I Bjerget ligger noget, der hedder Thy Event. Denne søndag formiddag var der direkte transmission fra København, hvor cand. psyk. Svend Aage Madsen talte i 30 minutter om mænds følelser oppe på et stort lærred. Det var ikke godt. Ikke foredraget, det var møghamrende interessant og faktisk humoristisk på mange måder, selv om emnet er sørgeligt, og det var det, der ikke var godt. Mændene dør nemlig flere år før kvinderne, dem med korteste uddannelser og laveste løn og især singlerne dør tidligst, omkring 25% af dem før de fylder 65. De lever kort sagt 10 år kortere end de bedst stillede mænd. 45% af de ufaglærte mænd er enlige, som lever 7 år kortere end mænd i parforhold.

Selv om dem med længst uddannelse, højeste løn og endda er gift lever længst af alle mænd, lever de dog stadig kortere tid end deres tilsvarende kvinder. Ca. 4-5 år. Hvorfor?

Svend Aage Madsen peger på flere områder. Det første er, at vi mænd ikke taler om følelser. Vi er blevet opdraget til, at en rask dreng ikke græder. Så når en voksen, kendt personlighed som Kronprins Frederik græder offentligt, for eksempel da han blev gift, så kommer det på forsiden af alle landets aviser, i TV og ugeblade. Når Vingegård fælder en tåre – ligeledes. Meeeeen – efterhånden er det næsten lovligt for mænd at vise følelser. Det tager bare noget tid, inden vi tager mod til os. Og snakke om følelserne gider vi i hvert fald ikke. Endnu. Men kvinderne gør.

Så hellere gå til madlavning, fodbold, golf eller makke i noget træ eller spille billard. Er du så heldig at være gift, har du samtidig en fortrolig partner at snakke med. Mange flere mænd end kvinder har ikke en partner eller ven at snakke fortroligt med. Det forkorter ens liv. Kvinderne finder sammen i frivilligt arbejde, i fællesskaber med andre kvinder og snakker om det, der er svært. Men det gør vi mænd ikke.

Så for os mænd skal visse ting ændres:

1. Vi skal finde (mande-)(gerne dog også kvinde-)fællesskaber, hvor vi sammen kan føle os godt tilpas.

2. Vi skal vænne os til, at det er tilladt at snakke om og vise følelser. Det er tilladt at blive våd i øjnene, når samtalen drejer sig om alvorlige, tunge emner.

3. Vi skal holde op med at ryge. Vi skal ikke drikke så meget. Vi skal lave sund og nærende mad. Vi skal ud at gå, løbe, fitnesse eller på anden måde motionere.

vi mænd er indadvendte

På de blå og sorte felter bor der 20% flere mænd end kvinder. De røde pile viser, hvor kvinderne er i flertal.

Vi mænd kan ikke tale om følelser

2/3 af alle mænd ønsker sig en ægtefælle, mens kun lidt over halvdelen af kvinderne ønsker det samme.

derfor bør vi mænd drikke kaffe sammen

Find mødesteder for mænd

Det behøver ikke kun at være to

Forslag til mødesteder rundt omkring i landet

vi Ganske almindelige mænd

kunne mødes fast hver uge på et bestemt tidspunkt, for eksempel i Plantagehuset og der nyde en kop kaffe måske med brød til.

her ligger det

Mon nogen af jer ældre, mandlige læsere kunne være interesseret for evt. senere at mødes? Udfyld formularen her nedenunder, så kan jeg nemmere lodde interessen.

Kan mænd i det hele taget være med i en kaffeklub?

Hvad siger Cand. Man. Charlotte Bot? (For at være helt ærlig, så prøv li´e å hør her, lige nøjagtigt: Det følgende er skrevet af en robot med kunstig intelligens):

Selvfølgelig kan mænd have en kaffeklub! Der er ingen regler, der forhindrer mænd i at danne en kaffeklub eller mødes for at nyde en god kop kaffe sammen. Kaffeklubber kan være en fantastisk måde at skabe sociale bånd, dele interesser og diskutere forskellige emner.

Kaffeklubber kan have forskellige former og formål. Nogle klubber kan være mere uformelle, hvor mændene blot mødes regelmæssigt for at slappe af, chatte og nyde en kop kaffe sammen. Andre klubber kan have mere specifikke temaer eller interesser, hvor medlemmerne diskuterer bestemte emner som f.eks. bøger, film, sport eller hobbyer.

Det er vigtigt at understrege, at kaffeklubber ikke er begrænset til en bestemt køn. Selvom nogle klubber traditionelt har været opfattet som mere kvindelige eller mandlige, er det i dag mere almindeligt at se klubber, der er åbne for alle køn. Så hvis du har lyst til at starte en kaffeklub for mænd, er det helt op til dig og dine venner at skabe en inkluderende og indbydende atmosfære.

14 + 2 =

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg