Flat Preloader Icon Et øjeblik …

Thisteds Christiansgave

Thisteds Christiansgave

Titelbilledet er fra Thisted Lokalarkiv, der også har bidraget med resten

Christiansgave

Christiansgave

Christiansgave. Sommerlyst.

Christiansgave. Fra Ole Sixhøj Jensen

Mere om gaven

Christiansgave er en typisk 1800-talspark med slyngende stier mellem mange store, gamle træer. Byparken ligger på et skrånende terræn centralt i Thisted.

Parken var fra 1821 statslig planteskole og plantage, men i 1844 blev den af Christian 8. skænket til Thisted Amt, der som tak lod hans buste opstille i parken. Den blev begyndelsen til Kongelunden, der rummer en unik samling af kongeportrætter i form af bronzeafstøbninger af buster, hugget af kendte danske billedhuggere som Vilhelm Bissen, Bertel Thorvaldsen og Knud Nellemose og opstillet på granitsokler. Samlingen består af følgende:

Frederik 6. (Herman Wilhelm Bissen, 1893)
Christian 8. (Bertel Thorvaldsen, 1844)
Frederik 7. (Lauritz Prior, 1866)
Christian 9. (Vilhelm Bissen, 1889)
Frederik 8. (Rasmus Andersen, 1907)
Christian 10. (Svend Jespersen, 1956)
Frederik 9. (Knud Nellemose, 1985).

Parken rummer ligeledes en mindesten for højskoleforstander Christen Kold og en mindesøjle for J.P. Jacobsen.

Desuden indeholder parken et friluftsteater, anlagt i 1946.

 

Christiansgave Stien ved Tingstrupvej

01.05.1980. Thykoret i Christiansgave, til 1. majfest

Til højre ses Anton Odgaard, dernæst Øjvind Sørensen, dirigent ligner en ung Søren Dahl. Foto- Tage Jensen

Om forfatteren

Finn Wilkens

Kommafundamentalist og ortonørd og ansvarshavende chefredaktør med en livslang appetit på at skrive. THY.pt udgør et thyskt netmagasin, der både peger indad mod thyboerne og udad mod verden, og som er formuleret i et uhyre gammeldags sprog uden stavefejl og klicheer og floskler og smarte engelske ord. Der er planlagt og datolagt et antal indslag, herunder chefredaktørens sidste tekst. Han er oppe i alder, og man ved aldrig! Får du meddelelse om hans (alt for tidlige) død, skal du holde øje med hans allersidste artikel, som er hans egen nekrolog. På den måde kan hans gravskrift afleveres med et lille smil og være slutpunktummet for det tidligere KlitPosten.dk og THYposten.dk og nu THY.pt. Det har moret ham at lave netmagasinet og givet pensionistlivet farve og rødvin. Han lover at give et praj til de overlevende, såfremt han skulle havne et sted, hvorfra der kan sendes en sikker SMS.

Efterlad et Svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *