Flat Preloader Icon Et øjeblik …

Vi lever længere!

18. mar 2026 | 2 kommentarer

Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken

Mænds middellevetid runder for første gang 80 år

12. februar 2026- Danmarks Statistik

Men … desværre ikke i Nordjylland. På alle mandlige parametre lever mænd i Nordjylland et dårligere liv åbenbart. Vi har de korteste år efter det fyldte 65, hvor vi ikke er sygdomsramte. Vi dør før alle andre mænd i kongeriget. Middellevetiden er 79 år. Hvordan i alverden hænger det sammen?
Fagfolk mener, at uddannelsesniveauet er lavere i Nordjylland, der er dårligere adgang til specialiseret sundhedstilbud, samtidig med at der er højere forekomst af dårligt fysisk helbred og langvarige sygdomme. Man kan gætte på flere ting, også på såkaldt strukturelle. Det kunne betyde, at der eksempelvis kun er én større by i Nordjylland, og skal man undersøges, skal man altså futte helt til Ålborg, selv om regionen er skrappe til at hente lægerne fra Ålborg til Thisted. 
Det er altsammen gisninger. Det, der står tilbage, er, at mænd i Nordjylland ikke har lige så mange gode år efter 65 som i andre landsdele, og at vi mænd statistisk set dør tidligere, end hvis vi boede i en anden landsdel. Selv på Lolland lever man længere.

 

Middellevetiden generelt i Danmark har for første gang rundet de 80 år for begge køn med 80,3 år for mænd og 83,9 år for kvinder. Det er en stigning på 0,4 år for mænd og 0,2 år for kvinder i forhold til opgørelsen sidste år. Over en 20-årig periode er det mændene, der har opnået den største stigning i middellevetiden på 4,7 år fra 75,6 år til 80,3 år. Kvindernes middellevetid er i samme periode steget med 3,7 år fra 80,2 år til 83,9 år. I opgørelsen for 20 år siden kunne kvinderne forvente at leve 4,6 år længere end mændene. Denne forskel er nu reduceret til 3,6 år.

Danmarks Statistik forklarer ikke, hvorfor levealderen er steget. Men vores viden er alligevel rimelig stor på området:

Fald i dødsfald fra hjerte-kar-sygdomme

Frem til omkring 1970 var hjerteanfald og slagtilfælde blandt de største dødsårsager for mænd.
I de senere årtier har man set:

  • bedre medicinsk behandling

  • ny medicin (fx kolesterolsænkende medicin)

  • mere fokus på blodtryk og livsstil

➡️ Det har sænket risikoen for tidlig død markant, og mænd har haft stor gavn af det.

Mindre vold og færre arbejdsskader

I begyndelsen af 1900-tallet døde mange af arbejdsulykker, især i industrien, miner og byggebranchen.
Arbejdsmarkedet er i dag sikrere, sundere og mere reguleret — det reducerer tidlige dødsfald, især blandt mænd i fysisk belastende jobs.

Bedre sundhedsvæsen og forebyggelse

  • Flere forebyggende helbredsundersøgelser

  • Bedre adgang til behandling

  • Sundhedsoplysning om rygning, alkohol og motion

Disse forbedringer har især reduceret dødeligheden fra livsstilssygdomme.

Fald i rygning, især blandt mænd

Historisk set ryger flere mænd end kvinder, og rygestop-kampagner har først ramt mænd kraftigt.
Da rygning er en stor risikofaktor for kræft og hjerte-kar-sygdomme, har færre rygere betydet færre dødsfald — især blandt mænd.

Musklerne bag tallet: mindre “farlig” levevis

Mænd har traditionelt haft højere dødelighed pga. risikoadfærd (trafikulykker, alkohol, vold etc).
I de senere år er:

  • færre mænd døde i trafikken

  • mindre død pga. vold

  • færre alkoholrelaterede dødsfald

Det løfter gennemsnittet.

Socioøkonomiske forbedringer

Øget velstand, bedre boligforhold og uddannelse bidrager til bedre sundhed, hvilket især har gavnet de grupper af mænd, der tidligere havde høj dødelighed.

Hvorfor mænd især?

Historisk har mænd haft:

  • højere dødelighed i arbejdsulykker

  • mere rygning og alkoholforbrug

  • flere hjerte-kar-sygdomme

  • mere risikoadfærd

Når disse negative faktorer mindskes (bedre behandling, færre rygere, færre ulykker), så falder dødeligheden mere i den gruppe, fordi de tidligere lå så langt fra kvinderne.
Man kan vel også  med en vis ret påstå, at motion er i højere kurs i dag for alle aldersgrupper end tidligere. Mine bedsteforældre dyrkede ikke nogen form for motion. Vi gik måske en tur om søndagen, hvis der var godt vejr.
Mine forældre født 1923 og 1927 har heller ikke just dyrket motion.
Der er sket et skifte nu til dags. Især for mænd.

➡️ Derfor ses den største stigning i levealderen netop for mænd over de sidste årtier.


Få ugens nye historier fra THY.pt og jamenaltsaa.dk direkte i indbakken

2 Kommentarer

  1. Av for mænd!

    Svar
  2. Ja, det er ærgerligt

    Svar

Indsend en Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjansorker
Tjansorker

Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive, hvilket har resulteret i lidt flere end 13 bøger samt dette pensionist-magasin med omkring 1.000 artikler, hvoraf en hel del er havnet i papirkurven. Bøgerne kan lånes på biblioteket eller købes her på THY.pt under menuen ORDFATTER. TJANSORKER? Det er blot substantivet for at orke tjansen at skrive. Og det gør jeg! Altså orker!