- Min far er jo nede på politistationen, ved du.
- Kom så med det.
Polle går i gang. Vi andre tre sidder spændt og venter på det, der nu kommer.
- Nu skal I høre. Normalt kører købmand Taborsen eller hans førstemand bare gennem porten ud på molen med varer til spritbådene. I ved, kaffe og madvarer og sådan noget til restauranten. Når bilen er tømt, kører de tilbage igen med den tomme vogn. Forleden kørte den også tilbage, og så er der noget, der buler ud under presenningen. Tolderen siger til chaufføren, at der er noget, der buler. Nu skal han lige hjælpe. Da han vil skubbe bulen på plads, siger det klir, klir.

Polle griner fornøjet.
- Så tager tolderen fat i presenningen for at få den bedre på plads, mens chaufføren inde i førerhuset på lastbilen gasser op og langsomt kører, og tolderen mister balancen, men holder fast i presenningen, der halvt ryger af og …
- Og hvad så? Polle, hold nu op med det grinen, hvad skete der så? Kom nu med det.
- Så var hele ladet fuld af smuglervarer uden banderole! Spirituskasser og cigaretkasser! Og så spurgte tolderen ham, hvor han skulle hen med det, og dum som manden åbenbart var, sagde han, at det da skulle sælges til kunderne, som alle de andre gange, han havde …
Polle er ved at flække af grin. Hans øjne er helt lukkede, mens han sprutter ud over det hele, og stemmen er helt i overgang igen.
Så tager han sig sammen.
- Lærer Didrichsen og fru Larsen og vistnok også inspektøren er nogle af dem, der har aftaget varerne.
- Er det rigtigt?
Adrian lytter lige så interesseret. Jeg måber også en smule.
- Ja. Der er mange med i det, både hos købmanden og i Flensborg. Dem i Flensborg er også nogle af Lasses venner.
- Og en til, som du aldrig ville gætte på. Kongen bag.
- Nemlig Keddes far, som er storaftager, siger min far. Han står til en lang fængselsstraf, for han har fordelt og solgt dem videre. Han er jo i forvejen grosserer. Det skulle være ham, der har planlagt det hele.
- Det må jeg nok sige. Det må jeg nok sige. Mon Lasse er med i det her?
- Du er vel også så?

- Mnnn.
- Du er slet ikke så hård, som man nogle gange skulle tro. Især, hvis man tænker på det, du har været ude i.
- Du er nu også lidt af en hård nød, Adrian. Jeg kan huske, da Bente prøvede at snakke om, at du ikke var dansker …
- Ja, jeg har egentlig intet imod hende. Men da hun rullede den ud mod mig, var det slut. Så skulle hun bare have!
- Du gjorde altså også lidt nar af hende, da hun skulle læse noget engelsk op, eller hvad det nu var …
- Nej, det var sgu ikke hende. Det var Thomsen.