Fire mænd sidder i Plantagehusets café og taler sammen. En drikker en øl, en har kaffe og kage, en drikker et glas vin, og en har kaffe og brød. De er ikke i familie med hinanden, de har ikke lige spillet badminton sammen og nu sidder og fejrer kampene. De har heller ikke et opgør med hinanden, der er ingen mislyde imellem dem, og de er ikke byrådsaspiranter. Selv om de nok har alderen til det.  Ja, men for søten, hvad laver de så?

Per, Robert, Finn og Vagn har dannet en mandesnakgruppe, der holder til i cafeen, fordi de synes, den er så hyggelig. Der er boghylder allevegne, og personalet sørger for godt humør og god betjening. De stiller sig for eksempel gerne til rådighed, når gæsterne skal fotograferes.

– Man kan godt mangle et forum, hvor man kan have en dialog, mener Per. – Generelt set er vi mænd ikke ret gode til at snakke om andet end praktiske områder, sport, politik og kvinder. Men når det kommer til, hvordan vi har det, og vi skal udtrykke det, så er vi håbløst bagud i forhold til kvinderne.

– Før jeg blev pensionist, havde jeg et arbejdsforum, hvor der var en god dialog til at drøfte personlige ting. Sådan et forum kunne jeg godt have brug for.

– Jeg har det sådan, at jeg jo også er pensionist, siger Robert. – Det har jeg selv skullet forholde mig til, mest fordi jeg har savnet det fællesskab, vi havde på arbejdet. Det handler mest om, at man her kan have  nogle dybe samtaler, hvor man ikke er bange for at udlevere sig selv, sige for meget eller for lidt, men at man kan accepteres som den, man er.

Med dybe samtaler mener jeg, at vi mænd ofte er overfladiske i situationer, hvor det er uheldigt. Det kan være emner, der er svære at have med at gøre, og dem har vi jo masser af: Sygdom, død, skilsmisse, børn, der tager afstand fra en eller begge forældre.

– Finn og jeg har snakket sammen i madgruppen under Ældre Sagen, og derfor sidder jeg her, fordi jeg synes, det er utroligt spændende at være med, mener Vagn.

– Jeg har egentlig aldrig forestillet mig at skulle sidde og snakke om stort og småt i vores liv. Jeg synes, vi får meget gode samtaler frem om forskellige emner. Det er jeg meget glad for. Til sport snakker vi jo aldrig følelser, det er helt udelukket. Lysten er der, fordi vi har tillid til hinanden her. Her kan vi godt være personlige, uden at det dagen efter bliver slået op på Facebook.

– Det havde vi også på madholdet, vi to, og jeg tror også, de andre havde den der tillidsfuldhed. Men pauserne var små, vi skulle jo lave mad, griner Finn. – Her har vi roen, og alle har evnen til at lytte. Den er nok noget af det vigtigste, synes jeg. Ofte sidder man sammen med fremmede, der mest har lyst til at snakke om sig selv, og når jeg nu er så fantastisk spændende og interessant, hvorfor i alverden er der så ingen, der spørger mig om noget?

De andre griner med. Vi forstår godt ironi.

I øvrigt vil vi gerne være flere. Så har du lyst til at prøve at være med, så er der ingen tvang, hverken til at snakke eller at stoppe efter første møde, hvis det viser sig at falde dårligt ud for dig. Bliver vi flere deltagere, end det skønnes hensigtsmæssigt, deler vi os bare i flere grupper. Men vi vil bestræbe os på at holde mødet samtidigt på samme dato og klokkeslet cirka en gang månedligt. Som regel fredage klokken 13.

Du kan kontakte Finn på mail@finnwilkens.dk eller

Per på 40466242