Titelbilledet er fra Thisted Lokalarkiv, der også har bidraget med resten

Thisted 1900. Christiansgave Sommerlyst

Thisted 1900-1930. Christiansgave plantage

Christiansgave

Christiansgave

Beskrivelsen er leveret af VisitNordvestkysten, Thy

Byparken Christiansgave tilhører borgerne i Thisted by. Det blev fastslået på skrift i Chr. 8’s gavebrev af den 11. januar 1844. Og borgerne har gjort flittigt brug af foræringen gennem mange generationer.
I anledningen af 150-året for plantagen blev der i 1994 udgivet en folder, hvor man kan læse om de forskellige forlystelsessteder og pavilloner, der har været i plantagen op gennem tiden. I 1945 blev der anlagt et friluftsteater, men efter at området blev en del af Kulturrummet, blev der i 2017 bygget en ny scene på stedet. Der er nu bænkeplads til 300 og græsareal til 1000 siddende tilskuere. Sommeren igennem arrangerer Thisted Kommune underholdning for både børn og voksne.
Midt i Christiansgave er der etableret et fuldt udstyret naturværksted med plads til ca. 25 personer – et tilbud til skoler, børneinstitutioner samt andre grupper, der har lyst til at lære noget om naturen.
Der findes legeplads med blandt andet udskårne træfigurer af skovarbejder Claus Conradsen.
I “Kongelunden” står en enestående samling buster af danske konger.
Endvidere er der anlagt en “Ornamental Have” med gamle køkkenurter og spiselige blomster.
Yderligere har anlægget fået endnu en seværdighed – et torneroseslot, som ses på toppen af en udgået træstamme. Slottet er udformet af ædle materialer som guld, sølv, kobber, jern og aluminium.

Christiansgave

Christiansgave

Christiansgave

Klik og forstør de gamle fotos:

Forfatter

  • Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

    Vis alle indlæg