Om at arbejde som SOSU

Artiklen er skrevet i 2021, men er stadigt gældende.

__________________________________________________________________________

Desværre gør den skarpe normering, at jeg er på nippet til at tænke, at jeg ikke længere kan stå inde for det rent fagligt. Jeg kan simpelthen ikke nå alle de opgaver, vi forventes at klare hver eneste dag resten af mit arbejdsliv. I dag er jeg 56 år gammel, og hvis jeg skal fortsætte mit arbejde i det her tempo, så tvivler jeg på, at jeg har lyst eller fysisk kan holde til at fortsætte.
• I en dagvagt er vi mellem 3 og 6 (inkl. elever) ansatte til at yde en forsvarlig pleje og omsorg til 20+ meget plejekrævende borgere
• Om aftenen er vi 2 til at yde en forsvarlig pleje og omsorg til 20+ meget plejekrævende borgere
• Om natten er der 1 til at yde en forsvarlig pleje og omsorg til 40+ meget plejekrævende borgere
Jeg har stærke principper om at udføre mit arbejde fagligt forsvarligt – og med den nødvendige empati. Men jeg begynder at miste troen på, at det kan lykkes i fremtiden, hvis bemandingen i døgnets timer fortsætter med at være så stram, og at vi alt for ofte må leve med at arbejde med en bemanding under normering. Det sker i en dagvagt, at vi må være 2 eller 3, selv om vi er normeret til 4-6 (inkl. elever).

SOSU- ASSISTENTENS KERNEOPGAVE 

De seneste 12 år har jeg arbejdet som SOSU-assistent i Thisted Kommune, og i den periode er forventningerne og de faglige krav steget. Jeg skal have pædagogisk faglighed, have gode kommunikationsevner og udvise indlevelse og værdighed til borgerne, – alt sammen mens jeg udfører det, som er en ret betydelig kerneopgave: ”at observere og handle ift. borgernes somatiske sundhed og sociale/psykiske trivsel.” I samme tidsrum er det sket, at de borgere, jeg arbejder med, er blevet sundhedsmæssige mere komplekse.
Jeg sikrer ansvarlig dosering og givning af medicin, dokumentation, tværfaglig samarbejde med læger, sygeplejersker, ergoterapeuter, sårpleje og forebyggelse af sår, psykiske omsorg, sikrer sufficient ernærning/væskeindtagelse, sikrer tarmfunktion/toiletbesøg mv.
Forebyggelse af indlæggelse gennem systematiske observation og handling. Dag, aften og nat opstår akutte situationer, som skal handles på. Som SOSU-assistent kan der forekomme sygeplejeopgaver i centrets andre afdelinger, kontakt til vagtlægen, pleje- og medicinering af borgere i deres sidste tid mv.

 Ved siden af kerneopgaven har jeg mange andre opgaver, som oftest direkte understøtter kerneopgaven 

Jeg anretter maden og serverer det. I hver vagt er der et måltid i fællesspisestuen og kaffe, oftest i egen stue. Jeg rydder af bordet, vasker op, fejer gulv, forsøger at holde borgernes lejligheder pæn og ren. Jeg har en del kontakt til vores gode pårørende.
Borgere på et plejecenter tilbringer typisk meget tid alene i deres egne stuer. Jeg forsøger at skabe fællesskab ift. måltider, fordi vi ved, at fælles måltider giver øget appetit og glæde, selskab med andre holder hjernen i gang og understøtter vores identitet (KERNEOPGAVE!). Jeg dækker et pænt bord, tager blomster med hjemmefra, åbner en flaske vin, er ved bordet og skaber grundlag for en god stemning. Jeg hjælper de gangbesværede beboere frem og tilbage, ikke i kørestolen, men til fods. Det tager ekstra tid, men de får hjælp til at bevare deres gangfunktion, og jeg kan OBSERVERE (vores kerneopgave!).
Jeg tager min humor med på arbejde, min empati og omsorg.
Jeg tager mig af de borgere, som ikke kan selv og forsøger at inkludere dem i det minimale af det, som kunne betragtes som et fællesskab eller meningsfuld aktivitet på deres præmisser. F.eks. sætte en film på DVD’en for en lille flok beboere, sikre at ødematøseben kommer op på fodskamlerne, ”små” tiltag, der betyder meget. Det – behøver – jeg ikke at gøre. Det kræver jo en del ekstra energi og planlægning, og om aften/weekenden er der oftest ikke normering til det. Men jeg gør det, fordi både fagligt og menneskeligt er det det rigtige at gøre. Desuden understøtter det min KERNEOPGAVE: at forebygge fald, indlæggelse, uhensigtsmæssig adfærd, mv.
Det er at arbejde ”helhedsorienteret” og ”rehabiliterende”.
Og …. Når borgerne har det godt, giver det en energi og tilfredsstillelse for os personale. Det er stærkt motiverende!

PLEJEHJEMSBEBOEREN ANNO 2021

En typisk plejehjemsbeboer er ifølge Ældresagen 84 år, og iflg. KL kommer vedkommende typisk fra en nylig akutindlæggelse på et hospital, – det gælder for omkring 40 procent af beboerne. Langt de fleste lever med flere kroniske sygdomme samtidig, såsom diabetes, KOL, leddegigt og astma. – det man kalder for ”multisyg”.

ET ØJEBLIKSBILLEDE PÅ ET ÆLDRECENTER

– Over halvdelen af borgerne er kørestolsbrugere.
– Rigtig mange har ingen ståfunktion og bliver flyttet vha. loftlift.
– En del har en meget ustabile stå/gå funktion og er før faldet.
– Over halvdelen kan ikke spise selv og skal mades, har brug for omfattende støtte under spisning eller er i fare for dehydrering og underernæring. Nogle skal nødes nøje til at få bare den minimale indtagelse ernæring og væske. For sådan en borger kan det tage 15 minutter at drikke 100ml væske og tilsvarende tid ift. ernæring.
– Over halvdelen bruger ble eller kateter, og de fleste har brug for hjælp til tandbørstning/mundhygiejne.
– To tredjedel plejehjemsbeboere, iflg. Ældresagen (2021) har en demenssygdom. Derudover kan der være udfordringer som sygdomsrelateret kognitiv svækkelse, aldersrelateret hukommelsessvigt, psykiske diagnoser, ensomhed, livstræthed, misbrug, angst, intet eller et spinkelt netværk. Oftest lider borgerne af en blanding af det overnævnte. Det betyder bl.a., at der er mange, som ikke kan give udtryk for et evt. sundhedsrelaterede problem (f.eks. at de har smerter, forstoppelse, akut dårlig mv.), de glemmer. de ikke kan gå og skal holdes øje med. så de ikke falder; de kan være svære at hjælpe ift. tandbørstning, på- og af-klædning, de bruger deres kalder og vil have hjælp, men når man kommer, kan de ikke huske, hvad de havde brug for, de kan ikke beskæftige sig selv ved at læse eller se TV og er afhængig af, at personalet kan og vil hjælpe ift. et meningsfuldt fællesskab eller aktivitet, borgerne kan være kontaktsøgende, råber efter hjælp, er grådlabil og opgivende, ved udeblivelse af kontakt banker de på bordet, gulvet mv., andre synker bare ned i deres kørestol eller lænestol og stiller slet ikke krav til personalet.
Men de ALLE har et krav… !
”De” – er fantastiske mennesker alle sammen, de har levet et liv, fået børn, passet på andre, hjalp til med fodbold. “De” er din mor, din far, din moster, min nabo, postbuddet, lærerinden, direktøren, fiskefabrikkens tidligere medarbejder…
Der skal simpelthen ikke glemmes, at det er MENNESKER, vi har med at gøre, borgere i eget hjem, ikke patienter! De skal respekteres, krammes, drilles, forkæles, udfordres, der forsøges at understøtte et liv som er værd at leve!
TÆNK SIG!
• Dagvagt 3 til 6 (inkl. elever) ansatte til 20+ beboere
• Aftenen 2 ansatte til 20+ beboere
• Natten 1 ansatte til 40+ beboere
Når en plejehjemsbeboer, pårørende eller samfundsborger i Thisted Kommune oplever at vores ældre på plejecentrene er set, respekteret med indhold i deres liv, eller at de får omsorg og en god pleje, – er det fordi dygtige plejepersonaler får det til at se nemt ud! Men det er ikke nemt, og det er ikke holdbart! Sikkerheden i plejen bliver undermineret, faget bliver for fysisk og psykisk opslidende og rekruttering af kvalificeret, motiverede medarbejdere en tiltagende stor udfordring.

MVH Heidi Wrighton, SOSU Assistant. Nu ansat i Morsø Kommune.