Thisted Sejlklub havde stor succes med den første udgave af Sankt Hans-arrangementet ”Ild på vand”.

pragtfuld aften
Musikken var god, vejret var pragtfuldt, og aftenens taler, Karsten Bjørnskov, var som sædvanlig fuld af lune og godt humør og talte lidt længere, end han plejer. Bålet ude i vandet blev tændt klokken 20.15 som aftalt. Men Karsten var ikke færdig endnu på det tidspunkt.
Desværre kunne vi ikke høre, hvad han sagde. Måske burde vi alle have stået lige neden for højtalerne, men det var der jo ikke plads til.
Ærgerligt, men intet højtaleranlæg kan formentlig udsende en tale over hele Thisted Havn.

med et lille minus
Sejlklubben regnede med en 300 mennesker til dette nye tiltag, men der var formentlig tre gange så mange.
En gedigen og god idé, som vi håber, sejlklubben vil gentage til næste år.
Selve talen og transmissionen bør nok være genstand for en del drøftelser i klubben.
Vi ville godt have hørt de vise ord!




0 Kommentarer