Jeg vil stærkt advare andre mod ikke at være medlem af en fagforening.
Jeg er overhovedet ikke beskyttet af faglig overenskomst, endsige ordnede forhold.
Det kan til nød gå, når man betænker, at flere af os er ufaglærte. Så kan man ikke stille de store krav til arbejdstider, løn og ansættelsesforhold i øvrigt.
Nu kan man måske kalde mig freelancer, men selv for os bør der herske regler. Og det gør der ikke.
Man kan egentlig snarere sige tværtimod. For lykkes vort arbejde ikke, må vi se i øjnene, at hele vort arbejde er spildt. Ganske enkelt. Den løn, vi skulle leve godt og sikkert af, kan risikere at forsvinde som dug for solen.
Ja men, hvorfor organiserer vi os så ikke, spørger du.
Tja, det har nok historiske årsager. Vi har dog forbedret forholdene i visse henseender. Hvis vi eksempelvis bliver overfaldet på arbejdsstedet, får vi som regel medhold i, at overfaldet er grundløst, at man kunne have anvendt andre metoder til at fortælle os, at det vi lavede, var forkert eller ikke godt nok.
Vort arbejde er faktisk ikke så nemt. Det foregår tit om natten, nattillæg er kun noget, andre får!
Det foregår ofte med stor fare og risiko for os netop på grund af mørket. Forstyrrer man andre under arbejdet, kan man ydermere risikere sure opstød og uanstændige kommentarer. Under sygdom får man hverken løn eller sygedagpenge. Der er heller intet, der hedder arbejdsløshedsunderstøttelse. Feriepenge er en by i Rusland.
Endelig er lønnen så at sige aldrig forhandlet på plads før arbejdet. Det betyder, at man ikke så sjældent oplever, at en times arbejde slet ikke giver det, man forventer.
Du kan således godt forstå, at vi er noget utilfredse med den manglende fagforening.
Knytte sig til en eksisterende fagforening?
Det har vi prøvet. Hverken 3F, DJØF eller BUPL har vist den mindste smule interesse.
Det er på den måde ikke nemt at være indbrudstyv.
Et øjeblik …
