Lørdag formiddag var jeg på arbejde i genbrugsbutikken. Mit ringe bidrag til hjælp til dem, der ikke har så meget som os andre.
Vi har udsalg, så der er dejligt mange kunder. På et tidspunkt skulle jeg selv købe lidt og gik ind i bagbutikken for at tage min pung op af tasken. Men den var væk.
Nå, den er nok faldet ned bagved, eller, eller?
Nej den er og bliver væk og så bliver jeg rigtig ked af det, så vred, så ked af det igen, for jeg må indse, at en af de damer, som har været gennem baglokalet for at prøve tøj, har taget den op af min taske.
Det er altid oprivende, når andre træder over ens grænser, men så er jeg kommet i tanke om et samfund i Indonesien, jeg har læst om, som havde været uden kontakt med den såkaldte civiliserede verden, da det en dag blev ”opdaget” i forrige århundrede.
Stammen var speciel på den måde, at når en tyv blev fanget, så straffede man den, der var blevet stjålet fra! Vedkommende havde nemlig ikke været opmærksom på, at tyven manglede det nødvendige, og derfor var nødt til at stjæle.
Se, det var et meget civiliseret princip, som vi kunne lære en masse af.
Så derfor undskyld fru tyv.
Jeg havde ikke set, at du manglede og var nødt til at tage selv. Det må ikke have været nemt for dig.
Jeg handlede selvfølgelig, som vi nu gør i vores samfund, fik spærret mit dankort, men der var lidt kontanter, må du bruge dem fornuftigt.
Det bliver selvfølgeligt lidt besværligt at anskaffe ny tegnebog, nyt kørekort og nyt sygesikringskort, men aftalerne på min små visithuskekort, kan jeg nok finde frem igen.
Du kunne dog gøre mig en stor tjeneste og smide ovenstående i min postkasse.
Med medfølende hilsen Ina Pedersen.
NB! Politiet sendte den til mig 3 måneder efter. Den var smidt i en postkasse!
