst i vognbanen, når du drejer. Derfor kig grundigt i spejle og drej hovedet over højre skulder pga. den blinde vinkel.

Hvis du skal ud af rundkørslen senere…

Mens der er enighed om proceduren ved første frakørsel, er der ingen konsensus blandt køresagkyndige, hvad angår placering i rundkørsler, hvis man vil ud af af 2. vej eller en senere frakørsel.

Hvor frakørsel ud ad 1. vej svarer til et ganske almindeligt højresving i et vejkryds, er der stor uenighed om, hvordan man skal placere sig i tosporede rundkørsler ved frakørsel senere end ad 1. vej.

Uenigheden skyldes, at ordet “rundkørsel” ikke er nævnt i Færdselsloven, hvilket giver mulighed for forskellige fortolkninger.

Da det er lettere at komme ud af rundkørslen, hvis man allerede befinder sig i den yderste vognbane (ligesom ved højresving i et almindeligt vejkryds), undlader mange trafikanter konsekvent at køre i den inderste vognbane længst til venstre i rundkørslen tæt på “midterøen”.

Hermed udnyttes rundkørslens kapacitet langt fra så optimalt som tiltænkt, hvilket sinker afviklingen af trafikken.