Hvordan var det at arrangere Tour de Klitmøller? Hvornår startede det? Hvilke tanker og overvejelser gjorde initiativtagerne? Alt det blev lagt frem efter arrangementet i 2019. Her er deres svar.

Marlene Dragsbæk

Monica Dragsbæk

For syv år siden sad Monica Dragsbæk og sludrede med datteren, Marlene.
Syv gange har der været Tour de Klitmøller. Arrangeret af netop disse to.
Tiden er inde til at stille spørgsmål:
– Hvad var baggrunden for at stifte Tour de Klitmøller?
– Vi sad en aften ved spisebordet og snakkede om alt det her med tilflyttere og fastboende, og at vi ikke rigtig omgik hinanden, og når man mødtes hos købmanden, var man i tvivl, om der var tale om turister eller folk, der boede i byen. Vi har hørt om arrangementet fra andre byer og tænkte, at vores by måtte have den OPLAGTE befolkning til at køre sådan et arrangement.
– Hvornår fik I ideen, og hvornår var den første tour?
– Vi fik ideen tilbage i 2011-2012, og den første Tour løb af stablen i 2012.
– Var jeres bedre halvdele skeptiske der i begyndelsen?
– Vores bedre halvdele har ikke været skeptiske på noget tidspunkt. Christian, som har boet i Klitmøller hele sit liv, og Jesper, som er tilflytter, syntes at behovet netop var der for at undgå de her “parallelsamfund”, som nogle kalder dem.
– Hvor mange deltog første år? Hvor mange i 2019?
– Cirka 50-55 stykker i 2012 og i 2019 ca. 107 personer.
– Hvad har I ændret på siden første år?
– Vi har egentlig ikke ændret på så meget, - vi har i takt med, arrangementet er vokset, gjort mere ud af musik og redningshuset og skruet lidt ned for udgifterne til andet.
– Hvem deltager? (Aldersgrupper, enlige, par, grupper?)
– Det er både unge (+18), ældre, par og enlige. Og det er en perfekt kombination.
– Har der nogensinde været børn med, altså i selskab med deres forældre?
– Der har aldrig været børn med. Vi har valgt at sige +18 år, da der for langt de fleste er alkohol på programmet, og det har vi valgt ikke at kombinere med fest for børn også.

– Fortæl mindst tre sjove episoder fra årene …

– Åh, jamen der sker jo mange ting rundt ved de forskellige værtsfamilier, men nogle episoder jeg kan huske er, da der går ild i Helle Konradsen og Brian Nygårds grill, og det lækre kød bliver overhældt med brandslukkeren. Derudover har Anna Knakkegaard haft skåret sig i albuen på et stykke glas, men ikke opdaget det, og tror i første omgang det er sket ved, at hun væltede på sin cykel. Vi har også haft et par sjove episoder i Æ Redningshus, men uden at hænge nogen ud, så var der kommet lidt for meget alkohol indenbords, og vedkommende måtte køres hjem det allerførste år, hun var med  (og der ikke var mange, der kendte hende :-)).
KlitPosten.dk har ikke navnet på vedkommende. Så næste gang kigger vi alle fruentimmerne an en for en og tænker: Kan det være hende?
– Hvor får I energien fra?
– Vi får energien fra den opbakning, der er til arrangementet. Vi synes selv, vi mærker, at folk får et bedre og større kendskab til andre folk i byen, og vi tror på, at arrangementet i hvert fald er med til at gøre det nemmere for nye tilflyttere at få en god start på at danne en omgangskreds i byen.
– Har der været ubehagelige episoder, fortæl, fortæl!
– Nej slet ikke. Der er da før sket fejl i programmet osv, som har gjort, at folk har været forvirrede og gået de forkerte steder hen. Men folk er så omstillingsparate og tager tingene med et smil, så det hele løser sig jo.
– Hvad gør I, hvis ikke nok madlavere melder sig?
– Jamen i år var der ikke så mange, der i første omgang meldte sig til at lave mad, men det løste sig. Vi synes, det generelt er nemt at finde værter nok, men det er klart, at det  jo er værterne, der er altafgørende for, at arrangementet kan finde sted. Er der ikke værter nok, så er muligheden, at vi sætter flere folk omkring bordene rundt omkring, og ellers er yderste konsekvens jo, at arrangementet ikke kan afholdes, eller man skal ty til en anden form for arrangement. Men vi har heldigvis ikke stået i den situation indtil videre, og håber heller ikke vi kommer til.
– Hvorfor er Æ Redningshus i spil til sidst? Man kunne jo bare gå et tredje sted hen til kaffen.
– Vi har vurderet, at det er rigtig godt, at vi alle på et tidspunkt i løbet af aftenen mødes og får stillet vores nysgerrighed omkring, hvor andre folk har spist. Der er en bred aldersgruppe med til arrangementet, og der er et ønske om fest, ligesom der er et ønske om kaffe og stille og rolig snak. Indtil videre har vi valgt, at aftenen afsluttes med en fest for dem, som har lyst. Hvis man vælger at gå et tredje sted hen og spise dessert, så har vi en forventning om, at mange ikke kommer videre derfra, både pga. tidspunktet på aftenen, når desserten er spist, men også fordi folk hygger sig rundt omkring. Hvis ikke vi skal i redningshuset og mødes allesammen, så synes vi i teorien, at folk ligeså godt selv kan arrangere en middag, hvor de snakker på kryds og tværs. Så er vores arbejde måske ikke så nødvendigt.

– Hvordan ser jeres bedre halvdele på det nu?
– De synes stadig, det er et godt arrangement; det er noget, vi alle glæder os til hvert år, og når vi står dagen efter, og alt er gået op i en højere enhed, så synes de, at det har været fedt at se nogle nye mennesker og lære andre bedre at kende.
– Har I kendskab til, om noget lignende finder sted andre steder i Thy?
– Konceptet kører flere steder i Thy. Vi har i år hjulpet en flok i gang i Roligheds-området i Thisted, og da vi startede op i 2012, blev vi hjulpet i gang af holdet bag Tour de Sennels. Det kører også i Skjoldborg og Ræhr, og der er sikkert flere variationer af arrangementet, men formålet er nok i sidste ende det samme.
– Hvordan fordeler I gæsterne første sted og andet sted?
– Fordelingen er helt tilfældig. Marlene har lavet et regneark, hvor hun giver alle deltagere et nummer, og så er det med at få puslespillet til at gå op, uden at det samme nummer spiser samme sted to gange og med de samme mennesker. Til sidst er der lidt revision af planen, så folk ikke spiser sammen med deres bedste venner eller naboer og så videre blot for at fordele mere hensigtsmæssigt.
– I laver selv mad. Er det, fordi det er nødvendigt?
– Det har været få år, hvor vi har været værtsfamilier, og ellers laver vi lidt dessert og natmad til Æ Redningshus. Nogle synes dessert og natmad er rart, og andre synes, det er unødvendigt. Vi forsøger at finde en mellemvej, hvor alle parter er tilfredse, og hvor omkostningerne er holdt nede.
– Når I gør det, kan I jo ikke selv gå rundt. Det må være ærgerligt for en arrangør. Har jeg ret?
– Vi som arrangører har som nævnt ovenfor ikke været værter ret mange år, så vi har skam været rundt og se mange forskellige hjem og mødt mange nye mennesker.
– Nogle madsteder ligger for langt borte til at kunne nås pr. gåben. Hvilke overvejelser gør I jer?
– Vi bruger som udgangspunkt de værter, der har meldt sig, men det er klart, at med den brede aldersgruppe osv, så kan det være mange årsager til, at man ikke kan nå frem, hvis der er for langt. I år oplevede jeg at et par byttede med et ungt par fordi der var langt til næste vært. Det, synes jeg, var super fint, at man hjælper hinanden på kryds og tværs. Vi kan ikke være herre over, hvor folk bor henne, og vi forsøger så godt, vi kan, at gøre opmærksom på afstandene, så folk enten kan have bilen eller en cykel i reserve til benene, hvis der er for langt.

– Hvilke ændringer sker der til næste gang?
– Næste gang vil der ske betaling ved tilmelding. Der har været ALT for mange afbud i 2019, hvilket har gjort, at vi er nødt til at bede folk om at tage deres tilmelding mere seriøst. Vi bruger frivillig tid på det, og så håber vi også, at folk vil gøre det så nemt for os arrangører som muligt. Og afbud gør det bestemt ikke nemmere at være arrangør. Vi vil også revurdere musikken - hvad er behovet og ønsket hertil.
– Alt i alt skal det siges, at vi er superglade for den opbakning, der er og de frivillige kræfter, der stilles til rådighed. Foreningen Æ Redningshus gør det muligt at låne lokalerne gratis, Fjerritslev Tryk ved Martin Eigenbroth leverer hvert år plakater og invitationer gratis, og købmand Mikael Konradsen stiller drikkevarer til rådighed og tager overskydende drikkevarer retur, så vi ikke brænder inde med det. Det hele gør, at budgettet hænger sammen, og at arrangementet er muligt. Der skal lyde en kæmpe tak til de frivillige, som hjælper dagen før med at stille op, samt dagen efter med at rydde op. Og en tak til KlitPosten.dk for at gøre reklame for arrangementet.

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg