Alle billeder stammer fra Thisted Lokalarkiv

“… Sommer var det, midt paa Dagen, i et Hjørne af Hegnet. Ligefor stod der et gammelt Egetræ, om hvis Stamme man gjerne kunde sige, at den vred sig i Fortvivlelse over den Mangel paa Harmoni, der var mellem dens ganske ny, gulladne Løv og dens sorte og tykke, krogede Grene, som meest af Alting lignede grovt fortegnede gammelgothiske Arabesker. Bag ved Egen var der frodig Krat af Hassel med mørkt, glandsløst Løv, som var saa tæt, at man hverken saae Stammer eller Grene. Op over Hasselkrattet steg to ranke, glade Ahorntræer med lystigt takkede Blade, røde Stilke og langt Dingeldangel af grønne Frugtklaser. Bag Ahornene blev det Skov — en grøn, jevnt afrundet Skraaning, hvor Fugle kom ud og gik ind som Ellefolk af en Græshøi. …”

Fra J. P. Jacobsen: Mogens og andre Noveller (1882). Titelnovellen er skrevet 1872, som blev en af de første danske noveller, der beskæftigede sig med psykologi og menneskets indre liv. Mogens regnes som en milepæl i dansk litteratur og anses som begyndelsen på naturalismen i Danmark. Jacobsen skrev herefter sine to store romaner:

  1. Fru Marie Grubbe (1876): Romanen er baseret på den virkelige adelskvinde Marie Grubbes liv og skildrer hendes længsel efter frihed, selvstændighed og et passioneret liv uden for ægteskabets konventioner. Fru Marie Grubbe regnes for en af Jacobsens vigtigste værker og er en psykologisk og naturalistisk roman, som udforsker kvinders begrænsede muligheder i samtiden.
  2. Niels Lyhne (1880): Denne roman er en dybt personlig og filosofisk fortælling om den unge mand Niels Lyhne, der kæmper med ateisme, kærlighed og eksistentiel tvivl. Niels Lyhne er ofte blevet kaldt en ateistisk udviklingsroman og regnes for Jacobsens mesterværk. Den reflekterer Jacobsens egne tanker om livets forgængelighed og menneskets søgen efter mening uden tro på en højere magt.

J. P. Jacobsens Plads har nedgraveret et digt:

Irmelin Rose  (Se, der var engang en konge)

Tekst 1875 : J. P. Jacobsen 1847-1885 Melodi: Carl Nielsen 1865-1931, musikken skrevet 1891

1. Se, der var engang en konge, mangen skat han kaldte sin
Navnet på den allerbedste vidste hver var Irmelin,
Irmelin Rose, Irmelin Sol, Irmelin alt hvad der er dejligt.

2. Alle ridderhjelme spejled hendes farvers muntre pragt,
Og med alle rim og rytmer havde navnet sluttet pagt
Irmelin Rose, Irmelin Sol, Irmelin alt hvad der er dejligt.

3. Hele store bejlerflokkeder til kongens gårde for,
Bejlede med ømme lader og med blomsterfagre ord
Irmelin Rose, Irmelin Sol, Irmelin alt hvad der er dejligt.

4. Men prinsessen jog dem fra sig, hjertet var så koldt som stål,
Lastede dens enes holdning vrænged ad den andens mål.
Irmelin Rose, Irmelin Sol,Irmelin alt hvad der er dejligt.

Jens Peter Jacobsen

Født 7. april 1847 i Thisted, død 30. april 1885 sammesteds af tuberkulose. J.P. (udtalt I.P.) Jacobsen var en dansk forfatter under naturalismen. Han led det meste af sit voksne liv af tuberkulose, en sygdom, der på den tid ofte var dødelig. Hans sygdom prægede både hans liv og hans forfatterskab, og flere af hans værker indeholder temaer om sygdom, død og den menneskelige skrøbelighed. Jacobsen døde kun 38 år gammel, men hans korte liv og forfatterskab efterlod et dybt indtryk på dansk og europæisk litteratur.
I Jacobsens hjemby er der opkaldt en gade efter ham, J. P. Jacobsensgade, og huset med hans barndomshjem er bevaret.
På Thisted Museum findes en mindestue med hans divan, briller og andre ejendele. Et stort shoppingcenter i byen er opkaldt efter ham.
Han tog eksamen i biologi på Københavns universitet, hvor han skrev en guldmedaljeafhandling om ferskvandsalger og knyttede sig med sin naturvidenskabelige baggrund til det moderne gennembruds mænd som brødrene Brandes, hvor især Edvard Brandes blev en nær ven.

Darwin og jacobsen

I 1872 oversatte Jacobsen On the Origin of Species af Charles Darwin til dansk.
Pga. tilknytningen til fritænkerne er Jacobsen i mere end 100 år, hvor den biografiske metode var fremherskende, blevet behandlet som naturalist i den danske litteraturhistorie, hvorimod man i Tyskland har set ham som en af de vigtigste inspirationskilder for symbolismen. Både Rilke og Stefan George lærte sig dansk for at kunne læse J.P. Jacobsen. Desuden er Thomas Mann, Hugo von Hofmannsthal og flere andre stærkt påvirket af J.P. Jacobsen. Blandt hans beundrere i den engelsktalende verden var James Joyce og T.E. Lawrence. Med den ny oversættelse af Niels Lyhne i 1990 af Tiina Nunnally begyndte Jacobsen at få den anerkendelse hos litterære kendere i USA, som er vokset lige siden; i 2006 udkom Niels Lyhne som Penguin Classic.
Nok var J.P. Jacobsen ateist som det moderne gennembruds mænd, men hans digtning er alt andet end naturalistisk, også i Georg Brandes’ brede forstand. For J.P. Jacobsen kan godt lide flertydighed “derved vinde de i Liv” (brev til Edvard Brandes), og han bruger symbolistiske virkemidler som suggestivt sprog, korrespondancebegreb og frie vers. Det kommer måske tydeligst til udtryk i novellen “Der burde have været Roser” og i Michelangelo-arabesken, men det kan allerede ses i det tidlige forfatterskab. Med J.P. Jacobsen begynder den moderne litteratur i Danmark, selv om der skulle gå nogle år, før Sophus Claussen, Johannes Jørgensen og Helge Rode førte stilen videre.
J.P. Jacobsen er i det hele taget blevet bedre modtaget i Tyskland, Østrig–Ungarn, Sverige og Storbritannien end i Danmark.
Jacobsen er læst af Freud, og man kan måske se en udvikling fra Schopenhauer over J.P. Jacobsens Fru Marie Grubbe til Freud.

J. P. Jacobsens hus

Her fødtes J. P. Jacobsen 7. april 1847

mindesten

De to mindesten lige syd for kirken over forfatteren og hans forældre

I. P. Jacobsens forfatterskab har haft stor betydning for dansk litteratur. Hans dybt sanselige stil, psykologiske indsigt og indføring af moderne, eksistentielle temaer banede vejen for mange senere danske forfattere. Han står som en af pionererne inden for naturalismen i Danmark, og hans værker, især Niels Lyhne, er stadig læst og beundret for deres intellektuelle dybde og skønhed.