Slut med engelske ord?

1. maj 2026 | jamenaltsaa, Samfund, Sprogligt | 2 kommentarer

Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken
Tjansorker

Hanne Havgasse

åbner døren, og jeg kan se, at hun er helt oppe at køre over Sprognævnets seneste påfund med at udfase engelske ord:


“Heeey… sorry jeg er lidt late – det var helt crazy derude.”

Det var det sikkert ikke.

Hun kigger rundt, som om hun leder efter et publikum:
“Anyway – skal vi ikke lige tage en quick update og få noget feedback på det hele?”

Der er stille. Sigurd bladrer i en blok. På dansk.

Hun fortsætter ufortrødent:
“Altså, det er jo en ret stor challenge, men basically handler det bare om at holde fokus og ramme vores deadline.”

“Det hedder en frist,” mumler Dennis. Ingen reagerer.

Hun runder af med overskud:
“Men altså… whatever works, ikke?”

Mona Lisa nikker. Mest for at få det til at stoppe.

Nice!” siger hun tilfreds.

Hun samler sine ting:
“Jeg catcher jer lige senere – no worries!

Døren lukker.

Tjansorkeren sukker og siger:
“Hun sagde, vi skal gøre os umage – og være færdige til tiden.”


Fuck dig …

Gamechanger ønskes udskiftet med vendepunkt.
Assist ønskes udskiftet med god aflevering
Fuck dig ønskes udskiftet med Rend mig
Doorstep ønskes udskiftet med Lille pressemøde.

Rend mig …

  • Nice – “Det var virkelig dejligt”
  • Sorry – “Ked af det, jeg kommer for sent”
  • Whatever – “Hva Søren, jeg er ligeglad”
  • Basically – “Grundliggende så handler det om…”
  • Random – “Det var helt tilfældigt”
  • Feedback – “Kan du give nogen tilbagemelding?”
  • Deadline – “Vi har en stram frist”
  • Update – “Jeg giver lige en opdatering senere”
  • Challenge – “Det er en stor udfordring”
  • No way – “Ikke på vilkår, det passer ikke!”
Avatar photo

Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive, hvilket har resulteret i lidt flere end 13 bøger samt dette pensionist-magasin med omkring 1.000 artikler, hvoraf en hel del er havnet i papirkurven.
Bøgerne kan lånes på biblioteket eller købes her på THY.pt under menuen ORDFATTER.
TJANSORKER? Det er blot substantivet for at orke tjansen at skrive. Og det gør jeg! Altså orker!

SPROGSJOV

MENINGER

2 Kommentarer

  1. Jeg synes, at SALE burde forbydes ved lov

    Svar
  2. Ja, især hvis der menes UDSALG!

    Svar

Indsend en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *