Flat Preloader Icon Et øjeblik …

Thisted Politi – lidt historie

6. jan 2026 | 0 kommentarer

Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken

Thisted Politistation var tidligere beliggende på Frederiks Torv i Thisted. I september 1983 flyttede politiet til en nyopført politigård på Kronborgvej 111, hvor Thisted Lokalstation stadig har til huse.

Efter politiets fraflytning blev den gamle politistation på Frederiks Torv lavet om til gardinforretning. Hilmar Horslund etablerede sig med en “underafdeling” af Gardincentret i Hanstholm. Noget senere flyttede Thy Teater lokalerne fra Hanstholm til Frederiksgade.
Siden 1995 har Limfjordsteatret, et egnsteater for Morsø og Thisted kommuner, haft til huse i bygningen. Teatret er kendt for at skabe en hyggelig atmosfære i hjertet af Thisted.

Fotos: Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune 

Politiet i Thisted har kun en enkelt gang været i mediernes søgelys! den tåbelige Hjardemål-besættelse af nogle beboere fra thy-lejren satte spot på den ting den 31. august 1970

POLITIET HAVDE en svær opgave med at holde aktivister og ”forsvarere” fra hinanden.

3. april 1971. Thy-lejren (Frøstrup-lejren). Kirkestormerne fra Hjardemål med deres forsvarer, landsretssagfører Jørgen Jacobsen, uden for Thisted Rådhus efter domsafsigelsen. 13 af de 14 tiltalte i Hjardemål-sagen blev ved domsmandsretten idømt 25 dagbøder á 20 kr. Den fjortende, en 30-årig kunstner, der endvidere var tiltalt for vold mod en betjent, idømtes 35 dagbøder á 20 kr. De 10 dagbøder fik han for vold mod betjenten, fremgik det af dommens præmisser. De dømte skulle betale 7.000 kr. i salær til deres forsvarer. (Hvis de nævnte beløb skal omregnes til nutidskroner, skal der ganges med fire - i følge lokale bankkyndige).
Foto: Tage Jensen
(Arkivets bemærkning: For at omregne 1971-beløbene til nu-priser skal tallene nok snarere ganges med 8)(Teksten fra Arkiv Thy- Lokalhistorien)

Politi 05.01.1987. Nytårsparole hos politiet i Thisted. Politimester overrækker fortjensttegn til politiassistent Thomas Thomsen. Det er uklart, hvem, der er hvem, men gæt på ham med flest skulderting er mester

Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken

0 Kommentarer

Indsend en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjansorker
Tjansorker

Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive, hvilket har resulteret i lidt flere end 13 bøger samt dette pensionist-magasin med omkring 1.000 artikler, hvoraf en hel del er havnet i papirkurven. Bøgerne kan lånes på biblioteket eller købes her på THY.pt under menuen ORDFATTER. TJANSORKER? Det er blot substantivet for at orke tjansen at skrive. Og det gør jeg! Altså orker!