Museumsinspektør med særligt kendskab til arkæologi, Gitte Lambertsen Hjortlund, fortæller om de aktuelle udgravninger ved Thisted kirke. Der skal det nye kirkecenter ligge, og da der tidligere har været begravelsesplads her, kommer arkæologerne på arbejde.
– Store dele af kirken her bag os blev anlagt i 1500-tallet som erstatning for den oprindelige, der blev anlagt i 1100-tallet. Man besluttede under indtryk af købstadsdrømmene, at en ny kirke, større og flottere end den gamle, ville være på sin plads.
– En kirke skal også have en kirkegård. Den oprindelige ligger 20 meter fra kirken! Dog lidt længere mod Store Torv.
– I 1800-tallet begynder folk at flytte fra land til by, og indbyggertallet stiger dermed. Derfor køber man 1815 al den jord, der er her fra Jernbanegade op til Frederiks Torv. Stendigerne bygges i 1822, og i 1823 blev den første person gravlagt på den “ny” kirkegård, der jo så nu hedder “den gamle”.
– Allerede i 1857 mangler man plads igen, og her anlægges Søndre Kirkegård (se billedet fra 2023). 1893 anlægges Vestre Kirkegård, for her er man løbet tør for plads på Søndre. 1857 stopper man med begravelser, dog er man familiemedlem til allerede begravede personer, får man lov helt frem til 1893. Så er det helt slut.
– Thisted menighedsråd vil gerne bygge et nyt kirkecenter, og derfor har vi gang i disse udgravninger.
– Gravene er fra 1823 til 1893. Det er museumsloven, der bestemmer, at vi skal sørge for fortidsminder bliver behandlet på en ordentlig måde. Stien derovre fra kirken er til et strømkabel! Så skal vi naturligvis også undersøge den smalle rende deroppe.
– Vi har gravet 126 grave op (i middelalderdelen), heraf udgør de 99 her fra 1800-tallet. Vi er knap færdige; bliver det omkring oktober.
– 82 voksne og 44 børn. Børnedødeligheden er forholdsvis høj i 1800-tallet. På landsplan dør på den tid 20% af alle nyfødte inden 1-års alderen.
– Graveren har lagt gravene præcis efter et skema og med matematisk indsigt. Desværre ved vi endnu ikke, om der findes kirkebøger eller andet, der fortæller om navne, og hvor de kom fra.
Galleri
– Og hvad står der om disse kirkegårde i historiebøgerne?
Thisted Kirkegård har en lang historie, der afspejler byens udvikling og skiftende tiders skikke omkring begravelse og mindesmærker. Som en vigtig del af Thisteds kulturarv, tjener kirkegården som et hvilested for mange af byens tidligere borgere og bærer på historier om generationer af indbyggere.
Tidlig Historie
Thisted Kirkegård blev oprindeligt anlagt i forbindelse med byens kirke, Thisted Kirke, der stammer fra middelalderen. I de tidlige tider blev folk begravet omkring kirken, hvilket var almindeligt i mange danske byer og landsbyer. Kirkegården var en integreret del af byens religiøse liv, og dens placering tæt på kirken betød, at den var centralt placeret i forhold til byens indbyggere.
Udvidelse og Flytning
Som Thisted voksede, blev der brug for mere plads til begravelser, og den oprindelige kirkegård blev udvidet flere gange. I takt med at byens befolkning steg, og sundhedsforholdene ændrede sig, blev det nødvendigt at flytte kirkegården væk fra den tætbefolkede bykerne. Dette skete i mange danske byer i slutningen af 1800-tallet, hvor nye kirkegårde blev anlagt på mere landlige områder for at sikre sundere forhold.
Thisted Kirkegård, som den eksisterer i dag, blev etableret lidt uden for den gamle bykerne. Denne flytning gav plads til større gravsteder og mindesmærker og afspejlede også ændrede holdninger til begravelsespladsernes udformning og æstetik.
Kirkegårdens Udformning
Thisted Kirkegård er præget af den tidstypiske opdeling i forskellige afdelinger, hvor gravstederne er organiseret efter sociale klasser, religiøse tilhørsforhold og familiære bånd. Kirkegården rummer både ældre gravsteder med smukt udsmykkede gravsten og nyere gravsteder, der reflekterer moderne skikke omkring begravelse og mindesmærker.
Gravmonumenterne på Thisted Kirkegård varierer fra enkle sten til mere omfattende monumenter, der bærer vidnesbyrd om de begravedes liv og bedrifter. Mange af gravstederne tilhører kendte lokale familier, der har haft stor betydning for byens historie og udvikling.
Kulturel Betydning og Bevaring
Thisted Kirkegård er ikke kun en hvilested for de afdøde, men også et sted, hvor byens historie kommer til udtryk. Mange af gravstenene og monumenterne på kirkegården fortæller historier om byens udvikling, de personer, der har boet der, og de begivenheder, der har præget området.
Kirkegården er derfor også et vigtigt kulturelt og historisk sted, der bevares og vedligeholdes med stor omhu. Den fungerer som et grønt område i byen, hvor pårørende og besøgende kan reflektere over livets forgængelighed og mindes dem, der er gået bort.
Moderne Udvikling
I dag fortsætter Thisted Kirkegård med at tjene som en vigtig del af byens samfund. Der er taget skridt til at bevare de historiske elementer af kirkegården, samtidig med at der er plads til moderne begravelsesformer, herunder urnegrave og fællesgravsteder, der afspejler nutidens ændrede behov og ønsker.
Kirkegårdens vedligeholdelse og forvaltning er i dag et samarbejde mellem kirken, kommunen og de pårørende, der ønsker at bevare gravstederne for eftertiden. Gennem disse bestræbelser sikres det, at Thisted Kirkegård forbliver en vigtig del af byens kulturarv og historie.