Invitation til anden vaccine er planlagt til 10. maj 2021.
Du er i gruppe 9: "65-74 år" sammen med ca. 549.396 andre.
Du er placeret i aldersgruppen på baggrund af det år, du fylder i 2021.
I dag begiver jeg mig hen i Munkehallen for at få det eftertragtede andet stik. Man kan også skrive 2. stik med tal. Der er nærmest valgfrihed på dette område som på så mange andre sproglige. Så meget af det, vi lærte i skolen i sin tid, er i dag forældet. Hvordan kan man så tage højde for det i nutidens skole? Det er et helt andet spørgsmål, som intet har at gøre med stikket i dag.

Vejret er fuld af vand, skyerne trækker sig sammen, det varsler ikke godt. Der holder mange biler parkeret, og så ved man jo godt, hvad klokken er slået. Den er slået til kø foran teltet - i regnvejr!

Jeg nærmer mig og spejder efter, hvor køen starter. Men der er ingen kø. Nå, nå - hvad er nu den af?

En venlig medarbejder spørger, hvornår jeg har tid, og mit svar får ham til at pege mod indgangen: "Værsgo"! Vi har jo fået at vide, at vi ikke skal prøve på at komme for tidligt!

Mona brokker sig over TV i TIDEN

I Presselogen på TV2-News blev alle fire kombattanter enige om det uheldige i ordet "hjælpepakke". Folketinget har sidste år selv afskaffet den oprindelige lovgivning, hvor staten skal erstatte 100% tab for de forretninger og virksomheder, der er ramt af en statslig indgriben, som coronarestriktionerne jo er. Men at kalde den nuværende skrøbelige erstatning for "hjælpepakker" er lige smart nok. Som om regeringen har hjulpet nogen. Det er snarere et plaster på såret. Sådan omtrent lød det i enighed for deltagerne i Presselogen. Vedkommende og interessant TV.

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg