MIG OG MONARKIET
Kongelig kapelmesters store ører

Jeg spillede som dreng i Thisted FDF’s hornorkester. I 1962 mødtes vi med alle FDF-orkestre fra hele Danmark. Mange hundrede FDF’ere fyldte Ålborghallen til randen. Det var en oplevelse af berusende karakter at spille messingsuppe sammen med så mange ligesindede, om man så kan sige. Jeg kom til at tænke på Frederik X’ valgsprog om forbundethed og forpligtethed, som jo er en forudsætning for at fællesskaber opstår.
Den uforglemmelige oplevelse blev forstærket af, at Frederik IX stod på podiet med en dirigentstok i højre hånd. Ålborghallen emmede af magi og mystik.
Jeg sad på forreste række med mit nypudsede Besson Althorn. Jeg kan ikke huske om jeg overhovedet spillede med. Jeg formede kind og læber således, at kongen kunne tro at jeg spillede.
Mit fokus var udelukkende på dirigenten. Jeg husker hans dynamiske dans på podiet med dirigentstokken.
Han dansede så meget, at hans store, blafrende ører bevægede sig som ørene på en indisk elefant. Dog var de ikke så store som ørerne på en afrikansk elefant.

11.06.1966 Foto- Jens Steffensen

FDF-orkester. Havnen. Byfest i Thisted,Thisted Lokalarkiv

MIG OG MONARKIET
Kronprins Frederiks stamcafe var/er Cafe Casablanca.

 I en periode var det også mit foretrukne sted at nyde kaffen på.
For en snes år siden stod jeg ved baren og nød en FlatWhite. Jeg stod med ryggen til døren og hørte døren blive åbnet. Da en ung, korthåret mand entrerede i et smukt brunnistret jakkesæt, vender jeg mig om og spørger om det var hans fødselsdag idag. Han stiller sig ved siden af mig, og jeg beklager mit dutteri, hvorpå han med et lidt genert smil fortæller mig, at sådan skal det da selvfølgelig være.
Efter kroningen har han udtalt, at dutteriet er ok.
Jeg har spurgt mig selv, hvorfor jeg overhovedet kan finde på at skrive om de kongelige. Royalist er jeg sådan set ikke. I princippet, om man så kan sige. Et demokrati er jo et folkestyre, der vælger mennesker til at tage ansvaret for at Danmark er det gode, idylliske land, hvor det flyder med mælk og honning. Som barn blev der talt en del om konger, dronninger, prinser og prinsesser. Vi klædte os ud som de kongelige. Jeg havde som knægt et dukketeater med kulisser og forvestrålende baggrundstæpper med kongelige landskaber
” Der var engang en konge….”.
Sådan begynder et utal af eventyr. Jeg fik den kongelige interesse ind med modermælken. Som H.C Andersen var jeg fascineret af den kongelige røgelse på Amalienborg/Christiansborg.
Det faktum at jeg har levet under tre regenter gør at jeg spejler mig i i denne epoke. En omskrivelse af Simon Kvams opsætning på Det Kgl Theater, hvis titel er De Sange Hvis Skuldre Vi Står På, kunne være: De Kongelig, Hvis Skuldre Vi Står På.

MIG OG MONARKIET
Kongelig kø

Sommeren 1969 var lang og lys. Thisted i Thy – musikkens by – var ikke en undtagelse. Min kæreste havde netop fået kørekort. Hendes far sad i den side hvor den motorsagkyndige havde siddet tidligere på dagen. Vi drejer af for at køre ned mod havnen, da hvide heste med rødklædte ryttere og sabler kommer i mod os. Den ellers så gode stemning i den røde Opel Commodore Coupe var nu på kogepunktet og hendes far var rød i hovedet som den røde Commodore. Min kæreste havde overset indkørsel- forbudt-skiltet.
Panikken bredte sig i bilen. Den forreste hest rejste sig på bagbenene, mens den vrinskede. Min kærestes far overtog rattet og bakkede, så kortegen kunne passere. Jeg nåede at se Frederik den Niende og hans hustru, Dronning Ingrid, som jeg aldrig havde set live før.

