I lighed med de andre 49.999 lidt ældre danskere, der har grå stær, blev jeg også ramt af denne øjenslitage, der har gjort, at ganske langsomt ændrer synet sig til det mere uskarpe og farvemæssigt over i en gullig-grå nuance - selv en tindrende blå himmel med sol over Gudhjem. Jeg kunne ikke længere læse teksten på det gule bånd nederst på TV-skærmen, og det er jo alvorligt, for her står det vigtige, mens de bare plaprer løs ovenover. Min avis kunne jeg kun læse ved at have den helt op til øjnene, så var det skarpt. Ellers blot en tåget forestilling. Billedet viser tre indstillinger: Den grå til venstre, den bleggullige til højre og den "normale" i midten.

Men tilværelsen er med et slag totalt forandret, for jeg har nu gennemgået to operationer på Ålborg Sygehus Syd.
Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne, da jeg dagen efter den første operation vågnede op på hotellet i Ålborg med så skarpe farver og så skarpt et syn, at jeg næsten fik tårer i øjnene. Himlen var blå som i MEGET blå, og nede på hotellets p-plads kunne jeg se nummerpladen på den fjerneste bil - tydeligt!

Nu har jeg også fået det andet øje med på sættet, og jeg, der normalt viger tilbage for store ord og fedt flæsk; alt, der bare er en smule bedre end gennemsnittet er i dag sindssygt fantastisk og mega super fucking overskidegodt.

Det er lige før, jeg må gribe til ord i den henretning, for det er kommet noget bag på mig, at mit syn kunne forbedres så markant.
Jeg har lagt mine briller et sted, som jeg ikke husker, for jeg kan slet ikke bruge dem mere. Når jeg kører bil, ser jeg alt 10 kilometer frem, og derhjemme må jeg have fat i støvsugeren, for jeg vidste ærlig talt ikke, at det var så tiltrængt.

Der resterer blot en lille detalje tilbage i historien. Før kunne jeg se klart og skarpt inden for to meters afstand og uklart og en smule sløret på uendeligt. Nu er alt inden for en halv meters afstand uklart og uskarpt, mens alt derudover er forbavsende skarpt.
I realiteten er der så bare byttet rundt på mine synskompetencer.