Uggi og harmonikaen 3

Uggi André Larsen fortæller i seks afsnit om oplevelser i sin barndom og ungdom i Vestervig.

– Jeg spillede harmonika af flere grunde. Min mor spillede klaver, var god til det; hun spillede til stumfilm i Bedsted som helt ung blandt andet; min bedstefar var en berømt violinist, han lærte Karl Skaarup op. Der er skrevet en hel bog om min bedstefar, Viggo Post, som han blev kaldt. Døde i 1988 som 97-årig. Til sin 90-års fødselsdag på Bedsted Kro hyrede han, der var enkemand, Karl Skaarup til at komme og spille, men det interessante var, at da vi skulle til bords, insisterede min mor og moster, at han skulle sidde mellem dem. Det var han tydeligt utilpas over. Og hvorfor? Det viste sig under kaffen.

Den blev serveret på små borde, og min bedstefar skyndte sig at sætte sig hen til sin nabokone, der var enke, og så tog han hendes hånd og strøg hende ned ad knæet, den gamle knark!

Senere sagde jeg: Sig mig engang, morfar, for det skal jeg vide, når man blyver 90, har man så stadig lyst til damer?

– Ja, for fanden, knæjt, det får sgu aldrig ende!

– Jeg kørte jo ud med både brød og aviser og fik dermed råd til at få spillelektioner hos Poul Jensen. Jeg havde hørt et orkester, der hed Jegindø Tæskeværk, og de spillede så fantastisk på harmonika, så det ville jeg også. Tænk sig: At gå helt nede fra rutebilstationen i Thisted og op til Vestre Kirkegårdsvej med sådan et stor og tung kasse!

Jeg gik derude i et par år. Jeg spillede både guitar og klaver, men det var altså harmonikaen, der havde min interesse.

Jeg spiller stadigvæk sammen med to andre. Dog ikke sådan til guldbryllupper og den slags, men mere på plejehjem. De gamle kan jo lide den musik, jeg også kan lide. Åbakken i Hurup eller Sct. Thøgers her, Dragsbæk og Kristianslyst i Thisted og Bedsted. I går fik vi faktisk tre bestillinger, bl.a. til Grundlovsfest på Kobberø Fælled, der ligger, ja, det ved du vel ikke? Fra Vestervig sydpå og ud til fjorden inden Gettrup.