Flat Preloader Icon Et øjeblik …

Tomgang

11. jun 2026 | 0 kommentarer

Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken

Tomgangskørselsbrok

 

Mens de nede i Spanien kæmper med op til 40 graders varme angiveligt på grund af for meget udledning af CO2, har vi andre heldigvis lavere temperaturer.

Vi skal ind og handle, og uden for butikken standser en dieselbil, hvor passageren stiger ud og skynder sig ind i forretningen. Han skal nok lige købe et sæt eller sådan noget.

Imens sidder chaufføren tilbage  i den stadigt brummende bil og udleder masser af tomgangsco2.

Jeg står foran ham og kigger på motoren. Han er totalt ude af syne. Ænser mig ikke. Jeg er jo også en ældre dame.

- Hvorfor standser du ikke motoren, spørger jeg ham gennem det åbne vindue. Det er varmt, solen skinner, og han kigger næsten ikke engang på mig.

- Hvad rager det dig, spørger han.

- Det er da med til, at de har det alt for varmt i Spanien, svarer jeg. Men den kan måske ikke starte igen?

Han svarer ikke. Kigger den anden vej. Gad vide, hvad han tænker? Er han ligeglad med det der klimafis? Er det ikke noget for ham? Eller kan peugeoten ikke starte igen, hvis man først slukker motoren? Jeg har set, at Peugeot ligger nederst i kundebedømmelsen fornylig. Det er den bil, kunderne er mindst glade for.

Der er noget med, at man højst må holde tre minutter i tomgang.

Da jeg er færdig med at handle og kommer ud, holder han stadig med tændt motor. Her i Thisted gælder de tre minutter naturligvis ikke. Der kommer jo aldrig politi forbi.

Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken

0 Kommentarer

Indsend en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Britta Brok
Britta Brok

Britta Brok har blik for den skæve indstilling, som nogen mennesker har til det fælles eller til normer og sædvanlige adfærdsområder. Med korte, skarpe direkte ord spidder hun tidens tendenser, men - udleverer aldrig nogen direkte. Hun er ny i branchen, men med sine erfaringer og årelange indsigt i vores måde at agere på kan hun vise os noget, vi måske ikke altid har tænkt over.