Vidste du,

 

… at mænd i Thy lever lidt længere?

Middellevetiden udvikler sig fortsat positivt og er nu 79,5 år for mænd og 83,6 år for kvinder. Det svarer til en stigning på 0,2 år for mænd og 0,4 år for kvinder siden sidste år. COVID-19-pandemien, der ramte Danmark i foråret 2020, har dermed ikke påvirket dødeligheden i et omfang, der gør, at udviklingen afviger fra den generelle tendens siden starten af 1990’erne, hvor middellevetiden er steget næsten hvert eneste år.

Så facit er, at vi lever stadig længere og længere! Se så lige nederst i artiklen, hvordan det går her i Thy!

Det er sandelig ikke ligegyldigt, hvor du bliver født, vokser op og lever dit liv. De forskellige landsdele tilbyder forskellig levealder, og når Nordsjælland ligger højest, må det skyldes, at folk er rigere og mere veluddannede. Andre steder i landet lever folk knap så længe, fordi levevilkårene er anderledes. Det at være fisker eller landmand eller på anden måde have et hårdt arbejde kan koste leveår.

 

Du ved godt, hvad der skal til

 

Motion, grønsager, fisk og magert kød, ikke for meget sukker, ingen rygning, kun lidt alkohol: Det lyder bare så kedeligt!

Men faktisk

 

skal der ikke så meget til. Lidt mindre af det usunde, lidt mere af det sunde. Et godt råd er at undgå alt for meget sukker. Spis fedt i stedet, især fra fede fisk

Vi lever længere!

Figuren viser, hvor gammel man kan forvente at blive, hvis man er født i det år, der står forneden langs x-aksen. De sidste 20 år har medført en forlænget levealder på fem år!

Figuren viser, hvor gammel man kan forvente at blive, hvis man i dag er X antal år, læs forneden langs x-aksen.

Det er sandelig ikke ligegyldigt, hvor du bliver født, vokser op og lever dit liv. De forskellige landsdele tilbyder forskellig levealder, og når Nordsjælland ligger højest, må det skyldes, at folk er rigere og mere veluddannede.

Læg lige mærke til, at levealderen for mænd er en smule højere i Nordjylland (og altså også i THY) end gennemsnittet, og at kvinderne her har en tilsvarende lidt lavere levealder. Panderynkende!

Læg så mærke til, at overalt lever kvinder tre – fire år længere end mændene. Spekuler lidt over det! Selv om du kender op til flere mænd, der har overlevet deres koner, er det gængse mønster, at vi mænd dør før vores koner. Det er der forsåvidt megen fornuft i, thi mange undersøgelser viser, at vi mænd får det meget svært, når konen dør. Kvinder har bedre evner (?) eller intuition til at klare sig efter ægtefælledødsfald; de kaster sig ud i frivilligt arbejde eller deltager i strikkeklubber eller går til foredrag eller forsøger på anden vis at gå ind i det sociale, skaffe sig veninder og venner og klarer sig derfor bedre, end deres mænd ville.

At mænd er mindre robuste end kvinder, kan skyldes flere ting. Måske drikker vi mere; måske ryger vi mere; måske dyrker vi mindre motion – om nogen; måske er vi psykisk ikke så godt rustet til at blive gamle!

Kan man virkelig gætte, hvor gammel man bliver?

Nogenlunde ud fra statistik