Her tilbyder Føtex gratis parkering de første 45 minutter. Det har hidtil kun været 30, men det er altså udvidet. Nu kan man faktisk godt nå at købe det allernødvendigste oppe i butikken og så køre igen inden for 45 minutter.

I Vestergade er der en fin p-plads ud for slagteren, der jo er noget gammel og ved siden af munkebageren.
Men hvad så ned ad vestergade?

På et noget snavset p-skilt står der nogenlunde klart, at man ikke må parkere uden for båsene.
Dog må man i båsene holde højst 30 minutter på hverdage mellem 08.00 og 17.00 og om lørdagen mellem 08.00 og 13.00.
Uden for disse tidspunkter må man parkere frit i båsene, altså eksempelvis fra lørdag klokken 13 til mandag morgen klokken 08.00.

Disse biler holder altså ikke korrekt, for her findes der slet ingen p-båse.

Vester Torv er en forlængelse af Vestergade, så derfor må man heller ikke holde her. Det var ellers nok nødvendigt med nogle ekstra p-pladser, fordi affaldstønderne ligesom står i vejen. Så i begyndelsen holdt vi lidt ved siden af som den røde bil på billedet. Men nu er det forhindret, fordi kommunen har sat metalpotter med blomster i på det sted.

Har kommunen p-vagtsordning?


Nej! Økonomiudvalget bestemte sidste år, at der ikke skulle ofres penge på kommunale p-vagter i Thisted Kommune. Årsagen er den enkle, at det vil være dyrt, fordi over halvdelen af p-pengene tilgår staten, så det er en dårlig forretning. Hvem har så ansvaret for, at vi holder rigtigt? Det har vi selv.
Og politiet. Det er nemlig politiet, der skal gå patrulje og notere de bilister, der holder forkert.
Men gør de det?
Nej, for der er mandskabsmangel.
Så derfor kan du egentlig godt overtræde diverse p-regler, når blot der er BLÅ p-skilte på pladsen! Husk det nu: Parker kun på pladser med BLÅ p-skilte. Så sker der vist ikke noget. Står der 3 timer, kan du nogenlunde roligt holder der i 4 eller 5. Men det er ikke noget, THY.pt anbefaler. Tværtimod: Overhold reglerne og vis, at det kan vi bilister godt finde ud af uden at have en eller anden myndighed til at  spille overlærer!