MIG OG MONARKIET
Prinsen på privatbesøg

For nogle år siden år siden skrev jeg en større artikel om mine aner. I familiens stamtavle kan man læse om min stamfader, der var vinbonde i Languedoc.
Han hørte til den reformerte kirke, hvis huguenotter katolikkerne mildest talt ikke brød sig. Det medførte en blodig massakre, som kostede mellem 10 og 20.000 huegenotter livet. De fleste overlevede. Min stamfader Jean Maurel var heldigvis en af dem. Ellers havde jeg jo ikke kunnet siddet her og skrive denne historie til læserne.
På et tidspunkt fik jeg lyst til at indsamle mere viden om Maurel. Jeg satte mig for at finde den vingård han ejede eller i det mindste besøge hans egn. Jeg ringede til den danske ambassade i Montpellier i håb om at få svar på mine mange spørgsmål. Da det ikke lykkedes, pønsede jeg længe på, hvad mit næste træk skulle blive
Det slog mig, at Prins Henrik også var franskmand, og at vi i høj grad dyrkede de samme kunstarter som fx kunst, musik, poesi og franske vine. Derfor skrev jeg til Hofmarskallatet i håb om at der i arkiverne forelå flere oplysninger om slægten. I 1704 lykkedes ham at få asyl i Danmark. Det rygtedes hurtigt, at Jean Maurel var en dygtig vinbonde. Det kom hurtigt kongen på Christiansborg for øre og min stamfader blev ansat som kgl. vintapper.
Efter nogle dage modtog jeg et brev, hvori det fremgik, at Prins Henrik ønskede at besøge mig her i Århus. Det stimulerede min nysgerrighed. Jeg havde godt nok siddet og drukket champagne med ham og hans venner under en tennisturnering. Men ligefrem at Prinsen skulle komme på privat besøg, havde jeg naturligvis overhovedet ventet.
Jeg modtog ikke flere breve fra kongehuset, og et par dage senere læste jeg, at han var blevet dement.

 

 

Prins Henrik

Foto: Kongehuset

Kong Frederik den 9. og Dronning Alexandrine

Foto: Kaj Holbech

Forfatterens Facebook-side

Friluftsteatret, Thisted, 1961: Kong Frederik den 9. og tronfølgeren prinsesse Margrethe

Det danske monarki er en af verdens ældste, kontinuerligt eksisterende monarkier med rødder, der strækker sig over 1.000 år tilbage i historien. Monarkiet spiller en central rolle i Danmarks kultur og historie, selvom det i dag primært har en ceremoniel og symbolsk funktion. Foto: Thisted Lokalarkiv

Historisk baggrund

Det danske monarki kan spores tilbage til Gorm den Gamle (ca. 936-958), som anses for at være den første historisk dokumenterede konge af Danmark. Gennem århundreder har monarkiet været vidne til vikingetogter, middelalderlige kongedynastier, reformationen og etableringen af en enevældig styreform i 1660 under Frederik 3. I 1849 blev monarkiet konstitutionelt med indførelsen af Grundloven, hvilket reducerede kongens magt og etablerede et parlamentarisk demokrati.

Moderne monarki

I dag er Danmark et konstitutionelt monarki, hvor monarkens rolle hovedsageligt er ceremoniel. Monarken underskriver love, repræsenterer Danmark ved officielle begivenheder og statsbesøg og fungerer som en samlende figur for nationen. Den daglige politiske magt ligger hos statsministeren og Folketinget.

Nuværende kongehus

Den nuværende monark er H.M. Dronning Margrethe II, der har været regent siden 1972, da hun efterfulgte sin far, Kong Frederik IX. Dronning Margrethe er kendt for sin kulturelle interesse, kunstneriske talent og stærke forbindelse til det danske folk. Hun er gift med den afdøde Prins Henrik og har to sønner: Kronprins Frederik, Danmarks tronfølger, og Prins Joachim.

  • Kronprins Frederik er gift med Kronprinsesse Mary, og de har fire børn. Kronprinsen forventes at efterfølge Dronning Margrethe.
  • Prins Joachim bor delvist i udlandet og arbejder for det danske forsvar.

Monarkiets funktioner

  • Symbolsk enhed: Monarkiet repræsenterer kontinuitet og national identitet.
  • Ceremoniel rolle: Dronningen deltager i statsbesøg, åbner Folketinget og modtager nye ambassadører.
  • Velgørenhed: Kongehuset støtter mange velgørende organisationer og projekter i Danmark.

Debat om monarkiet

Monarkiet har både tilhængere og kritikere i Danmark. Tilhængere fremhæver dets historiske betydning og evne til at skabe national samhørighed, mens kritikere påpeger de demokratiske uligheder ved en arvelig institution og stiller spørgsmål ved kongehusets finansiering.

Arv og succession

Den danske tronfølge følger en direkte linje, og efter ændringen i tronfølgeloven i 2009 har kvinder lige arveret med mænd. Det betyder, at Kronprins Frederik efterfølges af sin ældste søn, Prins Christian.

Det danske monarki er fortsat en vigtig del af landets identitet og kultur, hvor traditioner og modernitet mødes i en institution, der har udviklet sig gennem århundreder.