To rækker af gasblus fik pigernes tidligere husholdningslokale på Thisted Borgerskole til at lugte, som var det umiddelbart efter gaseksplosionen 26. september 1964 i Valby. Lokalet i Thisted stod tomt nogle år, men nu kom det til at hedde gaskammeret. Her kunne man ikke se, hvad der foregik. Thi der var ikke vinduer i lokalet. Men indimellem kunne man til gengæld høre, hvad der foregik i gaskammeret.
I det lange frikvarter hørte jeg engang en, der skreg ti gange.
De viste sig, at viceskoleinspektøren var i gang med at straffe Kalle fra 5.D. for en forbrydelse af ukendt art. Måske han havde slået en elev, der var mindre end ham selv. Måske havde han sagt sgu eller fanme. Han kunne også have forladt skolegården for at købe en jødekage hos bageren på den anden side af vejen. Det var nemlig forbudt at forlade skole. Man måtte kravle over den låste gitterport.
Ovenstående hændelser skete i 1959. Altså lang tid før det blev forbudt at bruge spanskrøret som afstraffelse. Først 1967 blev revselsesretten ophævet i folkeskolen. Jeg skal indrømme, at jeg tit og ofte var en ballademager i gymnasiet, men åbenbart lige nøjagtig så uvorn, at jeg fik en lussing i 2.G.
Gymnastiklæreren , hr. Jensen og oldtidskundskabslæreren, hr. Seedorf syntes åbenbart, at jeg var fræk. Det var netop to af mine hadefag dengang i 1967, så der var en sammenhæng.
Året efter skyllede 1968-opgøret ind over en del af de europæiske lande. Den fysiske afstraffelsesepoke var forbudt, takket være blandt andet ungdomsopgøret.
Et nyt fænomen skyller i dag ind over landet: mobning, men det er en helt anden sag. Og måske en langt værre end fysisk krig. En koldkrig, om jeg så må sige.
Tager man skade af at få et par flade? En spontan og uplanlagt lussing er i min optik. Og dog. Skammen over ikke at have opført sig ordentligt i skolen medførte i mit tilfælde, at jeg aldrig nogensinde fortalte mine forældre noget om de mange gange, jeg havde fået tærsk.
Omvendt var det i skolen. Her havde det at få tæsk ligefrem højstatus. Jeg pralede simpelthen af det. Måske jeg ikke praler af det i dag, men i godt selskab underholder jeg glad og gerne om mine tildragelser.
Til et jubilæum kom to af mine lærere i folkeskolen hen til mig. De satte sig ned, og de gav mig begge en undskyldning, hvilket jeg blev meget berørt af. Vi løftede glassene, så hinanden i øjnene og grinede sammen og udbragte en skål.

Klik for større billeder

1967 og luftfoto af Borgerskolen

1952 og 25 års jubilæum i Borgerskolen

Forfatterens Facebook-side

Billederne er Thy.pts- og Jan Morells

Spanskrør

      • også kendt som rotting eller bambusrør, refererer til en stiv, fleksibel stang lavet af rottingpalmen. Det har haft forskellige anvendelser gennem historien, men i nogle sammenhænge er det især kendt for sin anvendelse som et piskeredskab i skoler og andre institutioner. Her er nogle aspekter af spanskrør:

        Materiale

        • Rottingpalme: Spanskrør er fremstillet af rotting, en type palme, der vokser i tropiske regioner, især i Sydøstasien.
        • Egenskaber: Rotting er stærkt og fleksibelt, hvilket gør det velegnet til forskellige anvendelser, herunder møbler og håndværk.

        Historisk anvendelse

        • Disciplinering: Spanskrør blev traditionelt brugt som et disciplinærredskab i skoler og institutioner, hvor det blev anvendt til at straffe elever ved at slå dem over hænderne eller bagdelen.
        • Symbolik: Anvendelsen af spanskrør blev ofte set som en streng, men effektiv metode til at opretholde disciplin og orden.

        Moderne anvendelse

        • Håndværk og møbler: I dag bruges rotting mere almindeligt til at lave møbler, kurve og andre håndværksprodukter på grund af dets styrke og fleksibilitet.
        • Dekorative formål: Spanskrør anvendes også i dekorative elementer og kunsthåndværk.

        Kontrovers og forbud

        • Kritik: Brugen af spanskrør som straf har været stærkt kritiseret for at være voldelig og skadelig for børn. Mange argumenterer for, at det kan føre til fysisk og psykisk skade.
        • Forbud: Mange lande har nu forbudt fysisk afstraffelse i skoler, herunder brugen af spanskrør, som en del af en bredere bevægelse mod vold og for fremme af børns rettigheder.

        Kulturhistoriske aspekter

        • Litteratur og medier: Spanskrør er ofte blevet beskrevet i litteratur, film og andre medier som et symbol på streng disciplin og autoritær kontrol.
        • Traditioner: I nogle kulturer har spanskrør haft en traditionel rolle, men moderne holdninger har i mange tilfælde ændret synet på og brugen af sådanne metoder.

        I dag er brugen af spanskrør som disciplinærredskab stort set afskaffet og anerkendes bredt som upassende og skadelig. Fokuset er nu i højere grad på positive og ikke-voldelige opdragelsesmetoder.