To rækker af gasblus fik pigernes tidligere husholdningslokale på Thisted Borgerskole til at lugte, som var det umiddelbart efter gaseksplosionen 26. september 1964 i Valby. Lokalet i Thisted stod tomt nogle år, men nu kom det til at hedde gaskammeret. Her kunne man ikke se, hvad der foregik. Thi der var ikke vinduer i lokalet. Men indimellem kunne man til gengæld høre, hvad der foregik i gaskammeret.
I det lange frikvarter hørte jeg engang en, der skreg ti gange.
De viste sig, at viceskoleinspektøren var i gang med at straffe Kalle fra 5.D. for en forbrydelse af ukendt art. Måske han havde slået en elev, der var mindre end ham selv. Måske havde han sagt sgu eller fanme. Han kunne også have forladt skolegården for at købe en jødekage hos bageren på den anden side af vejen. Det var nemlig forbudt at forlade skole. Man måtte kravle over den låste gitterport.
Ovenstående hændelser skete i 1959. Altså lang tid før det blev forbudt at bruge spanskrøret som afstraffelse. Først 1967 blev revselsesretten ophævet i folkeskolen. Jeg skal indrømme, at jeg tit og ofte var en ballademager i gymnasiet, men åbenbart lige nøjagtig så uvorn, at jeg fik en lussing i 2.G.
Gymnastiklæreren , hr. Jensen og oldtidskundskabslæreren, hr. Seedorf syntes åbenbart, at jeg var fræk. Det var netop to af mine hadefag dengang i 1967, så der var en sammenhæng.
Året efter skyllede 1968-opgøret ind over en del af de europæiske lande. Den fysiske afstraffelsesepoke var forbudt, takket være blandt andet ungdomsopgøret.
Et nyt fænomen skyller i dag ind over landet: mobning, men det er en helt anden sag. Og måske en langt værre end fysisk krig. En koldkrig, om jeg så må sige.
Tager man skade af at få et par flade? En spontan og uplanlagt lussing er i min optik. Og dog. Skammen over ikke at have opført sig ordentligt i skolen medførte i mit tilfælde, at jeg aldrig nogensinde fortalte mine forældre noget om de mange gange, jeg havde fået tærsk.
Omvendt var det i skolen. Her havde det at få tæsk ligefrem højstatus. Jeg pralede simpelthen af det. Måske jeg ikke praler af det i dag, men i godt selskab underholder jeg glad og gerne om mine tildragelser.
Til et jubilæum kom to af mine lærere i folkeskolen hen til mig. De satte sig ned, og de gav mig begge en undskyldning, hvilket jeg blev meget berørt af. Vi løftede glassene, så hinanden i øjnene og grinede sammen og udbragte en skål.