Thisted Vinklub

arrangerer vinsmagning i samarbejde med Thisted Frø fredag den 2. juni klokken 19.00. Har vi nævnt det før?

To af aftenens hvidvine

Garganega

En dejlig hvidvin fra vinbakkerne omkring Gardasøen. Den er lavet på Garganega-druen, som kendes fra Soave-vinen. Den er behageligt halvtør med dejlige frugt-noter og en let syre.

Grüner Veltliner 1348

(Foroven) En helt særlig hvidvin lavet på den østrigske ”nationaldrue” Grüner Veltliner. Denne hvidvin er fadlagret på egetræsfade og har fået god tid til at blive færdig. Den er kraftig og krydret med en perfekt balance mellem sødme og syre.

Hvorfor hvidvin denne gang?

Når varmen sætter ind, er der ikke noget så skønt som at sidde og nyde et glas koldt hvidvin efter en måske hård arbejdsdag. Og så gør det jo ikke noget, at man har fundet den helt rigtige vin, der smager præcist, som man ønsker! Chancen er der med smagning af 6 forskellige …

En aften for både medlemmer og ikke-medlemmer

 Prisen er kroner 250,-, og tilmelding kan ske på skemaet her nedenfor.

Sidste frist for betaling: Fredag den 26. maj.

Vi byder på et par hyggelige timer med 6 forskellige hvidvine (i niveauet mellem 89 og 189 kroner) med info og indimellem kaffe, lidt snacks og en småkage.

Thisted Vinklub garanterer hyggelig stemning og en fin aften. Thisted Frø sikrer den høje kvalitet.

Der vil ligge skema med mulighed for at påføre din egen vurdering. Når alle 6 er smagt, oplyses priserne, og der vil naturligvis være mulighed for at købe eller bestille dem hos Thisted Frø.

Det er vores håb, at du melder dig ind i Thisted Vinklub. Dette arrangement er privat, hvorfor vi tilbyder det også til ikke-medlemmer i håbet om, at du melder dig ind i klubben og på den måde kan være med til fremtidige arrangementer. Medlemsskab koster kroner 100.

På et tidspunkt indkalder vi til stiftende generalforsamling, hvor du kan få indflydelse og medbestemmelse. Skriv eller ring og få flere oplysninger.

Brug formularen herunder.

Tilmelding til hvidvinsaften:

13 + 9 =

Forfatter

  • Finn Wilkens

    Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive, hvilket har resulteret i lidt flere end 13 bøger samt dette pensionist-magasin med omkring 1.000 artikler, hvoraf en hel del er havnet i papirkurven. Bøgerne kan lånes på biblioteket eller købes her på THY.pt under menuen ORDBUTIK.

    Vis alle indlæg