Eshøj Foto- Tage Jensen

Eshøj

Eshøj Plantage blev anlagt i 1890erne og meget benyttet som udflugtsmål for thistedboerne. Hele familien spadserede til Eshøj langs stranden – eller man cyklede eller sejlede med motorbåden, som gik i fast rutefart mellem havnen og Eshøj.

I 1918 blev der bygget en pavillon, hvor man om søndagen kunne købe sodavand og kaffe. Kaffen skulle dog bestilles i forvejen, for pavillonen havde ikke indlagt vand.

Efterhånden som bilerne blev almindelige, tog man længere væk på søndagsturen, og pavillonen forfaldt. Omkring 1940 blev den fjernet. Pavillonen blev de sidste år mest benyttet af Konservativ Ungdom (KU) fra Thisted.

På tur i Thisteds omegn

Nørregade var i 1930´erne en gade, som bilisterne frygtede at køre i.

I alle husene var der mange børn, og de legede sammen på de smalle fortove. Der kom flere og flere biler, der som tiden gik kørte hurtigere og hurtigere. Og dengang var børn ikke så trafikvante. Derfor skete der tit alvorlige ulykker, som resulterede i brækkede ben og arme og i værste fald invaliditet og død.

Hanstholm ved Aaens udløb. postkort.

Hanstholm

Flere kilometer før Hanstholm ses tydeligt det 23 meter høje Hanstholm Fyr, der blev opført i 1843 som det første linsefyr i Danmark. I 1889 blev fyret omdannet til et elektrisk fyr. Lysets højde over havoverfladen er ca. 65 m. 22 sømil ude på havet kan fiskerne se lyset fra fyret. I begyndelsen af 1930erne havde Hanstholm ca. 700 indbyggere, der næsten alle var beskæftiget med fiskeri eller landbrug. I 1904 blev der bygget en 300 m lang mole ud i havet.

Umiddelbart øst for denne mole havde Hanstholmfiskerne deres landingsplads.

20 ‑ 30 motorbåde og lige så mange robåde sejlede, når vejret tillod det, ud på havet for at fiske kuller og torsk. Når fiskerne vendte hjem, blev bådene trukket op på stranden, og fangsten tilberedt til salg i nogle pakhuse og et ishus.

I 1917 blev det ved lov besluttet, at der skulle ligge en stor havn ved Hanstholm. Havnen skulle i datiden penge koste 11, 4 mill. kr. - og byggeriet ledes af Jørgen Fibiger. Selve molebyggeriet blev påbegyndt i 1924, men på grund af manglende bevillinger skred havnebyggeriet kun langsomt frem.

I 1936 døde Fibiger og Vandbygningsvæsenet overtog arbejdet.

I 1936 arbejdede man stadigvæk med molekasserne, men kort tid efter gik arbejdet i stå for helt at stoppe under den tyske besættelse.

I ca. 30 år lå arbejdet med Hanstholm Havn næsten stille med undtagelse af vedligeholdelsesarbejde. Men i slutningen af 1950´erne blev byggeriet genoptaget, og den færdige havn indviet i 1967.

Få steder i Danmark har gennem tiderne været så påvirket af hav og sand som Agger. Det mest uhyggelige skete julenat 1717, nytårsnat 1720 og i 1760, hvor voldsomme stormfloder bortrev store dele af Aggertangen. De to byer Bollum og Nabe forsvandt i havet.

Gennem hele 1800‑tallet afløste den ene stormflod den anden og havet åd mere og mere af tangen, for til sidst at gå. igennem og ind i Limfjorden.

Kystlinjen har i 1800‑ og 1900‑tallet flyttet sig 750 m mod øst. Østagger er flyttet længere mod øst, og af Vestagger er der kun få huse tilbage, og kirken skal være flyttet tre gange.

Igen og igen forsøgte man at bremse havet, og i 1930erne blev der prøvet noget nyt, idet man byggede betontrapper ud i havet - men uden effekt!

Første del af filmen om Thisted i 1936 slutter her. Den efterfølgende del rummer klip, som ikke blev vist ved premieren i 1936. Fotograf Månsson klippede de scener væk, som sponsorerne ikke ville betale for.

DEL 2

Vi begynder med et panorama over byens tage, således som den kunne opleves gennem et kamera anbragt i kirketårnet. Først et kig op gennem Vestergade med gården til Landmandshotellet i front. Derefter panoreres over Frederikstorv, kirkegården, havnen og tilbage til Vestergade.

Så kommer vi med til et møde i byrådssalen på det gamle rådhus, hvor Thisted Byråd er samlet under ledelse af borgmester Søren Bjerregaard. Ved referentbordet siddet redaktør Clemmen Brunsgaard, Thisted Socialdemokrat.

Der følger flere klip fra forskellige offentlige kontorer. Den kommunale administrationsbygning på Nytorv får vi et blik af både ude og inde, hvor personalet sider ved de karakteristiske skrivepulte eller betjener tidens moderne regnemaskiner. Politikontoret på Frederikstorv er næste station på fotografens vej. Også her stiller personalet op til fotografering.

På biblioteket får vi et glimt af overbibliotekar Grønkjær ved skrivebordet. Biblioteksbesøget slutter vandringen hos kommunale og statslige myndigheder og filmen slutter med glimt fra Krogh og Christensens skibsværft på Strandvejen og adskillige billeder af arbejdet på Thisted Andels Svineslagteri.