Flodkrydstogt lyder ikke helt så fint som krydstogt. KlitPosten.dk er med på hele rejsen og må konstatere, at det er lige så fint.

Vi starter i Thisted med gråvejr, der går over i støvregn med stigende væske fra oven, efterhånden som vi kører mod syd, og så bør humøret nok få et bette nøk. Alene tanken om at skulle dase på et luksusskib i fem døgn kan nok få pulsen i vejret.

På Skærup Rasteplads holder chauffør Preben ind, for nu skal vi have rundstykker og kaffe, en service på Hanstholm Rejser de andre rejseselskaber ikke har. Preben vil gerne holde ind til højre, hvor parkering er for busser, men han forhindres af et par personbiler med trailere. Han brummer lidt, men der høres intet ukvemsord, og han vælger at dreje til venstre, hvor lastbilerne holder.
Dejligt med smørtykt rundstykke og varm kaffe og toiletbesøg. Vi er nogle, der kører med helt fra Thisted, har skullet stå op 04.00 for at kunne nå det hele. Så det …

Første dag fyldes af turen ned gennem Tyskland, der er meget stort, når man ikke flyver. Busrejser udgør kun 3% af CO2-udledningerne i transportbranchen, så vi deltagere sidder med sindsro og betragter alle klimatosserne. For det må jo være dem, der sidder der nedenunder i deres små blikæsker eller flyver over os i metalfugle, der udleder mest. For øvrigt har jeg lige læst, at vi overdriver helt vildt, når vi taler om klimanedbrud og faren for dommedag.

Noget om DDR

Rejseleder Susanne fortæller om DDR (Deutsche Demokratische Republik ⊃: weder deutsch, noch demokratisch, noch Republik) , der som bekendt blev nedlagt i 1989 på foranledning og accept af og enighed mellem Ronald Reagan og Michael Gorbatjov. I Budapest er der en bronzestatue af den første. DDR var et slags nationalt fængsel, hvor de fleste indbyggere havde forbud mod at forlade landet.

Man kan godt påstå, at de sad i husarrest eller landsarrest. Parteigenossen, Stasiansatte og militæret havde naturligvis privilegier, som almindelige borgere ikke havde.
Samtidig overvågede de nidkært alle og slog hårdt ned på folk, der truede den “indre statssikkerhed”. Derfor var der altid for hver 100 meter tre grænsevagter på arbejde, for to kan finde ud af at flygte sammen, men ikke tre.
Til gengæld forsømte Ulbricht, Honecker og de andre giraffer aldrig en lejlighed til at fremhæve “folket”. Som om de tjente folket, hvor det forholdt sig omvendt. Typisk for den slags regimer. Hitler nævnte også folket i tide og utide. Hvilken diktator gør ikke det?
At nogen i dag kan gå ind for den sygelige form for politik, der hedder kommunisme, er stedse en gåde for dele af menneskeheden. Uanset om man har gamle mænd eller unge, skønne damer til at sælge budskaberne. Der er i denne verden intet alternativ til den form for frihed og demokrati, vi har i vestens mere eller mindre borgerlige partier. Så er det sagt.
Ved Gedenkstätte Marienborn opretholdes grænsekontrolbygningerne til skræk og advarsel. Nie wieder! Her kan man se, hvordan 35 millioner mennesker blev undersøgt omhyggeligt og grundigt og samvittighedsfuldt i årene 82 til 89. I den periode var grænsestationen fuldt udbygget.
Muren omkring Vestberlin var “en beskyttelsesmur”, så de fæle kapitalister ikke kunne trænge ind og ødelægge det kommunistiske paradis. Vorherrebevares. Overvågede et helt folk som aldrig nogen har gjort før. Her efter genforeningen (3. oktober 1990) mellem de to tysklande slæber østtyskland stadig bagefter i velstand og velfærd på trods af enorme økonomiske støtteforanstaltninger fra det vestlige Tyskland. Men de er på vej! Skønsmæssigt snakker vi om 1,25 billioner Euro fra vest til øst.

På overnatningshotellet stuver vi os med kufferter efter ankomsten ind i elevatoren med et par damer og en herre, hvor følgende ordskifte finder sted:
– Nå? Jeg kan da høre, I er sønderjyder!
– Vi er fra Synneborre!
– Nå! Jeg er født i Sønderborg!
– Vi er født på Kongevejens Hospital!
– Det er jeg også!
– I 1947!
– Også mig! I april.

– Jeg i september.
Her skilles vore veje. Der er alligevel langt fra april til september.
Kongevejens Hospital blev nedlagt, og synneborggenserne gik i skole på Ahlmannskolen på Kongevejen. De havde forlængst forladt skolen i 1970, da undertegnede kom i praktik på skolen som lærerstuderende hos overlærer Korning, der senere blev inspektør. Han imponerede mig for at kunne skælde ud præcist så længe, det var nødvendigt. Når klokken ringede, afrundede han med en sidste sætning. For en lærerstuderende var der således meget at lære.

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg