problemet
Poul skriver:
"I vores hyggelige og omsorgsfulde bekendtskabskreds snakker vi godt sammen. Men i dette paradis er der en slange. Lad os kalde hende Lise. Hun "udmærker" sig ved altid at vide bedre. Hun har svar på alt og er aldrig i tvivl. Kommer man til hende - uforvarende - og fortæller, at man lige har løst et problem på pcen, ja, så er det sikkert, at hun svarer, at det ved hun alt om, og at man da bare skulle være gået til hende. Offentliggør man et problem i kredsen, har hun altid et svar. Det er faktisk enorm irriterende efterhånden. Hvad gør man med Lise?"
Her er mit svar
Kære Poul! Tak for din henvendelse.
Det er et ægte dilemma. Siger du tingene direkte til hende, kan hun reagere agrssivt og måske endda blive sur og vred og forlade gruppen.
Mit råd vil være at rejse problemstillingen generelt. Sig, at du har en mandlig arbejdskollega, som er bedrevidende ud over alle grænser og spørg ud i luften: Hvad gør man med sådan en?
Måske vil snakken også ramme Lise. Måske vil hun få en aha-oplevelse og endelig omsider indse, at det er hende, I taler om. Jeg ved det ikke. Men prøv!
Det kan selvfølgelig også være, at hun bliver så gal i skralden, at hun aldrig mere viser sig.
Så er det jo bare ærgerligt, ikke?
Vh Britta

britta brok løser dilemmaer
THY.pt har startet en brevkasse, hvor Britta Brok besvarer seriøse (og gerne mindre seriøse, hvis de har lune, underfundighed eller endda humor) mails med et eller flere spørgsmål eller dilemmaer. Du må gerne være anonym.
Bare skriv til adressen, du kan se under indlægget!
Et øjeblik …



0 Kommentarer