– Hast du 2 € für mich?
Der er dømt forårsferie i Hamburg, så det følgende sker altså ikke i Thy. Vi sidder udendørs på en café og nyder et glas kold hvidvin. Og foran mig står igen en tigger. Det er 14 dage, siden jeg sidst var i forbindelse med en sådan. Denne gang er det en forholdsvis ældre dame, der sandelig fylder sit tøj godt ud, så godt, at der er lidt tekstilunderskud hist og her. Hun har lige taget smøgen ud fra de røde læber, da hun stiller spørgsmålet.
Men til forskel fra sidst er jeg enormt godt forberedt denne gang. Lige siden den famøse studerende stod der og forstyrrede min lagkagenydelse har jeg spekuleret på, hvad jeg skulle sige og gøre, hvis den situation nogensinde skulle opstå igen.
Nu sidder jeg her. Scenen er sat. 2 € svarer til 15 kroner, altså en anelse billigere end sidst. Jeg har to fingre om stilken på hvidvinsglasset; de forbliver der, mens jeg med et fast blik direkte op i hendes grønne tyske øjne og uden vaklen i stemmen svarer hende højt og klart:

– NEIN!