Klitmøller er centrum af Cold Hawaii. Det vides ikke, hvem der først fandt på det navn.

At surfe hører sammen med byen. Store og små, unge og gamle, de fleste skal prøve det.

Besøger du Klitmøller for første gang i dit liv, og kommer du fra udlandet (Mors, Salling eller andre lande), vil du blive overrasket over, hvor mange mennesker og hvor megen trafik, du finder her. Byen har her i 2019 1.012 indbyggere, men dette befolkningstal mangedobles i sommerhalvåret grundet sommerhusgæster og turister en masse. Du har måske svært ved at finde en p-plads, men orker du at gå en kilometer, kan du sagtens finde et sted at stille bilen. Mens du går, tager du din mobil frem, slår op på KlitPosten.dk og læser:

Navnet Klitmøller stammer fra de tre møller, der omkring år 1600 stod i byen langs åen helt ude ved Vesterhavet omgivet af klitter. Åen går fra Vandet Sø til Vesterhavet, og disse møller blev brugt til at male korn beregnet på eksport til Norge. Omkring 1600 fandt de første optællinger af byens indbyggere sted. Byen blev kendt for sin skudehandel med Sydnorge. Dens beliggenhed i en bugt med gode landingsforhold og de kun 110 km til Norge gjorde den til et vigtigt udskibsningssted. Man benyttede sig af en bestemt type skibe, kaldet sandskuder, som næsten udelukkende kendes for denne form for sejlads. Skibene var fladbundede og var konstrueret på en sådan måde, at de kunne trækkes op på land om vinteren.

I Sydnorge var der mangel på madvarer, så hovedeksporten bestod af korn, rug og andre landbrugsprodukter. Med sig tilbage havde sandskuderne tømmer fra de norske skove, som der var mangel på i Thy på daværende tidspunkt. Byen var derfor længe af meget stor betydning for hele området, da den på det tidspunkt var den mest betydningsfulde handelsby i området. Flere af skudeskipperne formåede da også at blive umådeligt rige efter datidens forhold.

En af de ting, der havde stor betydning for Klitmøllers succes dengang, var, at Agger Tange var lukket, og man kunne dermed ikke komme ind i Limfjorden med skib, medmindre man sejlede omkring Skagen og ind på den østlige side af Jylland. Det gjorde, at specielt købmændene fra Thisted handlede med skudeskipperne i Klitmøller, men der var desuden en direkte vej mellem Klitmøller og Aalborg, hvilket beskriver lidt om den store handel, der foregik i området. Skudehandelen foregik flere steder langs den nordvestjyske kyst, men vigtigst af alle stederne var Klitmøller. Byen havde sin storhedstid mellem år 1660 og år 1810 og mistede sin daværende centrale betydning, da havet brød igennem ved Agger Tange, og der dermed blev fri passage for sejlads ind i Limfjorden.

Siden har fiskeriet betydet meget for byen lige indtil Hanstholm Havn åbnede i 1967. Herefter var der kun lystfiskerne tilbage, som den dag i dag holder sammen i en stærk forening.

En vaks tysker fandt i slutningen af 1970´erne et helt enestående sammentræf af gode bølger ud for Ørhage, der gav hans til lejligheden medbragte surfbræt urimeligt bedre betingelser end så mange andre steder på jorden. En, to, mange! I dag er det surf-byen par exellence!

Og det er sådan med surf, at man ikke kan få vind nok. Til gengæld er der af og til vindstille! Hvad gør man så? Man dyrker en anden sport, hvor man helst ikke vil have for meget vind. Nemlig golf. Så tag en passende tur fem kilometer mod sydøst ud på golfbanen Nordvestjysk Golfklub, der er Danmarks 29. og indviet 1971. Den har et par-5-hul, der er kåret som Danmarks bedste. Den er så svær, at kan du spille den, kan du spille alle baner i Danmark.

Klitmøller har mere at byde på. Læs senere!

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg